Aarhus Universitets segl

Lys i vandsøjlen

Når Solens lys rammer havet, er det ikke alle dele og farver i lyset, som opfører sig ens. Da Solens lys har forskellige bølgelængder vil gennemtrængeligheden være forskellig på sin vej ned gennem vandsøjlen. Noget lys vil blive reflekteret af overfladen og andet vil blive absorberet længere nede i vandet. På grafen nedenfor kan man se, hvor langt ned i vandet lyset kommer alt efter hvilken farve og bølgelængde det har. Man kan se at blåt lys kan komme længst ned i vandet og at rødt lys ikke kommer så langt ned.  

Lyset fra Solen rammer jordkloden forskelligt - med forskellige indfaldsvinkler - evt. gå til aktivitet tidligere i forløbet om albedo-effekt. Det er de forskellige indfaldsvinkler, der er årsag til at vi har forskellige klimazoner.  

Generelt vil de længste bølgelængder absorberes først og derfor ser man at den infrarøde stråling næsten allerede væk efter 10 cm. Jo længere man kommer ned i vandet, des færre farver kan man se. Grunden til at violet stråling ikke når længere ned er, at den violette farve absorberes af vandmolekyler. 

Lær mere:

Hvor dybt strålingen kommer ned i vandet afhænger meget af, hvad der ellers er i vandet. Hvis det er meget grumset og der er mange alger, meget salt eller skidt vil lyset ikke nå så langt ned. Undertiden kan lys i meget små mængder komme helt ned til én kilometers dybde. 

Lysets brydning

En anden ting, som sker med lys når det rammer vandet er, at det brydes. Når lys brydes vil de forskellige stråler (farver) i det hvide lys ændre retning. Det er fordi bølgerne skal bevæge sig i et nyt medium, altså fra mediet luft til mediet vand. Lysbølger bevæger sig hurtigere i luft end i vand. Lysets brydning kaldes også refraktion.  

Lær mere:

Forklaring på lysets brydning:

https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik/knaeketpind/ 

Aktivitet

Lav dit eget eksperiment med lysets brydning