Enlige, gamle mænd er en voksende demografisk gruppe, som vækker samfundsmæssig bekymring på grund af deres fremtrædende placering i bunden af en række sundhedsstatistikker. Herudover ved man dog endnu ikke meget om deres tilværelse. Gennem analyser af fokusgruppeinterviews med de forebyggelsesmedarbejdere, der kommer i mange af mændenes hjem, fremhæver vi i denne artikel tre temaer, der øger indsigten i enlige, gamle mænd ved at 1) præsentere nuancer til sårbarhedsfortællingen, 2) fremstille overgange til nye roller som en særlig udfordring, og 3) undersøge forebyggelsesordningen som kompenserende foranstaltning i mændenes omgivelser. Analysen er forankret i begreber fra økologisk udviklingspsykologi.