• National narratives

Anders Sybrandt Hansen

Nationale narrativer - kulturhistorisk kontinuitet og politisk legitimering i Folkerepublikken Kina

Nøgleord: Politisk legitimitet, postsocialisme, moralitet, Kina

Projektet tager sit afsæt i Kinas Kommunist Partis (KKP) fejring af Folkerepublikken Kinas 60års dag 1. oktober 2009. De seneste 30 år har Kina gennemført gennemgribende markedsøkonomiske reformer, hvilket har resulteret i landets samtidige rolle som global økonomisk supermagt men også i et nyt og voksende skel mellem rig og fattig. Styret har samtidigt afviklet tidligere tiders omfordelingspolitikker og den socialistiske ideologi er politisk udvandet i et omfang så en ideologisk legitimeringskrise i dag truer KKP, som efter 60 år viderefører sit magtmonopol i et-parti-staten. Projektet analyserer hvordan partiet i dag nytænker kulturelle og ideologiske ressourcer i forsøget på at legitimere dets fortsatte rolle som absolut magthaver. Gennem etnografiske feltstudier blandt to politisk situerede grupper af unge i Beijing, universitetsstuderende og migrantarbejdere, diskuterer projektet hvordan samfundets nye elite og en ny klasse af rettighedsløse arbejdere praktisk møder partiet, hvordan de tilpasser sig samtidens politiske og økonomiske forhold, samt hvordan de vurderer partiets rolle og legitimitet i samfundet.

Finansieringsperiode: 02/09 – 01/12

Finansieringskilde: FKK (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation), Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond.

Birgitte Folmann

Becoming healthy again. Reproductive intentions among HIV positive women and men with increased access to anti-retrovirals in Uganda

Nøgleord: International sundhed, Hiv/Aids, reproduktion, moralitet, Uganda

Projektets formål er at undersøge, hvilken betydning udbredelsen af AIDS-medicin (ARV medicin) har for HIV positive mænd og kvinder i det nordlige Uganda. Centralt i projektet står spørgsmålene om, hvordan valg og handlinger i forhold til fertilitet og reproduktion hænger sammen med kulturel affinitet, identitet og moral. Ønsket om at få børn er stærkt influeret af kulturelle normer: man opnår social status, sikres i alderdommen og får slægten videreført. På grund af ARV behandling forventes den AIDS relaterede mortalitet og morbiditet at falde, mens den HIV positives livskvalitet, levetid og produktivitet forventes at stige. Studiet søger at bringe viden om, hvordan mennesker i et postkonflikt-område socialt og kulturelt lever med ARV-behandling, og hvordan ARV-behandling,  moralske diskurser i sundhedssystemerne og subjektivitet former reproduktive intentioner i et land, hvor der råder et nærmest universelt ønske om at få børn og hvor HIV/AIDS epidemien både er meget udbredt og kompleks.

Finansieringsperiode: 01/08-05/11

Finansieringskilde: FKK (Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation), FFU (Det Forskningsfaglige Udvalg – Udenrigsministeriet), NAI (Nordiska Afrika Institut).

Christian Suhr Nielsen

Guddommelig helbredelse blandt muslimer i Danmark

Nøgleord: Islam, helbredelse, etnografisk film

Med udgangspunkt i visuelt antropologisk feltarbejde fokuserer Christian Suhrs ph.d.-projekt på, hvordan muslimer i Danmark oplever guddommelig helbredelse. Projektets mål er gennem montage af ord, billeder og lyd at tilnærme en fornemmelse af de usynlige aspekter af sådanne oplevelser og give dem plads i antropologisk analyse uden at reducere dem til synlighed.

Finansieringsperiode: 08/08 - 05/12

Finansieringskilde: ErhvervsPhD finansieret af Forsknings- og Innovationsstyrelsen samt Knud Højgaards Fond

Martin Demant Frederiksen

Fremtidens materialitet

Nøgleord: Ungdom, fremtid, kriminalitet, broderskab, destruktion

Projektet omhandler marginaliserede unge og hvordan disse forsøger at tilegne sig eller konkretisere fremtiden i nutiden. Det tager udgangspunkt i et feltarbejde udført blandt arbejdsløse unge mænd organiseret i broderskaber i Den Autonome Republik Ajara i det vestlige Georgien. For disse grupper er hverdagen ofte præget af kriminalitet og stofmisbrug, faktorer der gør det svært for de unge at etablere sig som ”gode mænd” i forhold til samfundsmæssige idealer om ære, respekt og maskulinitet. Projektet undersøger på den ene side, hvordan unge søger at skabe en fremtid, på baggrund af hvad de selv opfatter som et samfund i ruiner, og på den anden side hvordan de søger at omgå kriminelle påvirkninger og opretholde en status som moralske, gode mænd ved at gøre ”de rigtige slags forkert”. Projektet arbejder i den forbindelse med begreber som destruktion, subjunktivitet, og ruinering og det at være hjemsøgt at forskellige tider.

Finansieringsperiode: 02/08 - 04/11

Finansieringskilde: FKK

Regine Grytnes

Sikkerhedspraksis og risikoopfattelse blandt tømrer lærlinge

Nøgleord: Uddannelse, arbejdsliv, sikkerhed, risiko, læring


Projektet vil undersøge hvordan hhv. erhvervsskolens og praktikstedets forskellige former for sikkerhedsopfattelser integreres og forhandles i tømrerlærlinges praksis, og hvordan deres læring i forhold til sikkerhed hænger sammen med udvikling af faglig identitet og kunnen i løbet af uddannelsen som tømrer. Projektet søger at besvare følgende forskningsspørgsmål:
1) Hvordan udvikles lærlinges risikoforståelser og sikkerhedspraksis i løbet af deres faglige uddannelse i samspillet mellem egne erfaringer og praksis og holdninger på arbejdspladsen og risikoopfattelser i samfundet generelt? 2) Hvordan kan lærlinge ’lære’ sikkerhed og hvornår og hvordan defineres grænser for (u)sikker praksis? 3) Hvordan hænger risikoforståelse og sikkerhedspraksis sammen med lærlingens identitet som hhv. lærling, ung, mand/kvinde og (u)erfaren, relateret til det firma han arbejder i? 

Finansieringsperiode: 01/10 – 12/12

Finansieringskilde: Arbejdsmiljøforskningsfonden

Nina Holm Vohnsen

Etnografiske portrætter af implementeringerne af en arbejdsmarkeds-policy

Nøgleord: implementering, demokrati, bureaukrati, pragmatisme, beslutningstagning

Forskningsprojektet er en etnografisk undersøgelse af de tilpasninger og mutationer et stykke lovgivning eller et projekt undergår fra ideerne formes i statslige kontorer og til policy bliver til praksis. Det følger altså bevægelsen fra ide til papir til konkrete afgørelser eller handlinger i sagsbehandlers eller borgers liv. I min dataindsamling har jeg fokuseret på udvalgte punkter i Handleplan om Sygefravær, som blev politisk vedtaget i november 2008. Det drejer sig primært om et forsøg, som skulle reducere det langvarige sygefravær (forsøget ’Aktive – hurtigere tilbage’), som blev søsat af Arbejdsmarkedsstyrelsen i januar 2009 og som løb frem til udgangen af september samme år. Med udgangspunkt i nedslag på udvalgte steder hvor forsøget havde et liv og afstedkom handlinger, ønsker jeg at sige noget generelt om offentlig politik udvikling, beslutningstagning og dermed implementering. Min overordnede interesse er at undersøge den praksis, som vores velfærdsstat og vores demokrati udspringer af.

Finansieringsperiode: 05/08 - 05/11

Finansieringskilde: AUFF, Beskæftigelsesministeriet, MindLab

Rogers Tabe Egbe Orock

Politiske kulturer og elitære sociale dannelser i Afrika: Et studie af The South-West Elite Association

Nøgleord: Afrika, Cameroun, politisk kultur, elite, SWELA

Mit projekt undersøger, hvorledes kulturelle begreber for reciprocitet, big-manship og andre lignende udtryk for hierarkisk relationalitet er afgørende i dannelsen af den politiske elites subjektiviteter  i Cameroun. Med fokus på den politiske elite, der er organiseret i en social sammenslutning ved navn “South-West Elite Association”(SWELA) i Cameroun, er jeg interesseret i at kortlægge, hvordan dens prominente mænd og kvinder når frem til at anse sig selv som tilhørende eliten og bliver anfægtet eller anerkendt som sådan af almindelige mennesker, hvis interesser de hævder at repræsentere. Blandt andet spørger jeg: Hvordan kommer man til at tilhøre den politiske elite i et samfund, og hvilke kulturelt dybtliggende forventninger har almindelige mennesker til den politiske elite i deres samfund, når den af flertallet er anerkendt som sådan?

Jeg vil argumentere for, at den vedvarende kritik af den politiske elites negative rolle på kontinentet  forsømmer i tilstrækkelig grad at tage højde for de kulturelt formidlede elementer, der er centrale for dannelsen af elitens subjektiviteter i Afrika syd for Sahara, og dermed underminerer styrken i lokale kulturelle udtryk for relationalitet, der er centrale i det politiske liv i og uden for Afrika.

Finansieringsperiode: 09/10 – 08/13

Finansieringskilde: FKK

Thomas Søgaard Jensen

Privat sikkerhed. Et studie af den sociale produktion af sikkerhed og forhandling af maskulinitet i det danske natteliv

Nøgleord: Privatiseringen af sikkerhed, politik og partnerskabspolicing, maskulinitet og vold, nattelivskonsum, medborgerskab og demokratiforståelser, Kropslighed og kønsidentitet.  

Siden begyndelsen af 1970erne er der sker en vældig forbrugsdreven transformation af danske storbyer. Sideløbende hermed er der også sket en betydelig vækst i byernes alkoholbaserede natøkonomi. Storbyens natteliv bliver i dag på den ene side ofte set som en økonomisk dynamo i den urbane udvikling. På den anden side forbindes storbyernes natteliv også ofte med problematisk løssluppen adfærd, overdrevet forbrug af alkohol og ikke mindst vold, hvorfor den danske regering kort efter årtusindeskiftet gjorde tryghed i nattelivet til et særligt prioritetsområde. Tryghed i nattelivet er nu blevet et statsligt politisk projekt. Det alkoholbaserede natteliv i Danmark har imidlertid en lang tradition for at være et domæne, hvor staten blot er en af flere aktører, som er engageret i at producere sikkerhed og tryghed. I dette udforsker jeg en af disse ikke-statslige aktører nemlig dørmænd. I projektet fokuserer jeg i særligt grad på, hvordan samarbejdet til politiet har betydning for dørmænds sikkerhedsarbejde, samt hvordan dørmænds sikkerhedspraksis formes i et samspil af politiske og demokratiske idealer, økonomiske og lovmæssige betragtninger og lokale forståelser af maskulinitet. Ydermere belyser dette projekt, hvordan offentlig autoritet og medborgerskab forhandles i nattelivet. Regional fokus: Danmark

Finansieringsperiode: 02/09 – 04/12

Finansieringskilde: Det humanistiske Fakultet

[Institutionelt falder mit projekt indenfor afdelingens forskning omkring: A) Human security, konflikt og politik og B) Demokrati, bureaukrati, og global velfærd]