Indtil videre har forskningen specifikt i mænds sundhed, i ældres sundhed og generelt i ulighed i sundhed forløbet adskilt og har ikke beskæftiget sig med ældre mænds sundhed, endsige enlige, ældre mænds sundhed, trivsel og livskvalitet. Hvad angår forklaringen på mænds større sygelighed, har man først og fremmest fokuseret på kulturelle forhold såsom forholdet imellem manderoller og patientroller. Man kan forestille sig, at der er tale om et værdimæssigt efterslæb hos mange mænd i forhold til opfattelse af manderollen, og at moderne spørgsmål om heldbred let kommer i konflikt med mænds forestillinger om en maskulin identitet. Ifølge mandeforskningen ser det netop ud til, at mænd ikke håndterer sygdomssymptomer og sygdom så hensigtsmæssigt for deres helbred, som kvinder gør (Simonsen, 2006; Madsen 2014).
Forståelsen af de kausale forhold bag det livslange forløb frem til at være enlig, ufaglært, ældre mand er ifølge forskerne bag projekt ’Enlige, gamle mænd: livskvalitet, maskulinitet og sundhed’ endnu ikke særligt udviklet, blandt andet fordi det må formodes at være komplicerede dynamikker, der ligger bag. Marginaliseringsprocessen er måske startet med f.eks. dårlige sociale forhold på grund af opbrud i familien, misbrug, dårlig begavelse, ordblindhed, sindslidelse etc. Det klassiske psykologiske begreb ’indlært hjælpeløshed’ (Seligman, 1975) kunne måske bidrage til at forklare denne social- og aldersgruppes negative placering i statistikken og formodentlige passivitet overfor sygdom og sundhed. Livet har måske ’lært’ dem, at de intet selv kan gøre for at fremkalde en ny langsigtet kurs med afgørende positive ændringer i deres tilværelse, fordi de netop aldrig har haft held med dette. Et forhold man også kunne betegne som kontroltab. Tilværelsesmønstret har måske derfor mere bestået af selvforstærkende onde cirkler end af det modsatte. Denne ændrede måde at forstå årsags-virkningsforhold på i forhold til livsløbet er vokset ud af de sidste mange års longitudinelle befolkningsundersøgelser (Baltes, Reese og Lipsitt, 1980). I forhold til at gøre en indsats for disse mænd er dette fænomen om ’indlært hjælpeløshed’ sandsynligvis vigtigt at forstå.
