Metalhåndværk i tidlig middelalder præges af en række innovationer i teknologier og materialer, heriblandt en langt mere udstrakt brug af messing, som i de fleste områder er et importeret materiale. Disse nyskabelser kan især spores til byer, som var vigtige centre for håndværk.

Ved at kombinere studiet af affald fra udgravede værksteder med færdige metalgenstande og ved at inddrage metallografiske analyseteknikker skal dette projekt forsøge at identificere arkæologiske ’fingeraftryk’ af forskellige teknologier og håndværkspraktikker (f.eks. typer af støbeforme, modeller, digler eller legeringer). Derved kan det undersøges, hvorledes disse praktikker blev udbredt blandt forskellige grupper af håndværkere, og videre hvordan disse mønstre igen kan belyse læring, udveksling af kulturel viden og kommunikationsstrømme mellem tidlige bysamfund.

Arbejdet bygger videre på ti års studier af metalhåndværk i vikingebyen Kaupang i Norge og søger at etablere en komparativ kontekst for de iagttagelser, der er gjort her. Et særligt fokus for projektet er de rige værkstedsfund fra Ribe, som undersøges i godt samarbejde med Sydvestjyske Museer.