Aarhus Universitets segl

Algecellen

Alger er en betegnelse for en række meget forskellige organismer. Generelt taler man om alger som planter, selvom de ikke har et rodnet som almindelige planter. Algerne kan, ligesom de øvrige planter, udføre fotosyntese. Under fotosyntesen fanger algerne sollys og bruger energien fra sollyset til at bygge deres egne kulhydrater.

Celler varierer meget i opbygning og udseende. Nedenfor ses en plantecelle og en dyrecelle. Læs mere om de forskellige celler her   
Plante- og dyrecelle

Alger er i stand til at udføre fotosyntese. Derfor siger man, at de tilhører planteriget. Nogle af mikroalgerne minder dog mere om encellede dyr. Andre mikroalger ligner mere bakterier (fx. blå-grønalger).

Se mere om alger og algeceller   

Celler kan deles op i to overordnede typer:

·         eukaryote celler (planter, dyr og svampe)

·         prokaryote celler (bakterier)

Algerne tilhører planteriget og består derfor af eukaryote celler.

Planteceller har en cellevæg, som ligger uden om cellemembranen. Cellevæggens funktion er at afstive cellen. Man kan kalde det en slags ydre skelet. Cellevæggen består primært af et kulhydrat, som kaldes cellulose. Cellulose kender du måske også som kostfibre.

Bakterieceller er også omsluttet af en cellevæg. Bakteriernes cellevæg er dog lidt anderledes opbygget end plantecellernes. 

Aktivitet

Brug internettet til at lave en tabel eller et skema, som viser ligheder og forskelle mellem:

  • plantecellen
  • dyrecellen
  • bakteriecellen
  • algecellen

Makroalger

Makroalger - eller store alger - er det, vi kalder tang. Makroalgerne er flercellede alger, og de inddeles i tre hovedgrupper:

Rødalger, brunalger og grønalger:

Søl er et eksempel på en rødalge. Foto: Havhøst

Blæretang er et eksempel på en brunalge. Foto: Kattegatcentret.

Søsalat er et eksempel på en grønalge. Foto: Kattegatcentret.

De forskellige typer alger fordeler sig for det meste sådan, at grønne alger vokser på det lave vand (0-10 m), brune alger på det lidt dybere vand (0-30 m), medens røde alger oftest holder til på det dybe vand (10-30 m).

Aktivitet  

hvorfor tror du, at algerne vokser i forskellige zoner? Er det en fordel eller ulempe?

På tegningen er vist nogle af de mest almindelige danske alger og hvor de vokser.

G = grønalge, B = brunalge, R = rødalge. 

Rørhinde (G), Søsalat (G) Blæretang (B), Rødtråd (R), Strengetang (B), Plysalge (G), Savtang (B), Sukkertang (B), Fingertang (B) Rød Ribbeblad (R).

Hvis du går en tur på stranden efter kraftigt blæsevejr kan du finde de imponerende store bladtangarter som Sukkertang, Fingertang og Palmetang, som kan være helt op til 2-3 meter lange. Er man heldig kan man også finde eksotiske tangarter, så som Buletang, Vingetang og Remmetang. De vokser ikke ved de danske kyster, men bliver bragt hertil af stormene fra Norge og England. 

Tang findes i eller ved vand, men primært i havet. Det vokser tæt på kysten, hvor det typisk sidder fast på sten og klipper.

Tang findes herhjemme typisk ned til 20-25 meters dybde. Hvor dybt det findes afhænger af, hvor klart vandet er, og dermed hvor meget lys der kan trænge ned til det. De fleste arter af tang er afhængige af at være dækket af vand. Nogle arter kan dog også leve, hvor der kun kommer bølgeslag eller saltstøv fra vandet. Hvor man præcis finder de enkelte arter ved kysten, afhænger af deres krav til lys, krav til at være vanddækket, stabile bundforhold og tilstedeværelsen af næringssalte.

Se om tangskove

Alger har ingen rødder og kan derfor ikke vokse i sand som planter ellers normal gør. De skal have en fast overflade, hvor deres hæftesystem kan sætte sig fast. Algerne sætter sig derfor fast på sten. Der er derfor ofte stenbund, de steder hvor man finder mange alger.

Hæfteorganet på tang.

Mikroalger er encellede organismer, som ofte optræder i stort antal. De kaldes også for planteplankton og danner grundlag for liv i både ferskvand og saltvand. Du har sikkert hørt om dem i medierne, når der bliver talt om algeopblomstring i søer og fjorde. Nogle af disse alger kan udskille giftige stoffer, så det frarådes at bade, når der er store algeopblomstringer.

De fleste mikroalger flyder frit rundt i vandmasserne. Man siger derfor, at de er pelagiske. Andre mikroalger findes på bunden mellem sandkorn. Man siger så, at de lever bentisk. Mikroalgerne findes både i ferskvand og saltvand, men findes også i fugtig jord, på klipper, sten eller planter.

Aktivitet

Det er oplagt at besøge en strand og se på tangplanter. Mange steder kan man finde opskyllede tangplanter på stranden. En del arter vokser kystnært, så det også er muligt at vade ud og samle eksemplarer ind. Endnu bedre er det at krybe i badetøjet og observere algerne ved snorkling. I kan bruge et tangskema:

http://www.kattegatcentret.dk/files/skolematerialer/
tangskema_undervisningsmateriale_kattegatcentret.pdf
 

til identifikation af den tang, I finder. I kan også finde hjælp i den app der hedder iNaturalist. Den kan downloades til både computer og telefon.

I denne video kan du blive klogere på tang. Mads og Marianne viser hvor du finder den og hvad den kan bruges til: https://youtu.be/pAI-zVe5c1M 

Hvis det ikke er muligt at besøge en strand, kan du indsamle vandprøver fra den lokale sø eller en havedam. Gennem mikroskop kan du se det mangfoldige liv af encellede mikroalger.

Har du ikke adgang til et mikroskop på din skole, kan du lave et mikroskop ud af din smartphone:

http://www.instructables.com/id/10-Smartphone-to-digital-microscope-conversion/