Aarhus Universitets segl

Præsentationer på 24NKG

Kristian Park Frausing har præsenteret foreløbige resultater på den 24. Nordiske Gerontologiske Kongres

Ph.d.-studerende i projektet Kristian Park Frausing har deltaget på den 24. Nordiske Gerontologiske Kongres i Oslo d. 2.-4. maj. Kristian medbragte en poster med resultater fra projektets første delundersøgelse af enlige, ældre mænds sundhed og sundhedsadfærd. Kristian havde desuden en mundtlig præsentation om ensomhed blandt enlige, ældre mænd. Der er stor interesse for dette område; lokalet var stuvende fuldt, og flere måtte gå forgæves.