DPU

Aarhus Universitets segl

I mål

I mål – undersøgelse af implementering af Fødevarestyrelsens
nye guidelines for mad og måltider 

I mål med implementering - Rammer om det gode måltid


Rammer om det gode måltid er Fødevarestyrelsens guide til daginstitutioner, som vil arbejde pædagogisk med måltidet. Guiden udkom i 2018 og er udarbejdet på baggrund af et aktionsforskningsprojekt. Men hvordan arbejder daginstitutionerne med implementering af guiden?

Et nyt forskningsprojekt – ’I mål – undersøgelse af implementering af Fødevarestyrelsens nye guidelines for mad og måltider’ - sætter fokus på institutionelle processer i forbindelse med implementeringen.

Projektet undersøger, hvordan guide og materialer bliver iværksat i praksis, herunder hvordan aktører fortolker, operationaliserer, og erfarer dem på forskellige niveauer i sektoren  - nationalt, kommunalt, institutionelt og især på barn/voksen niveau.

Læs projektbeskrivelse

Tidsplan og samarbejdspartnere


Projektet gennemføres ved DPU, Aarhus Universitet fra 2019 til 2022.

Projektet er eksternt finansieret og er et myndighedsprojekt. DCA har udliciteret opgaven fra Fødevarestyrelsen til DPU, AU.

I projektet deltager 61 pædagoger, køkkenledere og ledere fra 17 dagtilbud. De kommer fra Aarhus, Ikast-Brande, Aalborg, Vejle, Hvidovre, Viborg og Roskilde Kommune.