Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Roller i fagteamet

I et fagteam samarbejder lærere med meget forskellige kompetencer.

Der er meget erfarne lærere, som underviser mange timer i faget/fagene, og der er lærere, som kun underviser i fagene en gang i mellem.

Derfor er det naturligt, at lærerne påtager sig forskellige roller i forhold til fællesskabet. Nogle tager særligt ansvar for at planlægge og afvikle møderne. Andre er aktive i at arbejde med problemer eller opgaver, der opstår i fagteamet. Andre er måske bare med på en lytter.

Q-modellen gør fagteamet dynamisk, og hjælper for eksempel lærere til at  skifte roller undervejs. Du kan læse mere om fagteam her.


Lærere, der deltog i udviklingsprojektet QUEST, siger:

  • “De andre lærere (I fagteamet) har været inspirerende.” 
  • “Mine kollegaer synes det er spændende, det jeg kommer med, men de har det ikke inde under huden endnu, så det er stadig mig, der skal holde gang i møderne.”
  • ”Det giver meget at få inspiration/vidensdeling fra kollegaer. Des flere øjne der ser og des flere tanker der bliver luftet, vil der komme flere idéer og muligheder på bordet. Der er kommet mange nye ideer.”
  • ”QUEST har været med til at ’bryde isen’ mellem skolernes naturfagslærere.”
  • ”Vi er kommet længere og er blevet mere fortrolige i løbet af 1. del af QUEST.”
  • ”Har fået øjnene mere op for hvordan vi videndeler og har et godt samarbejde med nogle kollegaer”.
  • ”Vi har fået øje på hinandens kvaliteter på tværs af skoleskel. Det har givet mange ny forbindelser både på det menneskelige og faglige plan. Derfor har QUEST-forløbet, set som et hele, været meget givende.”

Skoleledere, der har deltaget i udviklingsprojektet QUEST, siger:

  • ”Jeg tænker, at her er den mulighed at vi får bredt noget ud igennem praksis. Så det har jeg da som skoleleder rigtig store forventninger til.”
  • ”Der er ingen tvivl om at det, at der er en tovholder, som også er en kollega for de mennesker, som der sidder her, det er bestemt ikke uden betydning. At der er en der påtager sig [ansvaret], som også er engageret i faget, som synes det er spændende og som er i marken ... for jeg kan jo godt bestemme nogle ting på ledelsesniveau, men jeg er ikke nede i praksis."