Aarhus Universitets segl

Tema 8: Svovl (S)


Tilførsel og tab


Potteforsøg med vinterraps dyrket i Foulumjord (JB4) og med henholdsvis ingen S-tilførsel (den blege plante) og tilførsel svarende til 40 kg S/ha. Foto: Doline Fontaine

Svovl i form af sulfat-S, som er tilgængeligt for planterne, kommer fra jordpuljen, atmosfærisk nedfald og vandingsvand. Men timingen af frigivelsen med afgrødernes behov er dårlig. Derfor har især de mest S-krævende afgrøder, som vinterraps, behov for supplerende S-tilførsel.

 S-frigivelsen fra jordpuljen tabes fra marker uden vinterdække (1,2,3)

  • Mere end 95% af jordens S-indhold er organisk bundet. Pløjelaget i det langvarige sædskifteforsøg indeholdt mellem 540 og 850 kg organisk-S/ha. Man regner med at 0,5-3% mineraliseres hvert år. Det bliver til mellem 3 og 20 kg S/ha, som afgrøderne i princippet ville kunne optage.
  • Men, en stor del af S-mineraliseringen sker i sommermånederne, hvor jordtemperaturen er høj. Bortset fra majs og flere grøntsagsafgrøder, sker frigivelsen i de fleste markafgrøder for sent i forhold til deres S-behov.
  • Efterafgrøder, især korsblomstrede, kan optage det mineraliserede svovl, som ellers ville blive udvasket.

Det plantetilgængelige sulfat-S udvaskes lige så let som nitrat-N. Der er klar sammenhæng mellem afstrømning og tab af sulfat-S. Her er vist data fra det økologiske kvægbrugssædskifte på Foulum (JB4). Hvert punkt repræsenterer et enkelt år.

Tilførsel af svovl fra atmosfæren er lav (4)
For 40-50 år siden var nedfaldet fra atmosfæren op mod 40 kg S/ha om året. Nu er den årlige S-tilførsel i de fleste år mindre end 5 kg/ha.

Tilførslen med vandingsvand
Indholdet at svovl i grundvand varierer, men ligger typisk på 15 ppm (=mg/liter). Ved vanding med f.eks. 30 mm tilføres 4,5 kg S/ha. Svovl fra grundvand er direkte plantetilgængeligt, og dermed en god svovlkilde i det omfang der vandes.

Lav tilgængelighed af svovl i husdyrgødning (5,6)

  • Indholdet af total-S i svinegylle er 0,3-0,4 kg/ton, ca. 1 kg/ton i fast gødning fra kvæg og svin og ca. 3 kg/ton i dybstrøelse fra kyllinger.
  • For frisk gylle forventes 15-20 % af total-S at være plantetilgængeligt, mens tilgængeligheden falder til omkring 5 % af total-S efter længere tids lagring.
  • Afgasset gylle har typisk ganske lavt indhold af plantetilgængeligt S.
  • Ved tilførsel af husdyrgødning vil førsteårs-effekten kun være få kg S/ha. I marker, hvor der kontinuert tilføres husdyrgødning, kan der regnes med en frigivelse på 3-5 kg S/ha/år.

 Anvendelse af svovl opsamlet fra gasrensning på biogasanlæg (6)

  • Afsvovlingsprodukter fra biogasanlæggene indeholder direkte plantetilgængeligt sulfat-S plus elementært svovl. Det elementære S skal først omdannes mikrobielt til sulfat-S, før planterne kan optage det. I forsøg var der stor S-optagelse i planterne, når afsvovlingsprodukter blev tilsat gyllen.
  • Det er bedre at tilsætte et afsvovlingsprodukt til afgasset end til ubehandlet gylle. Efter 6 måneders lagring af afgasset gylle var 68% af sulfat-S fra et afsvovlingsprodukt stadig til stede. I ubehandlet gylle, hvor omsætningen var større, var der kun 32% af afsvovlingsproduktet tilbage efter de 6 måneder. 

Der kan være merudbytte for S-tilførsel i vårbyg

  • Tre års bladanalyser i økologiske vårbygmarker viste kritisk lave S-koncentrationer med risiko for udbyttetab i et ud af de tre år (7).
  • I en test i sædskifteforsøget gav tilførsel af 30 kg S/ha i gips til vårbyg et sikkert gns. merudbytte på 23% i strå på Jyndevad og Foulum, og med tendens til merudbytter i kerner (1). På Flakkebjerg var der ikke effekt af at gøde med gips. Af forsøgsmæssige grunde var S-tilførslen høj.

 Afgrøders S-behov afhænger af N-tilførslen (8)
N-tilførslen til økologiske afgrøder er lavere end til de konventionelle. Det betyder, at også S-behovet vil være lavere til økologiske afgrøder.

Figuren fra potteforsøg med vårbyg viser, at høj N-tilførsel kun udnyttes, når S-forsyningen er i orden. Byggen blev tildelt forskellige mængder af N og S. Der var ikke respons på S-tilførsel, hvis N-tilførslen var lav. Og ved høj N-tilførsel var der kun udbytterespons ved tilstrækkelig S-forsyning.

S-behov til økologiske afgrøder
S-tilførslen afhænger af de forventede udbytter. Da N-tilførsel og dermed udbytter generelt er lavere i økologiske end konventionelle afgrøder, kan S-behovet ofte ned- skrives med 20-50 pct i forhold til konventionelle anbefalinger. 

Konventionelle S-normer nedjusteret til forventet økologisk udbytteniveau.


Se også tema 4 om S-eftervirkning af efterafgrøder.

Forfattere:

Margrethe Askegaard

Sven Hermansen

Claus Østergaard


Alle resultater, som er knyttet til det langvarige sædskifteforsøg, er markeret med 


Andre forskningsresultater og forsøg er markeret med