Aarhus Universitets segl

Planlagt antologi om ældre mænd

Projektgruppen arbejder på en antologi om ældre mænd med bidrag fra nationale og internationale forskere

Som afslutning på projektet Enlige, gamle mænd planlægger projektgruppen udgivelse af en antologi med forskellige perspektiver på ældre mænds tilværelse. En række nationale og internationale forskere har sagt ja til at bidrage. Projektets egne forskere forventer at bidrage med tre kapitler til antologien. Karen Munk skriver om ulighed i sundhed fra et historisk perspektiv, mens Kristian Park Frausing skriver om ensomhed og enlighed samt om enlige mænds hverdagsliv. Antologien kommer desuden til at handle om de meget gamle mænd, kriminalitet blandt ældre mænd, ældre immigrantmænd, den ældre mands seksualitet, ældre mænds trivsel, alkoholmisbrug blandt ældre mænd, maskuliniteter i alderdommen og den digitale ældre mand. Desuden indeholder antologien et essay om at blive og være en ældre mand. Den har arbejdstitlen The Old Man og forventes udgivet i løbet af 2021.