Kviksølv slog ikke Tycho Brahe ihjel

I 2010 blev Tycho Brahes grav i Prag genåbnet under stor international mediebevågenhed. Siden har et dansk-tjekkisk forskerhold arbejdet intenst på at klarlægge Tycho Brahes dødsårsag, og de udelukker nu, at han døde af kviksølvsforgiftning.

Tycho Brahes død for over 400 år har været omgærdet af stor mystik. Han døde den 24. oktober i 1601 efter 11 dages pludseligt opstået sygdom. Og det har igennem tiderne ikke skortet på myter og teorier om, hvad han døde af.

En af de mere vedholdende teorier har været, at han døde af kviksølvforgiftning. Enten fordi han selv indtog store mængder kviksølv som medicin, eller fordi kviksølv blev brugt som giftmiddel til at slå ham ihjel.

-Der opstod hurtigt efter Tycho Brahes død rygter om, at han kunne være blevet forgivet. Brahes berømte assistent Johannes Kepler har været udpeget som mordmistænkt, men andre har også været mistænkt i tidens løb, fortæller forskningsleder og arkæolog Jens Vellev fra Aarhus Universitet.

Mordteorierne har fået ny næring, fordi man af flere omgange har konstateret kviksølv i den afdøde Tycho Brahes velbevarede skægrester, som blev udtaget ved den første gravåbning i 1901.

-For endeligt at be- eller afkræfte de omdiskuterede teorier tog vi ved genopgravningen i 2010 prøver af Tycho Brahes skæg, knogler og tænder. Analyserne af hans tænder er ikke afsluttede endnu, men det er de naturvidenskabelige analyser af Tycho Brahes knogler og skæg, fortæller Jens Vellev.

Normalt indhold af kviksølv

Kviksølvindholdet i Tycho Brahes skæg er blevet undersøgt af Kaare Lund Rasmussen, lektor i kemi på Syddansk Universitet og Jan Kučera, professor i nuklear kemi ved Nuclear Physics Institute i Prag.

-Vi har målt kviksølvkoncentrationen med tre forskellige kvantitative kemiske metoder i vores laboratorier i Odense og i Řež og er nået frem til samme resultat; nemlig at kviksølvkoncentrationerne ikke var høje nok til at kunne forårsage hans død, siger Kaare Lund Rasmussen.

-Ud fra de kemiske analyser af knoglerne ser det faktisk ud til, at Tycho Brahe slet ikke har været udsat for kviksølvsbelastning ud over det normale i de sidste 5-10 år af sit liv, fortæller Kaare Lund Rasmussen, der har analyseret knogleprøverne med kolddamps-atomabsorption på Syddansk Universitet.

-Analyserne af skæghårene blev foretaget med radiokemisk neutronaktiveringsanalyse i Řež. De afspejler kviksølvsbelastningen i de sidste ca. 8 uger af Tycho Brahes liv, hvor indholdet var normalt og faktisk faldt i perioden frem til hans død, siger Jan Kučera.

”Sølvnæse” var ikke af sølv

Men det er ikke kun Tycho Brahes skæg, der har været genstand for videnskabelige undersøgelser. Også spor efter Tycho Brahes kunstige næse er blevet nøje studeret. Tycho Brahe mistede en del af sin næse i en fægteduel i 1566 og fik en protese, der hidtil har været omtalt i litteraturen som lavet af sølv og guld.

Da Tycho Brahes grav første gang blev åbnet i 1901, fandt man grønne farvespor i næseregionen, der stammede fra protesen. 

-Ved genåbningen af graven i 2010 tog vi et lille stykke knogle af næsen for at undersøge den kemiske sammensætning. Undersøgelserne viser overraskende, at protesen ikke, som hidtil antaget, var fremstillet af ædle metaller. Kemikerne fandt derimod, at der i grønfarvningen var spor efter lige dele kobber og zink, der tyder på at protesen var lavet af messing. Så Tycho Brahes berømte ”sølvnæse” var altså slet ikke af sølv, fortæller arkæolog Jens Vellev fra Aarhus Universitet.

Rekonstruktion af Tycho Brahes ansigt

Mens forskerne havde adgang til Tycho Brahes skelet i Prag i 2010, benyttede de også lejligheden til at CT-skanne hans knogler. Forskerne håber, at de på baggrund af skanningerne og analyser vil kunne rekonstruere Tycho Brahes ansigt.

Mysteriet om Tycho Brahes død på DR

Et filmhold fra Danmarks Radio har fulgt hele projektet tæt på, fra da middelalder-arkæolog Jens Vellev fra Aarhus Universitet gik fra instans til instans i Prag for at få tilladelse til gravåbningen frem til analyserne efter gravåbningen og til offentliggørelsen af resultaterne.

Filmen Mysteriet om Tycho Brahes død vil blive vist på DR2 søndag den 18. november kl. 19.00

 

Pressefotos

Yderligere pressefotos kan downloades til pressebrug mod fotokreditering.
Fotograf er Jacob C. Ravn, Aarhus Universitet medmindre andet er anført

http://projekter.au.dk/tychobrahe/billederfragravaabningen/

 

Kontakt

Jens Vellev, forskningsleder og middelalderarkæolog, Aarhus Universitet
Tlf.  / 8627  2443/  8716 2068/2224 8662
Mail: jens.vellev@hum.au.dk

Kaare Lund Rasmussen, lektor i kemi, Institut for Fysik, Kemi og Farmaci, Syddansk Universitet i Odense
Mobil: 2871 3709
Mail: klr@sdu.dk

Jan Kučera, professor i nuklear kemi ved Nuclear Physics Institute ASAR
Mail: kucera@ujf.cas.cz

Lisbeth Jessen, DR2 tilrettelægger
Mobil: 2854 0432
Mail: lsj@dr.dk