Kontekstuelle relationer

Sarah Croix, Oktober 2012 – Marts 2014

Fremvæksten af emporier i Skandinavien i tidlig vikingetid gav afsæt for nye og særegne former for byliv. Mens bykultur ofte forstås i økonomisk eller politisk perspektiv kan det også anskues som en livsform, som involverer forskellige sociale aktører gennem deres daglige rutiner. Som et nyt fænomen i Skandinavien kaldte bylivet på nye måder at kombinere lokal tradition med fremmede kulturelle indflydelser, sæsonvis og fast beboelse og en stadig strøm af tilrejsende.

I arkæologiske byudgravninger kan materialer, der er deponeret og udgravet som sluttede fund, forstås som episoder af intentionel, individuel handling. Analysen af dem kan lede til en detaljeret forståelse af daglige praktiker, herunder sociale relationer, regler og normer, mønstre for affaldshåndtering, brug af indendørsarealser og håndværksaktiviteternes temporale organisering. Den kan også vise hvordan hjemligt liv og lokal tradition samvirkede med den tidlige middelalders urbane netværk, som giver sig til kende i skikkelse af fremmede og nyskabende former og ideer med hensyn til produktion, beboelse og i bred forstand materiel kultur.

Disse spørgsmål danner udgangspunkt for dette projekt, der skal analysere og sammenligne dagliglivet i arkæologisk perspektiv i fire byer: Ribe i Danmark, Kaupang i Norge, La Calotterie (Quentovic) i Frankrig og Staraja Ladoga i Rusland, i perioden ca. 700-900.

Et af hovedmålene er at udvikle en metode for arkæologisk tolkning af byudgravninger og for analyse af komplekse stratigrafier og kontekster. For at håndtere de store datamængder, som fremkommer ved byudgravninger, er det gængs praksis at analysere de mange forskellige typer af materiale enkeltvis og derpå integrere resultaterne ved hjælp af statistiske analyser, brede faseinddelinger og udbredelsesplaner. Denne fremgangsmåde leder til en opsplitning af de kontekstuelle relationer i forskellige under-kategorier (områder, materialer, genstandstyper, ’naturvidenskabelige’ data o.s.v.) og leder ofte til en stærkt generaliserende fremstilling af pladsens bebyggelse og brug.

 Som et alternativ vil dette projekt stile mod en kontekstuel analyse ved at samle de forskellige former for vidnesbyrd i individuelle enheder og studere de stratigrafiske relationer mellem disse kontekster for at rekonstruere et samlet billede af bebyggelsen. De udvalgte kontekster vil fortrinsvis omfatte gulvlag og affaldslag som kan knyttes rumligt til andre arkæologiske strukturer, nemlig bygninger, håndværks-relaterede gruber, ildsteder, grøfter eller hegn. Det vil gøre det muligt at behandle det fysiske samspil mellem beboelse og specifikt urbane aktiviteter, samt de løsninger som blev fundet på de rumlige og funktionelle krav, som udsprang af de forskellige og tilsyneladende urelaterede aktiviteter, som prægede bylivet.