Styring og Pt

P-mangel i vårbyg i det langvarige gødningsforsøg på Askov Forsøgsstation.

I markjord findes i gennemsnit 4800 kg P/ha i 0–75 cm dybde ⁽¹⁾
Hovedparten af fosforet er bundet i tungt opløselige forbindelser. Mindre end 1 kg P/ha findes opløst i jordvæsken på en form, som planterødderne kan optage. Hele afgrødens P-optagelse skal ske inden for 1 mm fra de enkelte rødder og deres rodhår.

Fosfortal (Pt) og P-tilførsel ⁽²⁾

• Et fosfortal for en mark dækker over stor variation på marken. Der vil derfor være områder i marken med væsentlig lavere og væsentlig højere fosfortal.

• En tommelfingerregel siger, at én enhed i fosfortal svarer til 25 kg plantetilgængeligt P/ha. Men når man er nede i den lave ende af skalaen for fosfortal og fjerner 25 kg P/ha, vil fosfortallet falde langt mindre end 1 enhed. Samtidig skal der tilføres en betydelig større mængde end 25 kg P/ha for at øge fosfortallet med én enhed.
• Er fosfortallene lave, og ønsker man at dyrke følsomme afgrøder, så må jordens fosfortal bygges op over flere år, før de bliver tilstrækkelig høje.
• Afgrøderne er mere følsomme over for lavt Pt på sandjorde end på lerjorde. Det betyder, at de kritiske Pt-niveauer normalt vil ligge lidt højere på sand- end på lerjorde – op til en enhed.
• Jo tættere man kommer på et kritisk Pt for en given afgrøde, des større er risikoen for, at fosfor bliver udbyttebegrænsende i år med dårlig rodudvikling.
• Jorden under pløjelaget spiller også en rolle i afgrødernes P-forsyning. Op til 30% af det fosfor en afgrøde optager, kan stamme fra underjorden. Derfor er dybere rodudvikling også vigtig for P-forsyningen.

Afgrøders forskellige følsomhed over for lavt fosfortal

Vintersæd er mindre følsom over for lavt Pt end vårsæd, da vintersæd har en længere vækstsæson og dermed bedre tid til at udvikle et større rodnet. Der er også forskel mellem sorters evner til at optage P fra jorden. Det skyldes bl.a. forskelle i antal og længde af rodhår.

P-bortførsel ved salg af afgrøder har betydning for P-behov⁽³⁾

• Ved normale udbytter fjernes omkring 14 kg P/ha med kornkerner, mens bortførslen i halmen kun er et par kilo.

• I frø fra bælgsæd og raps bortføres normalt 15-20 kg P/ha.
• I de småfrøede arter som kløver bortføres ved salg af frø omkring 1 kg P/ha.
• I de lidt større rajgræsfrø bortføres omkring 4 kg P/ha. P-indholdet i rajgræs-halm er større end i korn- og rapshalm. Ved salg af frøgræshalm bortføres omkring 10 kg P/ha.

God rodudvikling og aktiv biomasse er særlig vigtig ved lave fosfortal

• Da det er rødderne ”der skal komme til fosforet”, har en god rodudvikling afgørende betydning ved dyrkning på jorde med lavt Pt. Strukturskade er derfor kritisk.

• Lupin, boghvede og raps øger udskillelsen af organiske syrer ved lave Pt. Det kan opløse hårdt bundet fosfor i jorden og indbygge det i en lettere omsættelig organisk pulje. Især lupiner og boghvede klarer sig godt ved lave fosfortal ⁽⁴⁾.
• En stor pulje af organisk stof i jorden fra grøngødninger og efterafgrøder er med til at opretholde høj mikrobiel aktivitet og dermed også en pulje af organisk bunden fosfor. Denne pulje kan frigives, når mikroorganismerne dør.

Vejledende minimumstilførsel af fosfor ⁽³⁾

Selvom risikoen for udbyttetab stiger med faldende Pt, så er sammenhængen mellem Pt og udbytter ikke stærk. Selv ved Pt på 4 er der eksempler på, at fosfor kan være udbyttebegrænsende.