Aarhus Universitets segl

Veloverstået konference

Projekt enlige gamle mænd er blevet præsenteret og diskuteret på DGS-konferencen 2017

Karen P. Munk, Kristian Park Frausing og Michael Smærup har netop præsenteret projekt Enlige, gamle mænd og dets foreløbige resultater på Dansk Gerontologisk Selskabs konference om aldring og samfund 2017: At skabe gode dage.

Projektet blev præsenteret på et symposium med titlen Fortællinger om ensomhed og enlighed, hvor Karen fortalte om den gerontologiske ensomhedsforskning, mens Michael og Kristian fortalte om projektet og dets resultater med særligt fokus på de måder, ensomhed og enlighed kommer til udtryk i interviewundersøgelsen.

Symposiet var velbesøgt, og oplæggene affødt en god diskussion af og om forskningsmetoder og ensomhedsbegrebet.

Symposiet var afledt af den gentagne oplevelse af, at folk forstår 'enlige' som 'ensomme', når de præsenteres for projekttitlen.