Aarhus Universitets segl

Tirsdag den 21. juni

Inde i marksystemet i skoven bliver dagene brugt på at tage diverse prøver, så vi kan datere markskellene og undersøge deres opbygning. Vi har taget pollenprøver for at kunne se landskabets udseende på marksystemets brugstid. Prøver til mikromorfologi foretages ved at skære en kasse ind i terrassekanten – dermed kan man se jordlagenes opbygning. Jordprøver bliver både taget af marksystemerne og gruberne, så man kan finde trækul og usete genstande. På den måde kan vi få en bedre forståelse for, hvordan anlæggene er lavet og har udviklet sig undervejs.

Tirsdag fik vi besøg af en geolog, som fortalte os, hvordan de arkæologiske kilder kunne blive påvirket af de geologiske faktorer, som blandet andet trærødder og dyrespor i jorden. Han forklarede også om, hvad forskellen på arkæologers og geologers betegnelse af undergrunden er, da geologer kigger normalt kigger på dybere jordlag end det, som arkæologer gør.