Aarhus Universitets segl

Alle har brug for ferskvand

Dyr der lever i saltvand, hvor vandet har en højere saltkoncentration end dyrets celler har også brug for ferskvand.

De kan få ferskvand på tre forskellige måder:

  • Gennem føden
  • Ved at drikke saltvand
  • Gennem gællerne

Det mad, som dyrene i havet spiser indeholder ferskvand op de kan derfor ved at spise optage lidt ferskvand. Men da vandet i føden ikke er nok, må fx fisken drikke saltvand for at opretholde den naturlige væskebalance.

Saltvandet omkring en fisk har en meget højere koncentration af salt end fiskens krop, derfor vil vandet via diffusion strømme ud af fisken.

Fisk i ferskvand har det modsatte problem. Fordi koncentrationen af salte inde i fisken er højere end det ferske vand vil vandet blive suget ind i fisken, og hvis den ikke kommer af med vandet igen, vil den svulme op og dø.

For at undgå at fisken enten bliver helt udtørret i ferskvand eller helt opsvulmet i ferskvand, har de forskellige strategier til at regulere deres saltbalance.  

Regulering af saltbalance

Ferskvandsfisk tisser ekstremt meget for at komme af med det overskydende vand. Faktisk kan man næsten ikke kalde det tis. Koncentrationen af urinstof i ferskvandsfisk er meget lav, fordi de prøver på at komme af med så meget vand!

Saltvandsfisk har en lidt mere kompliceret opgave. De gør modsat ferskvandsfisk det, at de tisser meget lidt, hvilket gør koncentrationen af urinstof meget høj. Dog er dette ikke nok. De har stadigvæk meget høj saltkoncentration, selvom de holder på vandet og må komme af med saltet på anden vis. Det gør de ved at udskille det overskydende salt via gællerne. 

Aktivitet

Undersøg og diskuter hvad der sker, hvis man putter en saltvandsplante i ferskvand