Bearbejdning af hjortetak – genstandsstudier og proteonomiske undersøgelser

I tilslutning til ENTREPOT-projektets øvrige pilotstudier, som beskæftiger sig med udvekslingsnetværk knyttet til bestemte råmaterialer (elfenben, metal) skal dette delprojekt opbygge kapacitet til at bestemme oprindelsesområderne for de materialer, som var inddraget i fremstillingen af genstande på tidlige handelspladser.

 

Projektet udspringer af studiet af kommunikations- og udvekslingsnetværk i fortiden, og navnlig af diskussionen af, hvordan disse netværk samvirkede med de naturlige omgivelser. Nordeuropas tre store hjortearter – kronhjort (Cervus elaphus), rensdyr (Rangifer tarandus), og elg (Alces alces) – frembringer alle et materiale, som var af stor betydning i førmoderne håndværk: tak. I den tidlige middelalder fandt dette materiale anvendelse i produktionen af en række vigtige genstande, bl.a. kamme. Som konsekvens heraf blev det udnyttet i en hidtil uset målestok. Det er imidlertid stadig uklart hvordan dette håndværk var organiseret og på hvilken måde tak fra lokale eller eksotiske dyr blev indsamlet og udvekslet. Hvis det var muligt at identificere oprindelsen af bestemte materialer og genstandstyper ville det bidrage væsentligt til forståelsen af den kommunikation, mobilitet og udveksling, der var involveret i håndværket.

Kunne vi afgøre hvilken hjorteart, der har leveret tak til fremstillingen af en given genstand, ville det i mange tilfælde i sig selv indkredse oprindelsen af råmaterialet betydeligt.

 

Sådan information er nu inden for vores rækkevidde. Ved hjælp af en innovativ tilgang til zooarkæologi ved brug af massespektrometri (ZooMS) er det nu muligt at teste genstande af tak og bestemme arten af det dyr, som materialet stammer fra. Metoden kræver blot udtagning af en ganske lille prøve af materialet og gør det derved muligt at identificere arkæologiske fund, der ikke ville kunne bestemmes ved traditionel zoologisk bestemmelse. Metoden kan derfor anvendes på små brudstykker af værkstedaffald såvel som på fint forarbejdede genstande, i begge tilfælde genstande som ikke ville kunne bestemmes rent visuelt. Da teknikken desuden er hurtig, billig og volder minimal skade på genstandene er det muligt at teste store mængder arkæologisk materiale.

 

Projektet er rettet mod at udnytte denne nye teknik for at løse længe kendte spørgsmål om organiseringen og den kronologiske udviklingen af kammageriet i Europas tidlige middelalder. Disse spørgsmål har igen væsentlig betydning for forståelsen af udveksling, kommunikation og urbanisering omkring Østersøen og Nordsøen mere generelt. ZooMS vil især blive brugt til at bestemme hvilke arter af tak, der blev brugt til at fremstille kamme på vigtige vikingetidspladser i Jylland: handelspladserne i Ribe og Århus og den velkendte befæstning Aggersborg fra sen vikingetid. I lys af det kendskab, vi har til forarbejdning af tak fra andre pladser, vil analysen af disse resultater give mulighed for at besvare spørgsmål om håndværkets organisering (herunder fremskaffelsen af råmaterialer), kommunikationen mellem forskellige pladser, samt hvorledes disse ting forandredes gennem tiden under indflydelse af sociale, politiske og økonomiske udviklinger.

 

I projektets startfase analyseres materiale for krondyr, elg og rensdyr fra forskellige pladser i Skandinavien for at udvikle en referencesamling og således forøge muligheden for at identificere arterne pålideligt ved hjælp af ZooMS. Det vil give bedre mulighed for præcist at karakterisere kamme fra arkæologiske fund, så vel som små fragmenter, f.eks. det værkstedsaffald, der er fundet i Ribes tidlige bylag. Bestemmelsen af disse vil gøre det muligt at karakterisere handelen med kamme og dens regionale dynamik, lokale organisation og kronologiske udvikling.