Artikel i Ageing & Society
En artikel om enlige, ældre mænds sundhed og brug af sundhedsydelser er publiceret i internationalt videnskabeligt tidsskrift
Forskningsgruppen har fået publiceret artiklen Health and health-care utilisation in old age: The case of older men living alone i tidsskriftet Ageing & Society. I artiklen belyses mændenes helbred baseret på tre forskellige kilder: en spørgeskemaundersøgelse med kommunernes forebyggende medarbejdere, selvrapporteringsdata fra mændene selv hentet fra Den Nationale Sundhedsprofil og endelig mændenes brug af forskellige tjenester i sundhedssystemet hentet fra Danmarks Statistik. I artiklen sammenlignes enlige mænd med samboende, og enlige, ældre mænd sammenlignes indbyrdes baseret på uddannelsesniveau, om de bor på landet eller i byen og om de er singlemænd, fraskilte eller enkemænd.
Artiklen viser, at enlige, ældre mænd med kort uddannelse generelt har dårligere helbred, men også på andre variationer mellem grupperne. Den kan tilgås i en read only-version hos Cambridge Core.