Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Ilt og klorofyl afslører iltsvind

Når Miljøstyrelsen overvåger udbredelsen af iltsvind måler de selvfølgelig på iltindholdet i vandet. Derudover måler de også på mængden af planteplankton i vandet.

Hvis man vil undersøge om der er sket en opblomstring af planteplankton, måler man på, hvor meget klorofyl der er i en vandprøve. Det er alt for besværligt at tælle, hvor mange plankton der er i vandet. Alle planteplankton indeholder klorofyl, som er det molekyle, der fanger lyset. Lyset skal bruges til at drive fotosyntesen.    

Lær mere

Her kan I lære mere om fotosyntese:

https://projekter.au.dk/havet/forloeb/forloebsoversigt/tang-tastic/fotosyntese/

Koncentrationen af klorofyl i en vandprøve er altså et mål for biomassen af planteplankton i prøven.

  1. Klorofyl fanger lyset
  2. Lyset driver fotosyntesen
  3. Fotosyntesen styrer mængden af ilt i vandet
Aktivitet

Træk klorofyl ud af tang

Makroalger, også kaldet tang, indeholder også klorofyl. I kan derfor samle tang ved stranden og trække klorofyl ud af tangen. Saml tang der er så frisk som muligt, så er der mest klorofyl.

Klorofyl er et grønt farvestof (pigment). Læs mere i øvelsesvejledningen:

Øvelsesvejledning ”Pigmenter i alger” (dokument)

 

Ålegræs

Hvis man er glad for at bade, kender man ålegræs som de lange tynde blade som står på bunden mange steder når man går få meter ud i vandet. Ålegræs er ikke en alge men derimod en blomsterplante. Den er altså i familie med de blomsterplanter der findes overalt på land. En af de store forskelle på alger og ålegræs er at ålegræsset har rødder – det har alger ikke.

Ålegræs. Foto: https://mst.dk/friluftsliv/undervisning/undervisningsmaterialer/danmarks-natur/urter/aalegraes/

Ålegræs er en vigtig del af kystområderne:

  • Ålegræs fungerer som gemmested for fiskeyngel.
  • Ålegræs er levested for mange smådyr og øger dermed biodiversiteten.
  • Ålegræs stabiliserer havbunden så sand og mudder ikke hvirvles op og gør vandet uklart.
  • Områder med ålegræs fungerer som en bank, der holder på kulstof og næringsstoffer.
  • Iltsvind kan forhindres med store områder med ålegræs, der sikrer fotosyntesen.
Lær mere

Lær mere om ålegræs her:

https://www.99arter.dk/mod-de-99-arter/alegraes/

Når biologerne skal undersøge vandkvaliteten omkring Danmark, kigger de bl.a. på, hvor meget ålegræs der er, og på hvor dybt vand det vokser. Jo bedre ålegræsset har det, jo bedre er vandkvaliteten. Det skyldes blandt andet, at ålegræsset har behov for mere lys end alger har for at kunne lave fotosyntese. Så hvis ålegræsset vokser på dybt vand, betyder det at vandet er klart, så lyset når langt ned i vandet. Ålegræs er det man kalder en indikator, fordi den indikerer noget om vandkvaliteten og den generelle økologiske tilstand i et kystområde.

Lær mere

Sådan undersøger Miljøstyrelsen ålegræsset i Danmark:

Ålegræsset havde det meget bedre tidligere. Omkring år 1900 dækkede Danmarks ålegræs et areal på næsten samme størrelse som Sjælland. I 1930’erne døde en meget stor del af ålegræsset af sygdom forårsaget af en svamp. Derefter steg bestanden op gennem 1900-tallet, men på trods af, at vi har mindsket udledningen af næringsstoffer siden 1980’erne, har ålegræsset svært ved at nå samme niveau som tidligere.