Teknologien bag fangstredskaber og sporingsudstyr
Teknologien bag moderne fiskeri udvikles konstant. Siden trawlfiskeri blev indført i Danmark i år 1907 er der sket rigtig meget. Dengang var trawlet lavet af naturmaterialer og var meget mindre og knap så holdbare, som dem vi ser i dag. I midten af 60’erne begyndte man at lave nettet til trawlet af kunstfibre som nylon. Det er denne type net som man stadig bruger i dag.
Disse nye net gjorde at trawlet blev meget stærkere, større og mere effektivt, men også mere destruktive. Holdbarheden af materialerne der bruges i dag gør at man kan trawle steder der i starten umulige, eks. stenrev. Muligheden for at trawle flere steder kombineret med større og mere effektive net, har øget mængden af fisk man kan fange, men det har også en større negativ effekt på miljøet omkring fiskene.
| Se med her: |
|---|
Her kan de se hvordan man gør når man trawlfisker i Nordsøen. I denne video kan du se hvordan fiskeri med snurrevod fungere, når man fisker efter torsk og fladfisk: |
| Aktivitet - Tænk som en fisker |
|---|
Her kan du læse om alle ni fangstmetoder på denne Diskuter hvilke metoder I vil benytte til fiskeri efter følgende fisk og diskuter fordele og ulemper ved de forskellige metoder:
|
Digital fiskesporing
Gennem de sidste 40 år er udviklingen gået stærkt. Skibene er blevet større og fangstteknikkerne er blevet optimeret. Dog er den største udvikling indenfor trawlfiskeri kommet fra teknologiens verden. Opfindelsen af sonar betyder at skibene nu kan se, hvad der foregår under overfladen. Erfaringer, som tidligere blev fortalt fra mund til mund, kan nu nemt findes på skærmen i styrehuset, og kan logges/gemmes til næste fisketur eller sæson.
| Lær mere om sonar her: |
|---|
Se hvordan en sonar virker:
Denne video forklarer hvad forskelle er på ultralyd og almindelig lyd (de lyde mennesker kan høre) |
Sonar er en teknik, hvor man ved hjælp af lyd kan bestemme afstand og retning mellem en båd og et objekt under vand. Fra en transducer på skibet udsendes ultralydsbølger (over 20.000 Hz). Når lydbølgerne rammer genstande reflekteres de og dette ekko kan registreres af en modtager på skibet.
En sonar kan bruges til at vise et 3D-billede af havbunden og man kan bruge det til at kortlægge dybden og overfladen af havbunden, samt at finde eks. sunkne skibe eller andet på bunde. Sonar kan også vise genstande som bevæger sig rundt i vandsøjlen, det kan fx være en ubåd som i videoen herover, men det kan altså også bruges til at finde en fiskestime.
Illustration: Projekt Hovedet i Havet
Et ekkolod er en særlig slags teknologi der vha. sonar kan sende lydbølger lodret nedad mod bunden, disse findes ofte på skibets køl. På den måde kan ekkoloddet måle havets dybde og afstanden til eventuelle fisk under skibet. Et ekkolod kaldes ofte for fishfinder da den er i stand til at se fiskene som svømmer under skibet.
Lydens hastighed i vand
Sonaren virker ved at udsende lydbølger gennem vandet og måle hvor hurtigt de sendes tilbage til skibet. Man siger typisk at lydens hastighed i saltvand er 1500 m/s, men lydens hastighed afhænger af mange faktorer. De tre vigtigste er vandets massefylde, temperatur og saltholdighed, og variere derfor forskellige steder i vandsøjlen.
- Massefylden er lav i havoverfladen og stiger med dybden. Lydens hastighed er hurtigst ved lav massefylde.
- Temperaturen er høj i overfladen og falder med dybden. Lydens hastighed er hurtigst ved høj temperatur.
- Saltholdigheden er høj i overfladen og falder med dybden. Lydens hastighed er størst ved lav saltholdighed.
I grafen nedenfor har man kombineret alle tre faktorer og man kan derved aflæse lydens hastighed i forskellige dybder i saltvand.
| Aktivitet - Beregn dybden |
|---|
I denne opgave antager vi at lydens hastighed i vandet er 1500 m/s uanset dybden.
Du kan bruge den formel der er vist på billedet herunder.
Illustration: Projekt Hovedet i Havet |
