Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Oplev livet under overfladen

Hovedet i Havet er et formidlingsprojekt, der i særlig grad retter sig mod skoleele­ver på 7.- 9. klassetrin. Gennem en række tværfaglige undervisningsforløb får børn og unge mulighed for at møde og opleve havets natur på en ganske unik måde.

Forløbene er udarbejdet efter de fællesfaglige fokusområder fra undervisningsministeriet. Alle forløbene er tværfaglige og kan anvendes til undervisning op til den fællesfaglige naturfagsprøve, fællesfaglige uger eller i de enkelte naturfag.

Der er pt. udkast til otte tværfaglige forløb: Tang-tastic, Den sidste fisk, Fra bund til mund, Et hav af muligheder, Det oplyste hav, De dyrebare dråber, Plastik på tværs og Dyk ned i skibet. Tang-tastic, Plastik på tværs, De dyrebare dråber og Fra bund til mund er de første færdige forløb. De andre følger snarest. Til de færdige forløb er der tilhørende lærevejledninger. 

Hovedet i havet giver mange muligheder for at tage på udflugter og udforske naturfagene på en unik måde.

Der er mulighed for selv at arbejde med forløbene hjemme på skolen, lave spændende forsøg og lære om havet i nye sammenhænge. Det er muligt at booke en af vore dygtige undervisere fra ’Hovedet i havet’ til at komme ud og undervise på jeres skole. Alle undervisningsforløbene her på siden er desuden ideelle at kombinere med et besøg på jeres lokale akvarium.

Sidst men ikke mindst vil forskningsskibet Aurora og 'Hovedet i Havet' hvert efterår tage på togt langs de danske kyster. Her vil der være mulighed, for at komme ud at sejle med forskningsskibet, som en del af undervisningen i et af undervisningsforløbene. Find ud af mere, ved at klikke dig videre på hjemmesiden her