Resuméer - MUDS 17

Resuméer

Nedenfor ses de foreløbigt indsendte resuméer. De er sorteret alfabetisk efter oplægsholderens fornavn.


Navn: Andrea Bruun

Titel: Det indefinitte pronomen man brugt som 1. person singularis i samtaler

Resumé:

De forskellige definitioner af det danske indefinitte pronomen man dikterer, at ordet ikke har en bestemt reference men snarere refererer til uspecifikke personer. Trods dette findes der eksempler, hvor man bruges til at referere til bestemte personer. Det kan bruges om modtageren, 2. person singularis, men dette oplæg undersøger tilfælde, hvor man bruges som 1. person singularis. Mit oplæg undersøger netop denne praksis ud fra den kollektionsbaserede samtaleanalytiske tilgang, hvor der kigges på forekomster af man i samtaler for at kunne opstille betingelser og skabe en hypotese for et specifikt fænomen. Den endelige hypotese for praksissen, hvor man bruges som 1. person singularis lyder: man kan, når det optræder i deklarative ytringer i samtaler, bruges til at forholde sig til problematiske emner og situationer i et forsøg på at skabe distance fra ytringen ved ikke at selvreferere direkte. Ved at bruge en uspecifik reference kan taleren ikke på samme måde stå til regnskab for den pågældende ytring, da vedkommende ganske enkelt ikke refererede til sig selv, og dette viste sig at være et værktøj, som taleren kunne benytte i problematiske ytringer. Dog kan det være svært endegyldigt at bestemme, hvad man helt præcist refererer til, hvormed jeg vil argumentere for, at man er en flydende størrelse, som skal defineres ud fra hver enkelt kontekst, som det optræder i.


Navn: Anne Larsen

Titel: Dialekt og sociale medier

Resumé:

Sociale medier fylder mere og mere i vores hverdagskommunikation - særligt hos de unge sprogbrugere. Men hvilken betydning har det for brugen og videreførelsen af lokale dialekter? I dette oplæg undersøger jeg hvordan bornholmske unge bruger lokale dialekttræk på Facebook og Facebook-messenger og diskuterer hvilken sammenhæng det har med normer for brug af dialekt i talesprog.
Undersøgelsen er baseret på data indsamlet som en del af projektet ‘Dialekt i perferien’ der med udgangspunkt i online og offline etnografisk feltarbejde blandt unge mennesker (14-16-årige) undersøger den aktuelle brug af dialekt i tre centrale dialektområder: Nordjylland, Sønderjylland og Bornholm.
I oplægget fokuserer jeg på de bornholmske unge og trækker paralleller til dialektbrugen i de to andre områder. På baggrund af interviews, lydoptagelser i fritids- og skolekontekster og data fra Facebook og Facebook-messenger undersøger jeg a) i hvilke sociale kontekster de unge bruger dialekt online b) hvordan de unge beskriver normer for brug af dialekt på sociale medier samt c) hvordan disse normer adskiller sig fra normer for brug af dialekt i ansigt-til-ansigt-kommunikation.


Navn: Anna Jespersen og Míša Hejná

Titel: Rødgrød med fløde? Hvilke aspekter af det danske sprog kæmper andetsprogstalere med, og hvordan imødegås problemerne af sprogskolerne?

Resumé:

Dette foredrag bygger på en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt internationale studerende ved sprogcentre for andetsprogstalere (L2-talere) i Danmark. Som bekendt er dansk kendt for at være et svært sprog at tilegne sig (cf. Skovholm 1996; Grønnum 2003). På den anden side påpeger Kristiansen (1990: 13), at tilegnelsen af dansk som fremmedsprog ses som ’de enkelte studerendes ansvar’, og Normann Jørgensen (2013: 43) beskriver en diskurs, hvor det ”svære danske sprog” sorterer fårene (’substandard speakers’) fra bukkene. Disse forskelligartede diskurser gør det interessant at vide hvilke sproglige aspekter L2-talerne selv anser som værende sværest, og hvordan sprogskolerne rundt omkring i landet forsøger at imødekomme disse sproglige kerneproblemer. Som en del af et større studie af danskundervisning for udlændinge søger denne undersøgelse derfor at afdække L2-talernes egne holdninger til det danske sprog og til sprogundervisningen på de danske sprogcentre. Undersøgelsen blev foretaget ved hjælp af et engelsksproget spørgeskema som blev sendt til kursister på danske sprogcentre. På nuværende tidspunkt har vi 21 respondenter med 17 forskellige sprogbaggrunde, hvoraf de fleste er nuværende studerende på danskundervisningens modul 3, 4 og 5. I spørgeskemaet blev deltagerne i undersøgelsen bedt om at angive hvilke dele af det danske sprog de kæmper mest med (udtale, grammatik eller ordforråd), og i hvor høj grad disse sproglige felter bliver dækket i undervisningen. Deltagerne i undersøgelsen blev også bedt om at kommentere på mere detaljerede dele af hvert sprogligt felt. For eksempel blev de under kategorien udtale spurgt om i hvor høj grad vokaler, konsonanter, talemelodi og tryk er problematisk for dem, og hvorvidt undervisningen fokuserer på hvert enkelt aspekt. Vores analyse afdækker en række klare tendenser både i forhold til L2-talernes opfattelse af det danske sprog og af sprogundervisningen. Udtale bliver set som det sværeste at lære, men også det aspekt af sproget der bliver fokuseret mindst på i undervisningen. Grammatik og ordforråd bliver anset som lettere, og grammatik har mere fokus i undervisningen ifølge L2-talerne. Deltagerne rapporterer især specifikke problemer med vokaludtale og tryk, mens talemelodien både anses som meget let og aldrig undervises i på skolerne. En kvalitativ analyse af kommentarer fra deltagerne indikerer at udtaleundervisningen mestendels bygger på gentagelse af underviserens ytringer, og at både grammatik- og især udtaleundervisningen mangler systematiske gennemgange af regler, beskrivende værktøjer og sprognormer, der kan ligge til grund for en mere struktureret og fagligt funderet sprogindlæring.

Referencer:

Grønnum, N. (2003) Why are the Danes so hard to understand? In H. G. Jacobsen D. Bleses, T. O. Madsen og P. Thomsen (red.) Take Danish – For Instance. Odense: Syddansk Universitetsforlag, 119-130.

Kristiansen, T. (1990) Udtalenormering i skolen. Skitse af en ideologisk bastion. København: Gyldendal.

Normann Jørgensen, J. (2013) “Uniformity and Isolation – The Two Challenges Facing Danish as a Medium-Sized Language”. I: F. Xavier Vila (red.), Survival and Development of Language Communities. Bristol: Multilingual Matters, 38-57.

Skovholm, J. (1996): ”Hvorfor er det så svært at lære dansk? En antlogi om langsom læring af dansk som andetsprog” (Red.). Udgivet af Dansk Flygtningehjælp; København: Specialpædagogisk Forlag.


Navn: Anne Mette Nyvad

Titel: Så du vil vide mere om hvad? Spørgeord in situ på dansk 

Resumé:

På de fleste af verdens sprog står spørgeordet i umarkerede informationssøgende spørgesætninger enten in situ (dvs. på sin vante plads i basispositionen), som på japansk, (1), eller det fremrykkes til sætningens venstre periferi, som på dansk og engelsk, (2). Derudover er der nogle sprog, eksempelvis fransk, hvor der er en vis grad af valgfrihed mellem de to syntaktiske muligheder, (3), særligt i talesproget (se fx Nyvad 2018):

I dette oplæg vil jeg præsentere data, der indikerer, at spørgeordet også på dansk ser ud til at kunne optræde in situ, selv i konstruktioner, der ikke er ekkospørgsmål. Til forskel fra et regulært ekkospørgsmål er spørgeelementet i disse konstruktioner, (4), ikke en simpel gentagelse af en umiddelbart forudgående referent, og det involverer ikke den type stigende intonation, som man finder i ekkospørgsmål, (5):

Hv-in-situ på dansk kan forekomme, når en samtalepartner eksempelvis ønsker en uddybning eller en specificering af et element i en forudgående ytring. Fænomenet synes således at være betinget af, at konteksten lever op til visse informationsstrukturelle kriterier (jf. Pires & Taylor 2007), hvoraf et af de væsentligste forekommer at være, at hv-referenten er præsupponeret eller etableret i diskursuniverset. Denne konklusion nås på baggrund af de danske data, i sammenhæng med en tværsproglig komparativ analyse og sprogtilegnelsesdata.

Referencer:

Nyvad, A.M. (2018). Wh-In-Situ in the Acquisition of French – A Question of Theory of Mind? GENWH 2018: The Geneva WH-orkshop on Optional Insituness. University of Geneva, Genève, Schweiz. https://genwh2018.files.wordpress.com/2018/01/sidstewh-in-situ-inthe-acquisition-of-french-poster.pdf

Pires, A. & Taylor, H.L. (2007). The Syntax of Wh-in-situ and Common Ground. Proceedings from the Annual Meeting of the Chicago Linguistic Society 43(2): 201-215


Navn: Asgerd Gudiksen

Resumé:

Orddannelse er et noget forsømt område inden for dansk sprogbeskrivelse, ikke mindst er der få diskussioner af termer og begreber inden for orddannelse set ud fra en dansk synsvinkel. For omkring 20 år siden skrev jeg en artikel med titlen Om rødblissede heste og sortstjernede køer, hvor jeg beskrev nogle dialektale adjektiver der havde en overraskende betydning. En rødblisset hest viste sig at være en rød hest med en hvid blis og en sortstjernet ko en sort ko med en hvid stjerne i panden. Med dansk orddannelsestradition i ryggen karakteriserede jeg dannelserne som dvandva-sammensætninger. Senere er jeg blevet opmærksom på at det ikke er uproblematisk. Forholdet er det at dvandva (og synonymet kopulativsammensætning) i nordisk tradition ofte bruges i en bredere betydning end internationalt. I nordiske orddannelsesstudier opererer man nemlig normalt ikke med termen og begrebet appositionel sammensætning (se fx Malmgren 1994, Hansen & Heltoft 2011), og dvandva (og kopulativsammensætning) dækker altså fænomener der er opdelt i to kategorier andetsteds. døvstum er fx ofte anført som eksempel på dvandva, mens tilsvarende ord er kategoriseret som appositionelle hos fx Fleischer 1982 og Bauer 1991. Ved kun at operere med én term slipper man for nogle kategoriseringsproblemer, men slører man samtidig væsentlige forskelle? Det vil jeg diskutere i mit foredrag ud fra eksempler hentet fra rigsmålet. Undervejs vil jeg også inddrage typen sortstjernet, og forklare hvorfor jeg i sin tid måske burde have kaldt dannelser af denne type for appositionelle sammensætninger.

Referencer:

Bauer, Laurie 1991: English Word-formation. Cambridge: Cambridge University Press.
Fleischer, Wolfgang 1982: Wortbildung der deutchen Gegenwartssssprache. 4. udg. Tübingen: Niemeyer. Gudiksen, Asgerd 1996: Om rødblissede heste og sortstjernede køer. I: Bent Jul Nielsen & Inge Lise Pedersen (red.): Studier i talesprogsvariation og sprogkontakt. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, Erik & Lars Heltoft 2011: Grammatik over det Danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


Navn: Ditte Zachariassen

Titel: Et nyt prosodisk træk i Vestaarhusiansk

Resumé:

I en optagelse fra en ungdomsklub i Aarhus Vest skal Simon på femten år til at forklare reglerne for brætspillet Risk: øh det et spil (.) det handler om å erobre verdn:
Ordet “verden” udtales med to tryk, stigende intonation og forlængelse af den sidste stavelse, og udtalen forekommer distinkt, ikke som noget vi er vant til at høre i aarhusiansk eller i andre varianter af dansk. I løbet af fire timers optagelser fra klubben bruger Simon denne slags prosodi omkring 60 gange, og jeg er i øjeblikket i gang med at kode resten af et 40 timers datasæt fra Aarhus Vest og Syd for forekomster af samme træk.
Formmæssigt ligner det nye træk det Christensen (2012) har beskrevet som “fortsætterintonation” i data fra samme geografiske område. Jeg vil i min præsentation forsøge at nuancere formbeskrivelsen gennem akustiske og syntaktiske analyser, og derefter vil jeg præsentere en foreløbig analyse af hvilke interaktionelle funktioner det nye prosodiske træk har i en række eksempler fra mit datasæt.

Referencer:

Christensen, Mette Vedsgaard. 2012. 8220, 8210 Sproglig variation blandt unge i multietniske områder i Aarhus. Upubliceret ph.d.-afhandling ved Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet


Navn: Ehm Hjorth Miltersen 

Titel: Kønsneutrale valgte pronomener på dansk 

Resumé:

På baggrund af et spørgeskema udsendt i efteråret/vinteren 2017, undersøger dette pilotstudie forekomsten af kønsneutrale pronomener på dansk. I første omgang fokuseres på såkaldte ”valgte pronomener”, m.a.o. de pronomener, som personer selv har valgt og ønsker at blive omtalt med. Ud fra 75 besvarelser fra kvinder, mænd og nonbinære personer, der har valgt kønsneutrale pronomener, findes det at pronomenet ”de” er det mest populære, efterfulgt af ”hen” og dernæst ”den”. I oplægget diskuteres mulige korrelater mellem pronomenvalg og demografi, samt emner for fremtidige studier, heriblandt behovet for en formel grammatisk beskrivelse af kønsneutrale pronomener.

Referencer:

Miltersen, E. (2018). De, den, hen, and the rest. Journal of Language Works - Sprogvidenskabeligt Studentertidsskrift, 3(1), 31-42. tidsskrift.dk/lwo/article/view/107538


Navn: Hans Basbøll

Resumé:

Karl Verner (1846-1896) og Rasmus Rask (1787-1832) er nogle af de berømteste danske sprogforskere nogensinde. De var begge optaget af toner og stød hele deres liv, og i denne henseende påvirket af den store, men stort set ukendte, danske sprogforsker fra oplysningstiden Jens Høysgaard (1698-1773), tredje pedel ved Københavns Universitet og senere klokker ved universitetskirken Trinitatis. I foredraget her lægges hovedvægten på Karl Verner. Den verdensberømte opdager af 'Verners lov’ – der forklarer de vigtigste undtagelser til den germanske lydforskydning som beroende på indo-europæisk accentuation – var som antydet i hele sin karriere optaget af accentspørgsmål, herunder af det danske stød og dets forhold til de skandinaviske ordtoner. "Jeg tager ikke i betænkning at erklære det danske sprog for et af de finest byggede sprog i Europa" (1903, s. 199f), siger han, og begrunder det med stødet (han nævner at morfologiske stød-alternationer gør dansk lige så svært som kinesisk!).
I to breve fra januar 1874 (1903, s. 205-221) til Vilhelm Thomsen (1842-1927) skitserer Verner 'i rå form' afhandlinger om "Det såkaldte tonelags natur og væsen, dets historiske oprindelse, og dets forhold til lignende fænomener i andre skand. sprog" og om ""tonelagets" historie fra Holberg og indtil nu" (s. 205). Verner har registreret samtlige Høysgaards accentuerede eksempler og bygger på sin store sproghistoriske og dialektologiske viden. Han foreslår følgende disposition:
"Tonelagets” natur: kun én modifikation på dansk: "Tonestød" [±stød] (intet på kat) Historisk oprindelse (nyt!): A. Originale (oldnordiske) polysyllabler: ikke stød

B1. Lette monosyllabler: ikke stød
B2. Tunge monosyllabler: stød (pínsl > pi:'nsel etc.)

Relationer til Skandinavisk: sammenligning med norsk (Aasen) Cf. Verners anmeldelse [1880] af Axel Kock 1878 [Om svensk accent] (1903: 84-104).

Udviklingen siden Høysgaard vil Verner beskrive i detaljer. Han insisterer her på naturlige talesprogsdata, om muligt efter egen lytning. I det taget har Verner, lige fra sin skoletid, været optaget af forholdet mellem talt og skrevet sprog, og i at udforske ægte talesprog fonetisk. Han har således i årevis arbejdet med matematiske og fysiske modeller for at studere talesprog akustisk, og endogså konstrueret en maskine til ”fonometriske” undersøgelser. Karl Verners overvejelser er stadig relevante, også for udforskningen af moderne dansk talesprog.

Referencer:
Karl Verner (1903). Afhandlinger og Breve. Med en biografi af Marius Vibæk. København: Selskab for Germansk Filologi.


Navn: Heidi Agerbo

Titel: Sport i en leksikografisk kontekst: Brugernes behov for hjælp til at forstå, vide og handle

Resumé:

Hvis man undersøger engelsksprogede leksikografiske værktøjer inden for sport produceret hen over tid, så tegner der sig et bestemt mønster: de ældre værktøjer er ofte designet til blandt andet at hjælpe i operative situationer, mens nyere værktøjer primært er designet til at hjælpe ved reception og i nogle tilfælde også ved kognition. Selvom der blot findes få leksikografiske værktøjer inden for sport på dansk, så tegner der sig her et lignende billede. Hvorfor ser situationen således ud? Og hvordan skal fremtidens leksikografiske sports- og træningsværktøjer udformes? Jeg vil i dette foredrag tage udgangspunkt i Dansk Sportsleksikon (1944-45), som er en af meget få danske sportsordbøger og på flere måder leksikografisk spændende. Jeg vil analysere dette værktøj ud fra en funktionsteoretisk synsvinkel og vil som resultat heraf foreslå en funktionsorienteret tilgang til leksikografiske forklaringer.


Navn: Irene Simonsen

Titel: Metaforer i akademisk sprog

Resumé:

På både dansk og tysk anvendes rumlig og optisk metaforik til at begrebsliggøre den akademiske undersøgelses processer: En akademisk tekst kan „etablere et udsyn“, „bygge bro mellem felter“ eller endda „etablere en linse“ eller en „hermeneutisk fortolkningsbricolage“ (eksempler fra data). Men er det de samme metaforer, der anvendes i sprogene? Og anvendes de med samme frekvens og funktion? Baggrund for denne undersøgelse er en iagttagelse af, at brugen af metaforer i „alment akademisk sprog“ (Fandrych 2005, 2008; Jacobsen 2017; Rheindorf 2016) er et af de træk, der adskiller tyske modersmålsbrugeres skriftlige danske akademiske sprog fra danske studerendes i den forstand, at de tyske studerende enten undgår brug af metaforer eller vælger andre metaforer end de danske modersmålsbrugere (Simonsen 2016). Iagttagelsen giver anledning til overvejelse af, om forskellen er udtryk for forskellige normer i dansk og tysk akademisk sprog. Studiet søger svar ved at sammenligne lys-(/syns)metaforik og bygnings-(/kilde)metaforik i 100 tyske og 100 danske ph.d.-resuméer (ca. 145.000 løbende ord). Ligheder og forskelle ift. både frekvens og grammatisk-semantiske såvel som funktionelt-pragmatiske karakteristika ved disse metaforer inddrages, idet det grundlæggende mål med studiet er et didaktisk, og det især er de faldgruber, som „skjulte metaforer“ („versteckte Metaphern“, Graefen 2009), dvs. leksikaliserede, konventionelle metaforer, kan repræsentere for fremmedsprogslærende, der interesserer.

Referencer:
Fandrych, C. (2008): Formulierungsroutinen und Handlungsart in der allgemeinen deutschen Wissenschaftssprache, www.abrapa.org.br/cd/pdfs/Fandrych-Christian-DRS12.pdf, 2.7.13. 
Fandrych, C. (2005): “Räume und Wege der Wissenschaft. Einige zentrale Konzeptualisierungen von wissenschaftlichem Schreiben im Deutschen und Englischen”. I: Fix, U. et al. (red.): Zwischen Lexikon und Text. Leipzig: Verlag der Sächsischen Akademie der Wissenschaften zu Leipzig, 20-33. 
Graefen, G. (2009): “Versteckte Metaphorik – ein Problem im Umgang mit der fremden deutschen Wissenschaftssprache”. In: Dalmas, M./Foschi Albert, M./Neuland.E. (red.): Wissenschaftliche Textsorten im Germanistikstudium deutsch-italienisch-französisch konstrastiv. Akten der Trilateralen Forschungskonferenz 2007-2008. Deutsch-Italienisches Zentrum Centro Italo-Tedesco Via Giulio Vigoni: 149-166. 
Jacobsen, A.S. (2017): “From Implicit Norms to Explicit Skills – Focusing on Danish Academic Vocabulary”. In R. Vatvedt Fjeld, K. Hagen, B. Henriksen, S. Johansson, S. Olsen & J. Prentice (red.) Academic Language in a Nordic Setting – Linguistic and Educational Perspectives. University of Oslo. OSLA Oslo Studies in Language, No. 3, Vol. 9, 59-76. 
Rheindorf, M. (2016): Die Figurativität der allgemeinen Wissenschaftssprache des Deutschen. Linguistik online 76, 2/16 – dx.doi.org/10.13092/1o.76.2820, s. 177-195. 
Rottensteiner, S. (2012): Wissenschaftssprache und kulturelle Determiniertheit”. Wiater, W/Manschke, D. (red.): Verstehen und Kultur, DOI 10.1007/978-3-531-94085-4_10. Wiesbaden: Verlag für Sozialwissenschaften, Springer Fachmedien, 217-231. 
Simonsen, I. (2016): Dansk som andet-/fremmedsprog – BA-studerendes skriftlige L2-genrekompetencer, ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet.


Navn: Jakob Steensig, Maria Jørgensen, Nicholas Hedegaard Mikkelsen, Rasmus Puggaard Rasmussen og Søren Sandager Sørensen

Titel: Øh(m) i samtalegrammatik.dk

Resumé:

Ordet øh(m) (udtalt med forskellige varianter af en mere eller mindre rundet halv-åben vokal, med kortere og længere varighed og med eller uden finalt -m, øhm) er meget hyppigt i samtalesproget. Vi har efterhånden et ganske godt indblik i hvad ordets interaktionelle funktioner kan være, og hvordan disse hænger sammen med ordets placering: (1) i en turs (præ-)begyndelse kan det angive at det der kommer efter øh(m), kræver en længere udredning, har et andet format end det forventelige og/eller er socialt problematisk (dispræfereret), (2) inde i ytringer kan det angive at der er problemer med det der kommer lige efter øh(m) (ordsøgningsmarkør) eller det umiddelbart forudgående (reparaturmarkør), (3) inde i ytringer kan det angive at det der kommer efter øh(m), har en særlig status (er i fokus), (4) i starten af sekvenser kan det angive at der der kommer efter øh(m), giver en grund til at sekvensen er nødvendig, og (5) i slutningen af ytringer kan det være (en del af) et trailoff, dvs. det viser at ytringen kan være slut selv om den ikke er formelt afsluttet (Brøcker m.fl. 2012; Hamann & Lange 2011; samtalegrammatik.dk 2014).

Men der er også spørgsmål vi endnu ikke har et klart svar på: (1) om der er begrænsninger på hvor øh(m) kan forekomme, (2) om der er funktionel forskel på øh(m) og tøvende forlængelser af ord, og (3) hvilken placering øh(m) skal have i en komplet grammatik for dansk samtalesprog (som den vi er ved at opbygge på samtalegrammatik.dk), både med hensyn til ordklasse-kategorisering og med hensyn til beskrivelsen af de interaktionelle funktioner.

I vores oplæg vil vi især fokusere på det sidste spørgsmål, med udgangspunkt i eksempler fra samtaledata og en kort redegørelse for opbygningen af samtalegrammatik.dk.

Referencer:
Brøcker, Karen Kiil, Magnus Glenvad Tind Hamann, Maria Jørgensen, Simon Bierring Lange, Nicholas Hedegaard Mikkelsen & Jakob Steensig. 2012. Samtalesprogets grammatik: fire fænomener og nogle metodiske overvejelser. NyS 42: 10-40.

Hamann, Magnus Glenvad Tind & Simon Biering Lange. 2011. Øh – den lille lyd vi alle kender. sprogmuseet.dk/grammatik-2/oh-den-lille-lyd-vi-alle-kender/ (set 14.9. 2018).
samtalegrammatik.dk 2014. Øh(m). samtalegrammatik.au.dk/opslag-enkeltvisning/artikel/oehm/ (set 14.9. 2018).
samtalegrammatik.dk 2018. Samtalegrammatik. samtalegrammatik.au.dk (set 14.9. 2018).


Navn: Jan Heegård Petersen

Titel: /ts/ i argentinadansk 

Resumé:

Argentinadansk er en betegnelse for dansk talt i Argentina af efterkommere af danske udvandrere fra perioden 1850-1930. Betegnelsen dækker over en ret heterogen form for dansk, hvor heterogeniteten skyldes dels grader og typer af dialektalt influeret dansk, dels grader og typer af påvirkning fra spansk. Der foreligger nyere udgivelser der viser spansk indflydelse på leksikon og grammatik (fx Heegård Petersen & Kühl 2017), men hidtil ingen der beskriver den lydudvikling der er sket for dansk i de spanske omgivelser. Dette foredrag er et første skridt ad den vej.

I foredraget vil jeg illustrere og se nærmere på udtalen af den alveolære affrikat /ts/. Denne affrikat har hos mange talere en udtale der i forstudier og på auditiv basis er blevet betegnet som ”palataliseret”: [tɕ], en allofon af /ts/ der ikke er kendt i Danmark, bortset fra i moderne og urbant multietnolekt (fx Pharao & Lillelund 2014). Det er usandsynligt at der kan være sket en påvirkning fra moderne dansk multietnolekt, og blikket rettes derfor mod påvirkning fra den spanske palatale affrikat skrevet ch (som i chico ’dreng’, chacra ’gård’ m.fl.) når der skal gives et bud på hvad der har ledt til et nyt allofonisk mønster i argentinadansk.

I min undersøgelse af argentinadansk /ts/ ser jeg nærmere på i hvilket omfang og hos hvilke talere allofonen er til stede. Min metode er kvantitativ-akustisk idet jeg udtrækker et mål, Centre of Gravity (CoG), for den støj der fremkommer i friktionsfasen i [ts]. Lav CoG peger på et tilbagetrukket eller forlænget artikulationssted, fx palatalt i forhold til et alveolært. Hypotesen er således at hvis den opfattede palatalisering, noteret [tɕ], er et resultat af påvirkning af palatale (fortunge)vokaler, vil vi se lavere CoG-værdier når /ts/ står foran fx /y/, /i/, /e/, /ø/ og /ɛ/, end når /ts/ ikke gør.

Det er imidlertid ikke hvad de foreløbige analyser peger på. En statistisk beregning af CoG-værdierne for i alt 2.361 forekomster af /ts/ viser nemlig at /ts/ har højere CoG-værdi når det står foran en rundet vokal end foran en ikkerundet (fortunge)vokal. Og dette er statistisk set i højere grad tilfældet for talere fra den isolerede bosættelse i Eldorado i det nordlige Argentina.

Resultat stiller flere spørgsmål end det giver svar, for er det i virkeligheden forventet koartikulation som den akustiske analyse har afsløret, dvs. naturlig runding af læberne (og derved forlængelse af talekanalen)? Og hvis det er det, hvorfor skiller talerne fra Eldorado sig så ud, når de deler sproglig baggrund med resten af argentinadanskerne? Eller er det sådan at /ts/ generelt er palataliseret i argentinadansk, men at koartikulation mht. runding blot forstærker den effekt på CoG-værdierne som palatalisering har? Hvis det sidste er tilfældet, kan det indikere at der er tale om en påvirkning fra spansk /ʧ/ hvor danskargentinerne kan bruge runding som enten kompenserende eller ledsagende træk ved udtalen af /ts/: [tsw].

Jeg vil i foredraget fremlægge data der understøtter denne hypotese for udviklingen af en ny allofon af /ts/ i dansk, og jeg vil samtidig give forslag til hvordan hypotesen i kommende undersøgelser kan af- eller bekræftes.

Referencer:

Heegård Petersen, J. & K. Kühl. 2017. Argentinadansk: Semantiske, syntaktiske og morfologiske forskelle til rigsdansk. NyS 52-53. 231-258.

Pharao, N. og A. Lillelund. 2014. Sociale betydninger af [tj] og [s+] blandt unge i København. Danske Talesprog 14. 94-123.


Navn: Jann Scheuer

Titel: Alle muligheder ligger udenfor; ingen muligheder ligger ligefor

Resumé:

Om ghetto-skolebørns kategoriseringer af mennesker, uddannelsesinstitutioner, muligheder i livet og meget andet med ghettoen som udsigtspunkt.
Indlægget tager udgangspunkt i membership categorization (Sacks 1992) dvs. samtaledeltageres kategorisering af socialt betydningsbærende gestalter når de beskriver mennesker, institutioner og den virkelighed i øvrigt de lever i.
Der præsenteres nogle sæt af kategorier som 9.-klasses elever i en folkeskole i en ghetto beskriver deres verden ved hjælp af.
Stedslig placering er en afgørende kategori; sociale gestalter af forskellige arter beskrives af eleverne med udgangspunkt i en grundlæggende skelnen mellem placering inden for og uden for ghettoen.
Denne skelnen mellem medlemmer af kategorien placering har vide implikationer for hvordan mange andre kategorier betydningsudfyldes.
Indlægget handler om hvordan disse kategorier produceres og forhandles i mundtlige interaktioner mellem eleverne og deres uddannelsesvejledere.


Navn: Janusz Stopyra

Resumé:

 

I mit oplæg vil jeg komme ind på ordforbindelser med en svag grad af idiomatisering som bortset fra frekvensen defineres bl. a. ved hjælp af det faktum at nogle ord normalt forekommer sammen. Kollokationerne skal defineres og inddeles i morfosyntaktiske typer. Mit korpus indeholder både dannelserne som bruges i akademisk diskurs og almensproglige eksempler af skrift- og talesproget, blandt andet også fra lærebøger i dansk som fremmedsprog.


Navn:  Jens Sand Østergaard

Titel: Løfter, trusler og råd – en taksonomi for betingelsessætningers indirekte talehandlinger

Resumé:

Betingelsessætninger af formen ´hvis p, så q` (hvor konsekventen, q, følger af antecedenten, p) bliver meget ofte benyttet til ikke kun til at forbinde to udsagn med hinanden, men til at forme indirekte talehandlinger, som meget ofte forpligter en taler på sin ytring (Searle 1969). Tag for eksempel de tre følgende sætninger:

1. ”Hvis I tier stille resten af vejen, får I hver en is, når vi når frem”.

2. ”Hvis I ikke snart tier stille, vender jeg bilen om og kører hjem”.

3. ”Hvis I keder jer, er der en sudoku i dagens avis, I kan løse”.

På trods af at det ikke gøres eksplicit i de forudgående sætninger, vil de fleste nok mene, at taleren i 1. har givet et løfte, i 2. har formuleret en trussel, og i 3. har givet et råd. Ifølge en taksonomi for indirekte talehandlinger af Lopez-Rousseau og Ketelaar (2006) klassificerer vi talehandlinger på basis af, om talerens foreslåede handling er til gavn for tilhøreren eller ej (løfte vs. trussel), og om taleren forpligter sig på en handling ved at ytre sig (f.eks. løfte vs. råd). Men hvad med følgende sætning?

4. ”Hvis du kommer for sent hjem, er der mad i køleskabet”.

Hvordan vurderer vi om sætningen var ment som et løfte, et råd eller en trussel? I denne og mange andre sætninger er der mere end én mulig fortolkning af hvad hensigten med ytringen var, og hvad taleren kan have har forpligtet sig på i konteksten. Spørgsmålet bliver således, hvordan vi som forbrugere af et sprog laver disse vurderinger i vores dagligdag, og hvad vi baserer vores vurderinger på. Med udgangspunkt i et læsehastighedseksperiment med 42 deltagere vil jeg i mit oplæg derfor komme ind på, hvilke semantiske og pragmatiske aspekter ved ytringskonteksten læsere hæfter sig ved, når de skal vurdere, hvilke indirekte talehandlinger der er på spil.

Referencer:

López-Rousseau, A., & Ketelaar, T. (2006). Juliet: If they do see thee, they will murder thee. A satisficing algorithm for pragmatic conditionals. Mind & Society, 5(1), 71-77.
Searle, J. R. (1969). Speech acts: An essay in the philosophy of language (Vol. 626). Cambridge university press.


Navn: Jonas Blom og Michael Ejstrup

Titel: ”Pizirriterende med alle de små og store fejl!” – Læsernes holdning til danske journalisters stavefejl i nyhedsrubrikker

Resumé:

Journalisters sprogbrug er ofte forankret i konservative sprogholdninger (Cotter 2006), der baserer sig på overleverede antagelser om, hvordan sprogvariationer og normafvigelser påvirker modtagerne (Jensen 2013). Der foreligger dog kun sparsom viden om, hvad læserne selv mener om de sproglige variationer og afvigelser, og hvordan de påvirkes af dem.

En af de mest veletablerede sprognormer i journalistikken er idealet om puritas, herunder at stave korrekt, også selvom mange journalister i praksis ufrivilligt kommer til at bryde med retskrivningsreglerne. Fra tidligere undersøgelser ved vi, at der jævnligt staves forkert i danske aviser og på nyhedsmediernes hjemmesider (Brandt 2007, Rathje og Kjærgaard 2009), og vi ved også, at der findes en gruppe af sprogrøgtere, der har som hobby at udstille og kommentere journalisternes sprogfejl i kronikker og på sociale medier, fx Sprogpolitiets populære side på Facebook. Men ved vi fortsat kun ganske lidt om, hvordan læserne forholder sig til de sprogfejl, danske journalister begår (se dog Thøgersen 2013).

Amerikanske studier har de seneste år påvist, at stave- og tegnsætningsfejl mindsker nyhedsartiklers troværdighed og kvalitet i de amerikanske læseres øjne, men at der skal en del fejl til for at udløse en målbar effekt (Appelman & Bolls 2011, Appelman & Schmierbach 2017). Vores studie – designet som en survey med holdningsspørgsmål til nyhedsrubrikker med og uden stavefejl – bygger oven på de amerikanske undersøgelser ved at teste, hvordan danske nyhedslæsere forholder sig til forskellige typer af stavefejl i nyhedsrubrikker, og hvilken indflydelse nyhedsindholdet har på læsernes vurdering af fejlene.

Blandt vores overordnede og foreløbige resultater kan her nævnes, at deltagerne altovervejende mener, det er (meget) vigtigt, at journalister skriver korrekt; at de lader sig irritere snarere end forvirre af stavefejl; og at mere drilske stavemåder, der faktisk ikke er fejl ifølge retskrivningsreglerne, af mange regnes for fejl og vurderes lige så negativt som de egentlige stavefejl. Surveyen har været distribueret i foråret 2018, og 2.434 danskere har deltaget (1.520 fuldt gennemførte besvarelser).

Litteratur

Appelman, Alyssa og Bolls, Paul (2011). “Article recall, credibility lower with grammar errors”. Newspaper Research Journal, 32, 50-62.

Appelman, Alyssa og Schmierbach (2017). “Make no Mistake? Exploring Cognitive and Perceptual Effects of Grammatical Errors in News Articles”. Journalism & Mass Communication Quarterly, online first, 1-18.

Brandt, Søren (2007). “Sprogfejlenes holdeplads”. Mål & Mæle 3, 2007, 7-11.

Cotter, Colleen (2006). News Talk. Investigating the Language of Journalism. Cambridge University Press.

Jensen, Leif Becker (2013). “Den journalistiske automatskrift – når sproglige normer bliver til sproglige dogmer”. Journalistica 1, 2013, s. 141-171.

Rathje, Marianne og Kjærgaard, Anne (2009). Sproget i DR. En undersøgelse af problematisk sprogbrug, engelske lån og groft sprog i et udvalg af DR’s produktioner. Dansk Sprognævn, 2009.

Thøgersen, Jacob (2013). Sproglig kvalitet i DR. En meningsmåling om sproget i DR. DR, København, 2013.


Navn: Jørgen Schack, Eva Skafte Jensen, Jan Heegård Petersen 

Titel: ”Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed”. Bagom dronningens kasusvalg

Resumé:

Efter dronningens nytårstale 31. december 2016 opstod der en heftig sprogkorrekthedsdebat. Dronningen havde sagt ”Tak til alle de der gør en indsats for vores sikkerhed”. I den efterfølgende offentlige debat i medierne blev det energisk diskuteret om det var korrekt eller ej med de frem for dem efter præpositionen i eksemplet. Ifølge den traditionelle norm skal man bruge oblik form i konstruktionen (… til dem der …) ud fra den almindelige regel om at pronominale styrelser står i oblik form, og det bliver man da også bekræftet i i sprogrigtighedsbøger (fx Hansen 1993: 57-62). Men der er ikke tvivl om at man hos nogle sprogbrugere kan høre og se … til de der …, og bedømt på intensiteten af debatten kunne man få det indtryk at nominativ i stedet for oblik kasus efter præposition (før relativsætning) forekommer hele tiden i dansk. Det gør det ikke, kan vi fortælle, efter at have undersøgt det nærmere i et talesprogskorpus på ca. 10. mio. ord og et skriftsprogskorpus på ca. 53. mio. ord. Det vil vi redegøre for i vores foredrag. Nærmere bestemt vil vi vise at det kun er et fåtal af sprogbrugere, talende såvel som skrivende, der har nominativ i konstruktionen PRÆPOSITION + PRONOMEN + RELATIVSÆTNING, at variationen nærmest kun vedrører 3. person flertal de-dem, ikke fx han-ham og du-dig, og at der tilsyneladende ikke er forskel på tale og skrift hvad dette angår. Vi vil også vise at det fortrinsvis er ved præpositionerne af, for og til og i ’delmængdekonstruktioner’ som jeg kender en af de der … at vi ser nominativ. Resultaterne giver anledning til en række overvejelser, såsom: (1) Kan vi forklare brugen af nominativ som blot hyperkorrektion, i så fald korrektion i forhold til hvad? – Nymodens er fænomenet i hvert fald ikke: Det forekommer i kilderne til dansk helt fra midten af 1300-tallet; (2) kan vi give en grammatisk forklaring på hvorfor nominativ forekommer hvor den traditionelle norm kræver oblik, sker der fx en omfortolkning af pronomenet til artikel i stil med Heltofts analyse (se fx Hansen & Heltoft 2011: 443), eller er der andre grammatiske forhold på spil?

Referencer:

Hansen, E. 1993. Rigtigt dansk. 2. udg. København: Hans Reitzels Forlag.

Hansen, E. & L. Heltoft 2011. Grammatik over det danske sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.


Navn: Kamilla Gholami Andresen 

Titel: Forståelse i tale og på skrift 

Resumé:

Mit foredrag tager udgangspunkt i mit speciale ved sprogpsykologi (KU, juli 2018) hvor jeg har udført en samtaleanalytisk undersøgelse af forståelse og manglende forståelse hos unge i mundtlige samtaler og i skriftlige interaktioner på Facebook-chatten Messenger.

Når vi som mennesker kommunikerer med hinanden, gør vi det oftest i mundtlige samtaler, men i de seneste år har internettet givet os nye muligheder for kommunikation i form af sociale medier som Facebook, Twitter og lignende, hvor vi kan kommunikere med hinanden på tværs af fysisk afstand. I specialet undersøgte jeg den fælles forståelse mellem mennesker, og hvordan den kommer til udtryk. Jeg undersøgte, hvordan en gruppe unge elever udtrykte henholdsvis forståelse og manglende forståelse, i deres kommunikation med hinanden i mundtlig samtale og i online, skriftlig interaktion på det sociale medie Facebook i chatten Messenger.

Resultatet viste, at der ikke var stor forskel mellem hvordan eleverne viste deres forståelse. I begge kommunikationsformer tjekker modtageren af talen sin forståelse, og ved at gøre dette, får taleren mulighed for enten at anerkende eller rette denne forståelse, og derved skabes fælles forståelse mellem samtaledeltagerne. Den fælles forståelse er dog stadig ikke fuldt ud komplet i hverken den mundtlige eller skriftlige kommunikationsform, hvilket vidner om, at vi som mennesker ikke altid kan forstå hinanden til fulde, men at vi stiller os tilfredse med en tilstrækkelig forståelse, fordi denne fælles forståelse er, ja, tilstrækkelig.

Jeg vil fortælle om sprogpsykologi og fælles forståelse, om specialets teori, dataindsamling og analyse, herunder hvordan samtaleanalyse kan bruges som teoretisk og metodisk tilgang til skriftlige interaktioner.


Navn: Ken Ramshøj Christensen & Anne Mette Nyvad

Titel: ”De her sætninger er jeg vilde med! Om en sproglig variation i prædikative adjektivers kongruensmønster.”

Resumé:

I uformelle varianter af dansk (både i talesprog og uredigeret skriftsprog) kan man støde på et usædvanligt kongruensmønster i konstruktioner med prædikative adjektiver: Adjektiviske subjektsprædikativer kan tilsyneladende kongruere i tal med et præpositionelt objekt, endda hvis dette er eksplicit markeret med akkusativ frem for nominativ kasus (såsom det topikaliserede element i sætningen "Dem er jeg vilde med"). I dette oplæg præsenteres nye data fra et eksperiment (med 89 deltagere) der undersøgte om det er muligt at elicitere den alternative form for kongruens i en sætningsfuldendelsesopgave, og om brugen er korreleret med klassiske sociolingvistiske variabler. Resultaterne viser at fænomenet er (1) overraskende udbredt, (2) optræder på tværs af alder, køn og region, og (3) at et præpositionelt objekt i singularis i særlig høj grad tiltrækker kongruensen (dvs. den ubøjede form af adjektivet optræder oftere end den bøjede form i konstruktioner med alternativ kongruens). Disse resultater kunne tyde på at der ikke blot er tale om et isoleret sociolingvistisk fænomen, men at den påviste sproglige variation potentielt rummer kimen til en sprogforandring.


Navn: Lars Heltoft 

Titel: Ældre nydansk topologi 

Resumé:

Ældre nydansk ledstilling er et mellemtrin mellem middelalderens informationsstrukturelle ledstillingssystem og det moderne danske topologiske system, hvor der ikke længere findes specielle fokuspladser. Ældre nydansk bevarer til en vis grad det gamle system. Min tese er at systemet indsnævres til at være en mulighed for pronominale valensled (og frie adverbialer), mens ikke-pronominale valensled altovervejende står i indholdsfeltet. 

De pronominale valensled kan både stå i indholdsfeltet og i feltet før det styrende verbum:

(1) sielff haffde hand giort det, oc sielff maatte hand det haffue (Palladius V 90, 35-91, 1)
'selv havde han gjort det, og selv måtte han det have'
han havde selv gjort det, og han måtte selv tage imod det

Står de før infinittet, kan de stå i fokusposition.

(2) du skalt icke saadant tencke (Syv Mestre 131, 25-26)
'du skal ikke sådant tænke'
du skal ikke forestille dig sådan noget

(3) aldrig haffuer ieg nogen anden hafft / aldrig uil ieg oc nogen anden haffue (Griseldis 116, 18-23)
’aldrig har jeg nogen anden haft, aldrig vil jeg og heller nogen anden have’
aldrig har jeg haft nogen anden, og jeg vil heller aldrig have nogen anden

Pronomenerne kan stå før deres styrende verbum og følger ikke den moderne letledsregel:

(4) Der ieg ded sagde, græd hun meere en[d] som før (Leonora 56)
'da jeg det sagde, græd hun mere end som før'
da jeg sagde det, græd hun mere end før

(5) Thi eftterat det var bleven got med drengen, bleff min kiere Husbonde anfectet nat oc dag, saa ingen
kand det troe eller tenke … (Brunsmand 118)
'Thi efter at det var blevet godt med drengen, blev min kære husbond anfægtet nat og dag, så ingen kan tro eller tænke det'
For efter at det var blevet godt med drengen, blev min kære husbond angrebet nat og dag, så ingen kan tro det eller forestille sig det

Jeg viser således hvordan pronominale led stadig følger det middelalderlige sætningsskema. I moderne tid er der kun rester tilbage, hvoraf jeg nævner to omtolkede: placering af led med negation i aktualfeltet og trykreducerede pronominale led (’letled’). Om de sidste gælder at de ikke er eksempler på object shift (det var i middelalderen objekter og andre led kunne det), og at de heller ikke er baggrundsled (det var til og med ældre nydansk at de kunne være det). Derimod er de klitiske led, formentlig til neksusleddet.

Referencer:  
Heltoft, Lars 2011. Lette pronomeners placering. Klise og topologisk integritet. Ny forskning i Grammatik 18, 61-79.

Nørgård-Sørensen, Jens & Lars Heltoft 2015. Grammaticalisation as paradigmatisation. In Andrew D.M. Smith et al. (eds.), New Directions in Grammaticalization Research, 261-292. Amsterdam/ Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.


Navn: Lene Rotne

Titel: Fra Facebookstil til skolestil

Resumé:

 

I dette oplæg vil jeg præsentere flere af konklusionerne fra min ph.d.-afhandling om hvordan en gruppe danske og italienske unge, i alderen 14-17 år, skriver på Facebook og i stile. Jeg vil fokusere på de danske unge, men hvor det er relevant vil jeg drage paralleller til de italienske unge. Ud fra primært Togebys (1993) pragmatiske analysemodel vil jeg illustrere hvordan de unge på Facebook og i stile anvender forskellige varieteter og tilpasser sproget efter afsender, modtager og kommunikationssituation. Jeg vil ud fra flere af Eckerts (2008) identitetsbegreber og Gibsons (1986) affordancebegreb komme ind på hvilke identitetsbilleder de unge viser i de to medier, hvordan de viser dem og hvorfor de viser dem.


Navn: Malene Monka

Titel: Præsentation af nyt projekt: Sprogbrug og sprogholdninger i Aabenraa og Aalborg 

Resumé:

 I oplægget vil jeg præsentere et netop påbegyndt projekt med titlen: Sprogbrug og sprogholdninger i Aabenraa og Aalborg. Titlen beskriver projektets overordnede formål, nemlig at undersøge sprogbrug og sprogholdninger to steder i Danmark, der er sprogligt interessante af flere årsager. For det første foreligger der kun én nyere, kortfattet sprogbeskrivelser fra Aalborg (Pedersen 2016) og en grundig, men ældre sprogbeskrivelse fra Aabenraa (Olsen 1949); der mangler med andre ord nye, grundige sprogbeskrivelser fra begge steder. Resultaterne kan være med til at afgøre om sprogbrugen i de to byer kan karakteriseres som selvstændige bymål. For det andet fungerer Aabenraa og Aalborg som lokale centre for hhv. Bylderup og Hirtshals, der indgik i de netop afsluttede Dialekt i periferien- og Sprog og sted-projekter. En sammenligning af sprogbrugsbeskrivelser fra de to projekter kan blandt andet belyse, om dialektnivellering foregår i samme tempo på land og i by. Og en sammenligning af resultaterne af sprogholdningsundersøgelser fra de to undersøgelser kan blandt andet vise om unge mennesker i lokale centre reagerer på samme måde på lokale stemmer som unge fra mere rurale områder af samme dialektområde.

Ud fra tidligere studier kan man danne følgende hypoteser om, hvilken type sprogbrug man kan forvente at finde:

-           I Aabenraa vil der formentlig være mange dialekttræk og måske bymålstræk i de ældste informanters sprogbrug (Olsen 1949; Rasmussen & Møller 1982; se også Boll-Johansen 2018), hvorimod vi må forvente, at de unge ikke bruger dialekt som hverdagssprog (Monka in press).

-           I Aalborg vil der formentlig være en del nordjyske træk. Hvis der, som Pedersen (2016) foreslår, er tale om en igangværende standardiseringsproces, vil der være flest regionale træk i de ældste informanters sprogbrug. De unge informanter fra Aalborg vil formentlig bruge nogle af de samme nordjyske træk som de unge i Hirtshals (Maegaard & Monka in press).


Navn: Margrethe Heidemann Andersen 

Titel: Den fremmedsproglige påvirkning af dansk skriftsprog fra 2000 til 2016

Resumé:

Forskningsprojektet Yes, det er coolt. Om påvirkning af dansk ordforråd fra andre sprog beskriver den påvirkning af ordforrådet som dansk skriftsprog udsættes for i kontakten med den omgivende verdens forskellige sprog, først og fremmest engelsk. Med udgangspunkt i tre forskellige landsdækkende aviser har jeg undersøgt hvilke og hvor mange moderne importord (der defineres som alle ord fra fremmede sprog der er indlånt i dansk efter 1945) der bruges i danske aviser. Undersøgelsen er tilrettelagt således at resultaterne kan sammenlignes med et tidligere projekt (nemlig Moderne importord i Norden), hvor man ligeledes undersøgte arten og mængden af moderne importord i danske aviser (her fra hhv. 1975 og 2000). I den danske del af projektet var et af de vigtigste resultater dengang at langt størstedelen af de ord vi låner fra andre sprog, stammer fra engelsk, og at mængden af lån fra engelsk er steget til det tredobbelte fra 1975 til 2000. I oplægget på MUDS vil jeg sammenligne resultaterne af de to undersøgelser og dermed påvise hvilke ændringer der er sket i den fremmede ordimport i dansk skriftsprog fra år 2000 og til 2016.


Navn: Marianne Rathje 

Titel: ”Sproglige afvigelser fra standardnormen i universitetsopgaver”. 

Resumé:

Danske universitetsstuderende kritiseres ofte for en generel mangel på kendskab til ortografi, tegnsætning og grammatik i det akademiske register. Der har imidlertid været begrænset empirisk dokumentation til at støtte disse påstande. I dette oplæg præsenterer vi resultaterne af en undersøgelse foretaget af forskergruppen SpUni (Skriftsproglighed på Universitetet) af sproglige afvigelser i universitetsopgaver skrevet af journalistik- og danskstuderende på 1. år ved Syddansk Universitet (N = 100 studerende). Resultaterne viser at størstedelen af begge grupper kæmper med dansk ortografi og især tegnsætning når de skriver akademisk, hvilket synes at bekræfte nogle af kritikernes påstande. Vi argumenterer dog for at en række specifikke udfordringer ved dansk retskrivning, herunder især startkommatering, såvel som de særlige tekstuelle karakteristika ved akademisk skrivning er mere sandsynlige årsager end den påståede generelle tilbagegang i studerendes skriftlige færdigheder.


Navn: Marie Herget Christensen 

Titel: Ændringsblindhedseffekter af sætningskløvning i dansk 

Resumé:

Kløvningskonstruktionen (Det var mig der slog Blomme ihjel) i dansk er en måde at udtrykke en proposition med to sætninger dels en underordnet ledsætning med præsupponeret indhold (der slog Blomme i hjel) og dels en oversætning med det udkløvede led (mig). Der er tradition for i dansk grammatik for at beskrive denne udkløvning som en fokustilskrivning til det udkløvede led. Men i den internationale kløvningsteori (jf. Delin (1989) er det blevet problematiseret hvorvidt fokus overhovedet er en definitorisk funktion for det udkløvede led. Hansen & Heltoft (2011) definerer fokus som meddelelsens centrum. Problemet er at det er svært at føre bevis for. Hvor der for præsupponering er en række tests med indlejring i kontekst der kan bevise præsupponering, er der altså ikke samme enighed i litteraturen om at fokus er beviseligt. Boye & Harder (2012) definerer fokus som en kodet måde at markere den vigtigste information i en sætning. Ud fra den definition, er det plausibelt at fokus ikke bare er en strukturel kodning, men fungerer som signal til sprogbrugeren om at her er der noget vigtigt information. I psykolingvistikken mener man at sådanne signaler har betydning for sætningsprocesseringen. Ferreira et al. (2002) viser at vi er økonomiske med vores processeringsressourcer, og derfor processerer det vi vurderer som mindre vigtigt overfladisk og det vigtige mere dybdegående, kendt som good-enough-processing. Denne ressourceøkonomisering styres af vores opmærksomhed. En række forfattere (jf. Sturt et al. (2004)) har vist at en række sproglige og visuelle fremhævelser (fx kursiv skrift og emfatisk tryk) netop fungerer som signaler til at fange vores opmærksomhed. Det kan måles ved hjælp af det så kaldte text change paradigme (jf. Herget Christensen (2015) for en dansk gennemgang at forsøgsprocedure). Her læser deltagere den samme tekst to gange og er systematisk bedre til at opdage ændringer i anden præsentation hvis det ord ændringen forekommer i er fremhævet.

Jeg vil vise resultaterne fra et text change eksperiment med danske kløvninger. Eksperimentet vil teste følgende hypotese:

Danske læsere er hurtigere og bedre til at opdage ændringer i udkløvede led end i led placeret i en kløvningsledsætning.

Antagelsen er altså at når en læser ser:
(1) Det var praktikanten der skulle oversætte kronikken, var det ikke
Efterfulgt af
(2) Det var medhjælperen der skulle oversætte kronikken, var det ikke?
Er hun mere tilbøjelig til at opdage det ændrede ord i genlæsningen end hvis hun i genlæsningen ser:
(3) Det var praktikanten der skulle oversætte artiklen, var det ikke?

Eksperimentet har universitetsstuderende som deltagere. Hvis læserne er hurtigere og bedre til at spotte ændringer i udkløvede led (praktikanten) kan vi konstatere at kløvning i dansk fungerer som et processeringsmæssigt signal om vigtig information. Eftersom udkløvning er en grammatisk kodning, altså en toplogisk markering og eftersom det således er vist at denne udkløvning har konsekvenser for processeringen sådan at den fungerer som signal for vigtig information der skal processeres grundigt, er det rimeligt at tolke resultaterne som belæg for at kløvning medfører fokustilskrivning.

Referencer:

Boye, K. & Harder, P. (2012) A usage-based theory of grammatical status and grammaticalization. Language, 88: 1-44.

Delin, J. L. (1989) Cleft constructions in discourse.

Ferreira, F., Bailey, K. G. & Ferraro, V. (2002) Good-enough representations in language comprehension. Current directions in psychological science, 11: 11-15.

Hansen, E. & Heltoft, L. (2011) Grammatik over det danske sprog. Bind 3 : Sætningen og dens konstruktion. København, Det danske Sprog- og Litteraturselskab.

Herget Christensen, M. 2015. Ændringsblindhed i sætningsprocessering i skriftlig dansk. In: SCHOONDERBEEK HANSEN, I. & THODE HOUGAARD, T. (eds.) MUDS. Aarhus: Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet.

Sturt, P., Sanford, A. J., Stewart, A. & Dawydiak, E. (2004) Linguistic focus and good-enough representations: An application of the change-detection paradigm. Psychonomic Bulletin & Review, 11: 882-888.


Navn: Mette Vedsgaard Christensen, Lene Storgaard Brok og Kristine Kabel  

Titel: Gramma3: Hvordan undervises der i grammatik i skolens sprogfag?

Resumé:

I projektet Gramma3 undersøger vi, hvordan der undervises i grammatik i grundskolens sprogfag. Sammen med forskerkolleger fra de tre institutioner indsamler vi data fra dansk- engelsk- og tyskundervisningen i udskolingen på 7 skoler forskellige steder i landet. Data er feltobservationer (feltnoter, artefakter, anvendte læremidler etc.) fra hvad der svarer tre ugers undervisning i de tre fag på alle deltagende skoler, og altså tilsammen ca. 140 dansklektioner, 60 tysklektioner og 60engelsklektioner samt interviews med lærere og tilfældigt udvalgte elever. Det er et fokuseret etnografisk studie (Knoblauch, 2005) og projektets undersøgelsesinteresser er fagdidaktiske og lingvistiske: Hvordan praktiseres grammatikundervisning i udskolingens tre største sprogfag?

Grammatikundervisning kan i sagens natur antage mange forskellige former og have mange forskellige formål i skolens sprogfag . Undervisningen kan angå forskellige aspekter af sprogsystem og sprogbrug og den kan være kontekstualiseret i fx skrivedidaktik, eller den kan have sprogtilegnelse som formål. Grammatikkens nytte i undervisning er heller ikke entydig. Internationale studier af særligt L1-fag understreger, at forskellige måder at praktisere grammatikundervisning på har helt forskellige effekter på elevers skriftsprogskompetencer. Fra henholdsvis ingen eller ligefrem en negativ effekt på såvel elevers grammatiske viden som på kvaliteten af deres tekster ved en præskriptiv og dekontekstualiseret grammatikundervisning (Andrews et al., 2006; Graham & Perin, 2007) til en målbar positiv effekt på elevers skriftsprogskompetencer ved en funktionel, deskriptiv og kontekstualiseret grammatikundervisning i L1-faget (Berge et al., 2017; Jones et al., 2013; Myhill et al., 2012).

Vi undersøger, hvad der karakteriserer undervisningen i grammatik i de tre sprogfag: Hvilke dele af sprogsystemet gøres til genstand for undervisning? Hvis sprog gøres til genstand for undervisningen (læremidlers sprog, elevers sprog etc.)? Hvordan er undervisningen organiseret i klasseværelserne? I efteråret 2018 er dataindsamlingen slut, og observationerne kodes dels for at undersøge, hvad der er karakteriserende for undervisning i grammatik i de enkelte fag, men også for at få øje på tværgående perspektiver i grammatikundervisningen. Præsentationen af projektet vil have work-in-progress karakter: Vi vil præsentere undersøgelsesdesign og data, men også præsentere nogle foreløbige analytiske pointer om grammatikundervisning, som den tager sig ud i grundskolens sprogfag.

Referencer:

Andrews, R., Torgerson, C., Beverton, S., Freeman, A., Locke, T., Low, G., Zhu, D. (2006). The effect of grammar teaching on writing development. British Educational Research Journal, 32(1), 39-55.
Berge, K. L., Skar, G. B., Matre, S., Solheim, R., Evensen, L., & Thygesen, R. (2017). Introducing teachers to new semiotic tools for writing instruction and writing assessment: Consequences for students’ writing proficiency . Assessment in Education: Principles, Policy & Practice, 24(3), 1-20. doi:https://doi.org/10.1080/0969594X.2017.1330251
Graham, S., & Perin, D. (2007). Writing next: Effective strategies to improve writing of adolescents in middle and high schools – A report to Carnegie Corporation of New York. Washington, DC: Alliance for Excellent Education.
Jones, S., Myhill, D., & Bailey, T. (2013). Grammar for writing? An investigation of the effects of contextualised grammar teaching in students' writing. Read Writ, 26, 1241-1263. doi:10.1007/s11145-012-9416-1
Knoblauch, H. (2005). Focused ethnography. Forum Qualitative Sozialforschung, 6(3). doi.org/10.1017/CBO9781107415324.004
Myhill, D., Jones, S., Lines, H., & Watson, A. (2012). Re-thinking grammar: The impact of embedded grammar teaching on students writing and students' metalinguistic understanding. Research Papers in Education, 27, 139-166. doi:10.1080/02671522.2011.637640


Navn: Mette Vedsgaard Christensen, Tina Thode Hougaard og Ulf Dalvad Berthelsen 

Titel: Præsentation af projektet: Medialekters grammatik

Resumé:

Projektet Medialekters grammatik undersøger sprog og kommunikation på sociale medier. Vores perspektiv er først og fremmest lingvistisk: Vi er interesserede i at undersøge og beskrive sproglige ytringer, som de fremstår skabt og brugt af sprogbrugerne til deres interaktionelle hensigter på forskellige sociale medier. Hjarvard (2007) har beskrevet medialiseringens konsekvenser for blandt andet sproglige praksisser og kalder de sprogformer, der opstår på grund af blandt andet sociale mediers affordanser for medialekter (2007; 94). Projektets formål er at beskrive de sproglige karakteristika, der er kendetegnende for sproglige produkter, som de fremstår i kommunikative praksisser på de sociale medier, da det er projektets overordnede hypotese, at man kan identificere og beskrive medialekternes grammatik. Det er også vores hypotese, at sprogteorien rummer et beskrivelsesapparat, der kan indfange og beskrive de træk, der gør medialekternes grammatik distinkt. Vores oplæg vil præsentere eksempler på indsamlet data og foreløbige hypoteser om medialekternes grammatik, men vi vil også diskutere, hvorfor det er vigtigt, at vide mere – ikke bare om praksisser - men specifikt om sproglige praksisser, som de optræder på forskellige sociale medier. Dels spiller disse sproglige praksisser kvantitativt en stor rolle for mange sprogbrugeres, og dels indgår disse sproglige praksisser i flere og flere aspekter af hverdagslivet.

Referencer:
Hjarvard, Stig (2007) ”Sprogets medialisering”. Språk i Norden. Helsingfors: Nordisk Sprogkoordination. 29-45.


Navn: Michael Nguyen

Resumé:

 

Denne artikel omhandler nominelle adverbialer (NA’er) der ikke altid behøver at blive indledt af en præposition (P), fx Jeg bor et dejligt sted. Disse adverbialer har som kerne substantivet place i engelsk og substantivet sted i dansk. Mit udgangspunkt er Barrie og Yoos (B&Y) analyse af engelske NA’er. Det centrale i B&Y’s analyse er antagelsen af at det kun er nogle nominaler, DP’er, der skal have kasus, hvorimod andre nominaler, NP’er, ikke behøver kasus. DP’er indeholder et determinativ; det gør NP’er ikke. I B&Y’s analyse er P obligatorisk ved DP’er; ved NP’er er den optionel. Jeg viser at distinktionen mellem de forskellige nominaler ikke afgør om P er til stede i dansk, og foreslår i stedet en række andre faktorer der afgør om P er til stede.


Navn: Mikołaj Sobkowiak og Adam Mickiewicz

Titel: At skrive som en polsk førsteårsstuderende – syntaktisk kompleksitet i L2-tekster.

Resumé:

Lingvistik kompleksitet kan defineres som “the extent to which language produced in performing a task is elaborate and varied” (Ellis 2003:140), og den anses for at være en god indikator af sprogindlæreres præstation og udvikling (jf. bl.a. Bulté and Housen 2014: 43). I de sidste årtier er lingvistisk kompleksitet blevet et populært og vigtigt forskningsområde inden for andet- og fremmedsprogstilegnelse, og diverse kompleksitetsindekser har været anvendt i forskningen som en slags målestok for syntaksen og ordforrådet i L2-tekster.
I mit bidrag vil jeg fokusere på syntaktisk kompleksitet i tekster skrevet på dansk af unge polakker. Det undersøgte materiale er eksamensopgaver skrevet af polske danskstuderende efter studiets første årgang, og de stammer fra forskellige årgange i perioden 1990-2018. Der er en vis variation mellem opgaver fra de forskellige årgange angående både indlærer- og tekst-relaterede variabler, og jeg vil anvende en række kompleksitetsindekser for at undersøge, hvorvidt disse variablers spor kan ses i de undersøgte teksters syntaks.

Referencer:
Bulté, B., & Housen, A. (2014). Conceptualizing and measuring short-term changes in L2 writing complexity. Journal of Second Language Writing, 26, 42–65.

Ellis, R. (2003). Task-based language learning and teaching. Oxford: Oxford University Press.


Navn: Ole Ravnholt

Titel: Nul eller niks?

Resumé:

 

GDS’s beskrivelse af fleksivsystemerne i dansk opererer med mange nulendelser. Jeg vil forsøge at vise at beskrivelsen af nominalsyntagmernes morfologi og interne syntaks kan klare sig uden nulendelser, men ikke uden forestillingen om meningsbærende fravær af udtryk. Hans Basbøll har allerede ud fra et fonologisk perspektiv søgt at vise at nulendelser er overflødige, men hans analyse overholder ikke GDS's princip om at der kun varetages én distinktion pr. paradigme – det forsøger jeg at gøre. Jeg går ud fra at fravær af udtryk (dvs. ingenting/niks) ikke er udtryk for (eller koder) noget sprogligt indhold, men at fravær af udtryk kan danne afsæt for defaultinferenser og derved meddele ikke-kodet indhold, og at fravær kan åbne for obligatoriske tilvalg. Afslutningsvis vil jeg skitsere en analyse af verbernes bøjning uden nulendelser.


Navn: Ole Togeby

Titel: En sekssidig tegnmodel 

Resumé:

I Østen stiger solen op, siger vi; imidlertid ved vi godt at det ikke er solen der stiger op, men jorden som vi står på, der drejer rundt om sin egen akse. Den sproglige sætning forudsætter altså et verdensbillede som vi ved er forkert, og alligevel kan vi ikke omtale det vi ser, på anden måde end sådan som vi oplever det: at solen stiger op. På samme måde forudsætter det at hævde at udtrykket /já há taeð epo/ betyder ‘at Bjarne Riis har snydt’ forudsætter at materielle former i sig selv har betydning, mens sagen er at flere mennesker i interaktion med hinanden gennem tegn kan få de samme tanker ved at producere og opfatte de samme bemærkelsesværdige former. Det er ikke formerne der har mening, men kommunikationspartnerne der tillægger de samme former den samme mening i kommunikationsfællesskaber. En realistisk tegnmodel kommer derfor til ikke blot at omfatte tegnets form, tegngiveren og tegntolkerne, men også den sag som meningen med tegnet i tegnfællesskabet er om, og som kan være hvad som helst: en ting, en situation, en kendsgerning, en imaginær forestilling eller en fiktiv verden. Derudover omfatter modellen tegngiverens tanke om sagen, tegngiverens tanker om formen, tegntolkernes tanke om formen, tegntolkernes tanker om sagen og associationerne mellem dem. Derudover er kriterierne på kommunikative tegn: materiel form, tegngiverens refleksive intention, omhed, multimodalitet og socialitet. I foredraget udfoldes en sådan tegnmodel.


Navn: Peter Widell 

Titel: Forpligtelsen: en begrebsanalyse 

Resumé:

Georg Henrik Von Wright søgte i sin tid (von Wright 1951, 1963) at belyse normsystemet for den menneskelige handlen som formal-logisk slutningssystem på linje med det propositions- og prædikatslogiske system, som blev belyst i slutningen af 1800-tallet (Frege, Russell). Von Wrights forsøg har været omdiskuteret.
Uden at ville betvivle nytten af formal-logiske analyser, vil jeg i mit foredrag se mere filosofisk på normområdet. Udgangspunktet vil som i von Wrights undersøgelse være deontisk, dvs. forpligtelsen vil stå centralt i systemet. Spørgsmålet er, om begrebet kan defineres ud fra de mere simple begreber påbuddet, forbuddet og tilladelsen, hvilket von Wright mener, de kan, eller om forpligtelses-begrebet må gives en mere selvstændig forankring.
Jeg vil undersøge spørgsmålet dels med udgangspunkt i en undersøgelse af ovennævnte begrebs-treenighed – som jeg vil vise i virkeligheden danner en lukket sammenhæng med rod i den ligeledes lukkede, simplere begrebs-treenighed: fremtvingelsen, hindringen og afståelsen – dels med udgangspunkt i teorien om den sociale handlen i almindelighed og den assertive illokutionære talehandling i særdeleshed.

Referencer:
Georg Henrik von Wright (1951) “Deontic Logic”. I Mind, New Series, Vol. 60, No. 237: 1-15.
Georg Henrik von Wright (1963) Norm and Action: A Logical Enquiry. London: Routledge and Kegan Paul.


Navn: Philip Diderichsen

Titel: Moderne importord over tid i høj opløsning

Resumé:

På basis af Sprognævnets knap 1 mia. ord store aviskorpus har vi udviklet et værktøj der kan visualisere et hvilket som helst ords brugsfrekvens over tid, ordets tidslinje. Jeg undersøger her et udvalg af de importord der er excerperet i projektet Moderne Importord i Dansk. Målet er at udbygge den (mere) kvalitative undersøgelse af excerpter fra tre aviseksemplarer med en kvantitativ undersøgelse i stor skala.

Der kan være skævheder i en eksemplarundersøgelse. Visse ord kan være overrepræsenteret fordi de bogstaveligt talt er dagsaktuelle og optræder hyppigt en enkelt eller nogle få dage og så stort set aldrig mere. Disse skævheder kan forhåbentlig elimineres ved at søge efter de fundne ord i et større korpus der dækker en længere periode. Med vores tidslinjeværktøj har vi mulighed for at se de enkelte importords frekvens over tid i den seneste 8-årsperiode.

En sådan kvantitativ storskalaundersøgelse kan desværre kun afdække tendenserne i redaktionel tekst da korpusset ikke indeholder annoncetekst, som ellers kan være en væsentlig kilde til importord (Selback & Sandøy 2007: 11). Med passende forbehold for denne og andre skævheder kan de kvantitative analyser give et bredere, skarpere, mere nuanceret billede af importordenes karriere i ordforrådet og dermed supplere eksemplarundersøgelserne på en udbytterig måde.

Referencer:
Selback, Bente (2007). Dansk. Moderne importord i språka i Norden 3, pp. 67–86.
Selback, B. & Sandøy, H. (2007). Avisspråk og importord. Moderne importord i språka i Norden 3, pp. 9-24.


Navn: Philip Diderichsen og Jørgen Schack 

Titel: Nye danske kerneord − kerneordskorpus 2.0

Resumé:

Undersøgelser af sprogforandring forudsætter som bekendt mindst to synkrone snit som kan holdes op imod hinanden. Dette gælder selvfølgelig også for undersøgelser af forandringer i et sprogs ordforråd. Formålet med sprognævnsprojektet Nye danske kerneord er bl.a. at frembringe et tekstkorpus som er direkte sammenligneligt med det korpus som Hanne Ruus benyttede i sin undersøgelse af det centrale danske ordforråd (beskrevet i disputatsen, Danske Kerneord. Centrale dele af den danske leksikalske norm 1-2, 1995). Denne undersøgelse resulterede bl.a. i en liste over danske kerneord, udtaget fra et ugebladskorpus fra perioden 1970-1974. Vi har i vores projekt nøje fulgt Hanne Ruus’ fremgangsmåde, både hvad angår sammensætningen af korpusset (et ugebladskorpus fra perioden 2012-2016), og hvad angår udvælgelsen af kerneord. Dermed har vi tilvejebragt grundlaget for pålidelige diakrone beskrivelser af en vigtig del af ordforrådet. Ved opbygningen af vores korpus, kerneordskorpus 2.0, har vi benyttet tagger/parseren DanGram til lemmatisering og ordklasseopmærkning og efterfølgende korrigeret opmærkningen manuelt for at gøre identifikationen af kerneord så pålidelig som muligt. I foredraget fremlægger vi vores erfaringer med at opbygge et tekstkorpus efter en på forhånd fastlagt og meget detaljeret opskrift og illustrerer nogle af de problemer man uvilkårligt løber ind i når man benytter sig af automatiske metoder.


Navn: Pia Jarvad 

Titel: Sprogstatistik 

Resumé:

I foredraget vil jeg komme ind på tidligere undersøgelser af ordforrådet og dele af ordforrådet, fx anglicismer. I dag er sådanne statistiske undersøgelser noget nemmere end tidligere med de automatiske optællinger i store mængder af tekster. Sprognævnets projekt Moderne importord i dansk vil give svar på spørgsmålet om hvorvidt påvirkningen fra andre sprog er kraftigere i dag end tidligere, og om der sker en ændring i hvilke sprog der øger eller mindsker deres påvirkning. I projektet sammenholdes data fra forskellige typer af hyppighedsundersøgelser (leksikalsk hyppighed, hyppighed i den centrale leksikalske norm og hyppighed i løbende tekst), og resultater for hyppighedsundersøgelser i dag kan sammenlignes med tidligere undersøgelser. Anvendelse af tre forskellige målemetoder kan belyse hvordan importordene etablerer sig i ordforrådet: Den leksikalske hyppighed belyser variationen af importord og hvilke typer af importord der lånes; hyppighed i kerneordforrådet kan vise om de udenlandske ord trænger ind i det mest centrale af det danske ordforråd; mens ordhyppighed i løbende tekst viser importordenes relative frekvens i store tekstmængder.


Navn: Randi Benedikte Brodersen 

Titel: Hvordan er unges brug af og holdninger til mojn i Sønderjylland?

Resumé:

Mojn er i brug i hele Sønderjylland – som afskeds- og ankomsthilsen og hilsen i forbi-farten – og har en fascinerende historie; mojn kom ind som modeord fra Tyskland og blev så stridsord og er nu en tydelig identitetsmarkør, et almindeligt hilseord og et hipt reklameord.

Fyldig dokumentation på brugen af mojn og resultater af undersøgelser og observartioner har Karen Margrethe Pedersen publiceret igennem i en årrække (fx Pedersen 2009). Den nyeste undersøgelse er gennemført af avisen JydskeVestkysten som i 2013 har kortlagt læseres brug af og holdninger til mojn; svar kom ind fra over 2000 læsere, og 88% er stolte mojn-brugere (Paulsen 2013).

Men hvad sker med mojn blandt de unge? Vinder hej mere og mere frem? Siger børn og unge mojn til hinanden? Hvilke holdninger har de unge til mojn? Og hvordan er samspillet mellem brug og holdninger? Er der bestemte holdningsfaktorer som spiller en rolle? Hvad betyder fx stolthed og identitet? Det er nogle af de spørgsmål jeg har stillet i en anden sammenhæng for nylig (Brodersen 2018), og nogle af de spørgmål giver jeg svar på i mit indlæg på MUDS17 i oktober 2018.

Referencer:

Brodersen, Randi Benedikte 2018. Hvad kunne der stå om mojn i Jysk Ordbog? Et sociolingvistisk bud. Festskrift til Torben Arboe, Aarhus: Aarhus Universitet, Peter Skautrup Centret, 33–39.

Jørgensen, Peter 1971. En sønderjysk hilsen. Studier i Dansk Dialektologi ogSprog historie tilegnede Poul Andersen. København: Akademisk Forlag, 151–156.

Paulsen, Anders Hjelmer 2013. Mojn. Den stolte sønderjyske hilsen. Jydske-Vestkysten 7. januar 2013. www.jv.dk/regionalt/Mojn-Den-stolte-soenderjyskehilsen/artikel/1508325.

Pedersen, Karen Margrethe 1995a. Mojn eller moin. 5. Møde om udforskningen af Dansk Sprog. Mette Kunøe og Erik Vive Larsen (red.). Århus: Aarhus Universitet, 229–238.

Pedersen, Karen Margrethe 1995b. MOJN – en hilsen i Sønderjylland i 75 år. Grænsen i 75 år. Henrik Becker Christensen (red.). Aabenraa: Institut for Grænseregionsforskning og Told- og Skattehistorisk Selskab, 244–267 (med litteraturhenvisninger på side 302–303).

Pedersen, Karen Margrethe 2009. Mojn i Aabenraa og Sønderjylland i dag og i går. Aarsskrift Aabenraa Statsskoles Samfund, 71–76.


Navn: Rasmus Puggaard

Titel: Fundamentfeltets funktion i danske samtaler

Resumé:

Dette foredrag præsenterer en undersøgelse af fundamentfeltets funktion in danske samtaler. Fundamentetfeltet er et essentielt aspekt af dansk syntaks, som er bredt beskrevet i den grammatiske litteratur. Der er en generel enighed i litteraturen om, at det tekstuelt umarkerede fundament er sætningens grammatiske subjekt, som tilmed er en aktiv referent i diskursen. Fundamentet angiver sætningens emne, eller afgrænser omstændigheder hvori sætningens indhold gør sig gældende. Foredraget vil give et generelt overblik over hvordan fundamentfeltet bruges i samtalesproget og foreslå funktionelle motivationer for hvorfor det bruges, som det gør. Disse funktionelle motivationer vil være at finde både i samtaleanalysen, interaktionel lingvistik, informationsstrukturelle teorier og en række funktionelle grammatiske teorier.

Der er flere uoverensstemmelser mellem hvordan fundamentetfeltet bruges i samtalesproget og hvordan det beskrives i litteraturen. For det første er det slående hvordan fundamentfeltets fleksibilitet kun sjældent udnyttes i samtalesproget; over halvdelen af de undersøgte sætninger har enten ’det’, ’så’ eller ’jeg’ i fundamentfeltet, og alle andre frekvente fundamentfelter er ligeledes pronominer og lette adverbier. Hapax legomena – dvs. der kun forekommer som fundamentfelt én gang i korpusset – er forsvindende sjældne.

Generelt undgås tunge fundamentfelter. Hvis en sætning er bredt forankret i den tidligere sætning eller diskurs, er ordet ’det’ det foretrukne fundamentfelt. Hvis en sætning er forankret i en specifik referent (inkl. taleren selv eller samtalepartneren), vil et andet pronomen være det foretrukne fundamentfelt. Disse præferencer gør sig ikke gældende hvis der er konditionel sammenhæng med den tidligere diskurs eller sætningen udgør en progression i historiefortælling; i disse tilfælde er ’så’ det umarkerede fundamentfelt. Der er også visse andre konstruktioner, som f.eks. åbne spørgsmål og nogle kvotativer, hvori de ovenstående præferencer ikke gør sig gældende. Derudover forekommer tunge nominalsyntagmer og adverbialer kun meget sjældent. Mange af disse indsigter har kun været mulige fordi visse indsigter fra den interaktionelle lingvistik har ligget til baggrund for analysen, og fordi analysen har været baseret på eksempler fra samtaledata.


Navn: Søren Sandager Sørensen

Titel: Handling og intonation på tværs af svarord (poster)

Resumé:

Dette er tænkt som en poster
I min poster vil jeg lave en foreløbig sammenligning af hvilke handlinger som ordene ja, nej, nå, okay og mm udfører i dansk og se på den variation i udtale, med fokus på intonation, som de forskellige ord udviser. Tidligere forskning om nå har fx vist at det har forskellig intonation i forskellige sekventielle positioner med hver sin handling (Steensig et al. 2013, Heinemann 2016), mens okay udviser noget af den samme varia-tion, samtidigt med at forskellige intonationsmønstre behandles forskelligt selv i samme position (Sørensen & Steensig, under udg.). Da disse ord deler funktioner på den måde (Steensig og Sørensen, under udg.), vil jeg forsøge at samle op på min og ek-sisterende forskning på disse ord og deres prosodi, samt hvad det kan sige om ordene som klasse.


Navn: Tanya Karoli Christensen & Marie Bojsen-Møller 

Titel: Sproglige virkemidler i indirekte trusler 

Resumé:

Det at true andre er en af de relativt få forbrydelser man kan begå alene med sproget. En trussel kan defineres som en direkte eller indirekte formuleret meddelelse om at der vil ske en fremtidig begivenhed der er til skade for modtageren, og hvor det ekspliciteres eller underforstås at afsenderen er ansvarlig for virkeliggørelsen af denne begivenhed (fx Fraser 1998). Der kan være mange årsager til at folk truer hinanden, men et delmål er at skræmme modtageren. Den skræmmeeffekt kan opnås på flere forskellige måder, herunder ved meget eksplicitte, detaljerede beskrivelser af den fare der venter modtageren, eller ved indirekte, underinformative antydninger (Gales 2012; Muschalik 2018). Den sidstnævnte gruppe kræver som regel kendskab til konteksten for at man kan vurdere om det overhovedet er en trussel (Gingiss 1986; Yamanaka 1995). Baseret på et udtræk af højesteretsdomme fra 2008-2018 omhandlende Straffelovens trusselsparagraf (§ 266) har vi identificeret 21 skriftlige trusselsbeskeder hvoraf hovedparten indeholder indirekte trusler (se eksempel 1 og 2):

  1. Vi lever stadig. Du er stadig vores mål. Og vi skal nok nå det. Vi ses jo nok om lidt.
  2. [Navn],,,,,,,,,JEG FINDER DIG OG NÅR JEG GØR SÅ ER DU SATME FÆRDIG MED AT GÅ RUNDT OG SPILLE LÆKKER;;;;;;;;;;;DET DU GJORDE VED MIG ER TOTAL FORKERT OG HAR GJORT MIG TIL DEN JEG ER IDAG OG TRO MIG NÅR JEG SIGER AT DU HAR EN STOE REGNING HER DER BETALES::::::::::,

Eftersom truslerne er indirekte, spiller den situationelle kontekst en væsentlig rolle for fortolkningen, men også grammatiske og leksikalske valg i konteksten indgår i den samlede vurdering af beskedernes indhold som truende. Med fokus på de definerende træk i trusler, nemlig fremtidighed, skadevirkning og afsenderansvar, diskuterer vi hvordan beskederne i datasættet sprogligt og kontekstuelt opnår deres skræmmeeffekt – og dermed hvordan beskederne bliver truende trods deres indirekte og flertydige karakter.

Referencer:

Fraser, Bruce. 1998. Threatening revisited. Forensic Linguistics 5: 159–173. doi:10.1558/sll.1998.5.2.159.

Gales, Tammy. 2012. Linguistic Analysis of Disputed Meanings: Threats. In The Encyclopedia of

Applied Linguistics, ed. Carol A. Chapelle. Oxford, UK: Blackwell Publishing Ltd. doi:10.1002/9781405198431.wbeal0711.

Gingiss, Peter. 1986. Indirect threats. WORD 37: 153–158. doi:10.1080/00437956.1986.11435774.

Muschalik, Julia. 2018. Threatening in English: A mixed method approach. Amsterdam ; Philadelphia:

John Benjamins Publishing Company.

Yamanaka, Nobuhiko. 1995. On indirect threats. International Journal for the Semiotics of Law 8: 37–

52. doi:10.1007/BF01677089.


Navn: Tanya Karoli Christensen & Torben Juel Jensen 

Titel: Generelle udvidere (general extenders) i dansk talesprog

Resumé:

Udtryk af typen og sådan noget, eller den slags, og alt det der er blevet kaldt ’løse udgange’ (Lund 1982), ’påhængsudtryk’ (Rathje 2006), og på engelsk bl.a. ’general extenders’ (Overstreet 1999). Det sidste mener vi er den funktionelt set mest korrekte betegnelse, og på dansk bruger vi derfor den direkte oversættelse ’generelle udvidere’. Udtrykstypen er kun sparsomt undersøgt i dansk (Rathje 2006; Larsen 2014; Christensen, Jensen & Stæhr 2018), mens der især for engelsk findes en del undersøgelser der fokuserer på enten interaktionelle funktioner eller sociolingvistisk variation (bl.a. Dines 1980; Aijmer 1985; Cheshire 2007; Tagliamonte & Denis 2010; Pichler & Levey 2011).

I dette foredrag vil vi præsentere resultaterne af en undersøgelse af brugen af generelle udvidere i dansk baseret på udskrevne optagelser fra LANCHART-korpusset med i alt 243 forskellige talere fordelt på fire lokaliteter, tre aldersgrupper og to optagetidspunkter (1980’erne og 2000’erne). I dette korpus forekommer over 15.000 generelle udvidere, hvilket gør undersøgelsen til den hidtil mest omfattende, også internationalt set (Christensen & Jensen 2018).

De generelle udvidere i vores datasæt er blevet kodet for en række sproglige og kontekstuelle variable baseret på resultater og antagelser i tidligere studier. Dette gør det muligt at analysere sammenhænge mellem udtryk og funktion, udviklinger over tid samt social og geografisk distribution gennem multivariate statistiske analyser.

Der er en stor udtryksmæssig variation mht. generelle udvidere, men vi har fundet det muligt at inddele dem i et mindre antal overordnede typer, hvoraf og/eller sådan noget er klart den hyppigste.

En væsentlig forskel på danske og engelske generelle udvidere er at der kun sjældent forekommer et generisk substantiv som kerne i de danske udtryk, mens engelske oftest har substantiver som thing eller stuff som kerne. Hovedparten kan dog beskrives ud fra et fælles skema a la nominalsyntagmeskemaet (jf. fx Hansen & Heltoft 2011: 518):

I langt de fleste tilfælde indledes den generelle udvider med en af sideordningskonjunktionerne og eller eller, og ikke overraskende viser vores resultater at denne udtryksforskel er korreleret med forskelle i den generelle udviders funktion, blandt andet i relation til hvilket syntagme den udvider, turtagning og hvad der har været beskrevet som høflighedsstrategier (Overstreet 1999). I foredraget vil vi diskutere denne forskel og analysere hvordan den interagerer med andre faktorer

der influerer på valget af udvidertype, såsom talerens sociale og geografiske baggrund samt optagetidspunktet.

Referencer:

Aijmer, K. (1985). What happens at the end of our utterances? - The use of utterance final tags intrduced by "and" and "or", i O. Togeby (red.) Papers from the eight Scandinavian conference of linguistics, Copenhagen, 366-389.

Cheshire, J. (2007). Discourse variation, grammaticalisation and stuff like that, Journal of Sociolinguistics 11(2), 155-193.

Christensen, T.K. & T.J. Jensen (2018). Og sådan noget i den stil. Generelle udvidere i moderne dansk talesprog, i T.K. Christensenm.fl. (red.) Dansk til det 21. århundrede - sprog og samfund, København: U Press, 73-91.

Christensen, T.K., T.J. Jensen & A.C. Stæhr (2018). Funktionel grammatik: Grammatik i de sociale medier, i K.K. Mortensen & A.C. Stæhr (red.) Sociale medier og sprog. Analytiske tilgange, København: Samfundslitteratur.

Dines, E.R. (1980). Variation in Discourse: ”And Stuff like That”, Language in Society 9(1), 13-31.

Hansen, E. & L. Heltoft (2011). Grammatik over det Danske Sprog. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Larsen, A. (2014). ’Mathilde bor på Amager og sådan noget’. Danske påhængsudtryks interaktionelle funktioner i interviewsituationen, Nydanske Sprogstudier 47, 65-98.

Lund, J. (1982). Sprog og sprogbrug i dag: 6 kapitler om det danske sprog i det 20. århundrede. København: Hans Reitzels Forlag.

Overstreet, M. (1999). Whales, Candlelight, and Stuff Like That. General Extenders in English Discourse. Oxford: Oxford University Press.

Pichler, H. & S. Levey (2011). In search of grammaticalization in synchronic dialect data: general extenders in northeast England, English Language and Linguistics 15(03), 441-471.

Rathje, M. (2006). Og sådan noget - et ungdomssprogligt fyldudtryk?, i A.Å. Jervelund (red.) Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen, København: Dansk Sprognævn, 145-160.

Tagliamonte, S.A. & D. Denis (2010). The stuff of change: General extenders in Toronto, Canada, Journal of English Linguistics 38(2).


Navn: Yonatan Goldshstein 

Titel: Perifrastiske imperfektiver i samtaledata – et interaktionelt blik på et aspektfænomen i dansk 

Resumé:

I denne præsentation giver jeg en analyse af hvordan, en række perifrastiske konstruktioner, der traditionelt beskrives som markører af imperfektivt aspekt, bruges baseret på samtaledata. Konstruktionerne består formelt set af et bevægelses- eller positionsverbum, der er koordineret med et andet verbum, fx:

1) Du sidder og fortæller om Kenneth hele tiden.

2) Han gik og var så pokkers alene derude.

3) Han kunne bare stå og glo på mig en hel aften.

Det første verbum (V1) er semantisk afbleget og bidrager ikke med hele sin leksikalske betydning til prædikationen. Det bidrager derimod med en, bl.a. aspektuel, specifikation af den situation, der prædikeres med det andet verbum (V2). Tidligere forskning har primært beskæftiget sig med konstruktionernes syntaks og kun nævnt deres aspektuelle semantik og mulige interaktionelle funktioner i meget overordnede vendinger.

De mest frekvente V1-verber i mit data er står, går og sidder. Selvom konstruktionerne med forskelligt V1 er relaterede og alle indikerer imperfektiv, præciserer de på forskellig vis anskuelsen af den prædikerede situations interne struktur. Forskellene relaterer sig både til varighed og intensitet. Især konstruktioner med står indikerer meget høj intensitet, hvilket konsekvent bruges af talerne i mit data til at kommunikere, at der er noget ubelejligt eller ubehageligt ved situationen. Der findes i mit data også enkelte konstruktioner med andre V1-verber. Disse kan anskues som varianter over de tre.

Et træk ved konstruktionerne, der er overset i den tidligere litteratur, er deres evne til at grounde en situation i et bestemt temporalt eller fysisk rum. Dette træk ved konstruktionerne afvendes ofte af talere som et redskab til at udtrykke epistemiske forhold – altså hvem, der har ret til at påstå viden om noget – ved at en taler situerer den omtalte situation i et rum, som taleren har adgang til. Jeg argumenterer for, at disse præciseringer af konstruktionens aspektuelle semantik og interaktionelle semantik er centrale for beskrivelsen af dem som grammatisk fænomen.