DPU

Aarhus Universitets segl

Læsevaner og BookBites

Om læsevaner og BookBites


Læsevaner og læsefærdigheder hænger uløseligt sammen. Samtidig ved vi fra forskning, at læsefærdigheder har stor betydning for elevers muligheder for succes i uddannelsessystemet. Med denne del af ESCU-projektet ønsker vi at undersøge sammenhænge mellem elevers læsevaner og social ulighed.

BookBites

Til at undersøge dette har vi etableret et samarbejde med firmaet BookBites som har udviklet en læse-app til brug i grundskolen og BookBites er meget begejstrede for vores projekt. Hver gang en elev anvender BookBites som læseredskab genereres der data såsom antal læste sider, læsehastighed, hvornår på dagen der læses og i hvilken bog og med hvilken sværhedsgrad. Projektets idé er, at benytte denne data til at undersøge elevernes læsevaner og hvilke sammenhænge der findes med elevens sociale baggrund. Endvidere er vi interesserede i om og i hvor høj grad læsning på BookBites ændrer elevernes læsevaner over tid og videre om den øgede tilgængelighed af bøger (alle bøger kan lånes uden ventetid) gør noget særligt for elever fra uddannelsesfremmede hjem.

Undersøgelsens resultater vil blive udgivet i danske og internationale tidsskrifter, samt blive formidlet på relevante platforme så de når ud til landets skoler og uddannelsesinstitutioner.

Behandling af data

Alle besvarelser er fortrolige og undersøgelsens databehandling følger EU’s Databeskyttelsesforordning. Der bliver ikke offentliggjort data eller rapportering hvor enkelte elever, lærere eller skoler kan identificeres. Data vil i en anonymiseret version blive opbevaret hos Danmarks Statistik på deres sikre servere.