Digital Literacy

  • Kompetenceudviklingsprojekt på Arts 2017-19

Baggrund

Humanioras forskningsfelter er generelt underlagt en altomfattende digitalisering fx ved, at allerede eksisterende data digitaliseres, eller at genstandsfelter for humanistisk forskning fødes digitialt, som fx wikier, sociale medier og websteder. Dette åbner for en række nye muligheder for den humanistiske forskning. Inden for alle vores fagområder kan den nuværende adgang til enorme tekst- og billedmængder give anledning til formulering af nye forskningsområder eller reformulering af fagtraditioner. Samtidig stiller den digitale udvikling nye udfordringer til forskningsmetoder mv., hvilket kalder på, at vi øger vores generelle ”digital literacy”. Derfor har fakultetet søgt Statens Kompetencesekretariat og opnået betydelig økonomisk støtte til et kompetenceudviklingsprojekt for VIP’er, der med udgangspunkt i egen forskning ønsker at opkvalificere sig på det digitale område.

Målet er at samle deltagere fra alle afdelinger på Arts (ca. 35 i alt) og dermed forene en bred vifte af fagligheder til sparring og diskussion under projektets forløb. Der vil også være IT-medarbejdere og bibliotekarer fra AU Library knyttet til projektet. Kurset er åbent for deltagere på alle kompetenceniveauer, og erfaring med digitale metoder er således ikke en forudsætning for deltagelse, så længe du har interessen og lysten til at lære mere om feltet.

Mere information

Læs mere her om projektets tidsplan, om tilmelding og om styregruppen. Vi er også klar til at besvare alle spørgsmål vedrørende projektet, se Helpdesk.