Aarhus Universitets segl

Oplæg om projektet for Netværksgruppen Midt-Vest

Projektgruppen har præsenteret projektet for potentielle aftagere og indgået samarbejde.

Den 5. oktober holdt projektgruppen et oplæg om projektet for Netværksgruppen Midt-Vest på Vestcenter Kilen i Struer. Netværksgruppen består af medarbejdere, der udfører forebyggende hjemmebesøg i kommunerne Skive, Holstebro, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Herning, Viborg, Silkeborg og Struer. Mødet førte til et øget samarbejde om projektet, hvor forebyggende medarbejdere bidrager med deres kendskab til målgruppen af enlige, ældre mænd, mens projektgruppen på sigt leverer øget viden om mændenes liv og hverdag samt nye redskaber til det personale, der møder dem. Det er allerede aftalt, at gruppen kommer igen og fortæller om projektets resultater, når det er færdigt.