Torsdag | LOKALEÆNDRING: Richard Mortensen-stuen (Fredrik Nielsens Vej 2-4, 1422-122)
Torsdag | Mødelokale 1 (M1, Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Tina Thode Hougaard
To steder i retskrivningsreglerne (Retskrivningsordbogen 2012) omtales det at præteritum participium anvendt som adjektiv kan bruges i ental skønt det som participiet lægger sig til, er i flertal: Dels i § 33.2.b, der omhandler brugen af præteritum participium efter hjælpeverberne være og blive, dels i § 35.2, der generelt handler om brugen af adjektiver dannet af præteritum participium. I § 33.2.b bliver man oplyst om at ubøjet form (svarende til ental) er almindelig sprogbrug uanset om der er tale om en handling eller tilstand, og desuden at ”[u]bøjet form er helt almindelig når præteritum participium indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition”. I § 35.2 gentages dette sidstnævnte – at ”[n]år sådanne adjektiver [adjektiver der er dannet af participier, ASH] indgår en fast forbindelse med en efterfølgende præposition, er det dog helt almindeligt at bruge ubøjet form i alle tilfælde”.
I mit oplæg fremlægger jeg en undersøgelse af denne omtalte almindelighed: Hvor almindeligt er det rent faktisk at anvende ubøjet form i faste forbindelser med en efterfølgende præposition i moderne skriftligt dansk? I de eksempler der skal vise ”almindeligheden” ved ubøjet form, finder man følgende seks participier + præpositioner: beregnet til, henrykt over, indstillet på, irriteret over, nødsaget til og uinteresseret i. I Dansk Sprognævns korpus, Korp, undersøger jeg i de landsdækkende aviser fra 2022 og 2023 hvor udbredt den ubøjede form af netop disse participier i forbindelse med netop disse præpositioner er når referenten er i flertal.
Referencer
Retskrivningsordbogen (2012) = A.Å. Jervelund, J. Schack, J.N. Jensen, M.H. Andersen: Retskrivningsordbogen. 4. udgave. København: Alinea.
Variation i udtalen af kopulaet er (inkl. nulrealisering) er udbredt og afhænger bl.a. af både det foregående ords fonetiske træk og sætningens syntaktiske struktur, fx ordstilling og tryk. Kopula bruges til meget forskelligt, men i samtaler er vurderinger og lignende særligt hyppigt.
I min præsentation vil jeg diskutere kopulavariationens grammatik og hvordan forskellige kopulafænomener relaterer sig til andre områder af grammatikken. Et spørgsmål er om det er muligt at formulere en regel om kopulasupport. Et andet spørgsmål er om nulkopulasætninger er på vej til at blive grammatikaliseret. Diskussionen dækker også relationen mellem kopulasætninger og andre typer vurderinger, fx fritstående adjektiver, citater og eksklamative sætninger, men også de andre ord der indgår i kopulasætninger. Derudover findes der andre sætningstyper eller kontekster uden kopula eller verbum. Et øvrigt spørgsmål er hvorfor der er situationer hvor kopula ikke reduceres.
Derudover findes der også reduktion og nulrealisering af ordet har, som deler visse funktioner med er, men som også er forskelligt fra det.
Torsdag | LOKALEÆNDRING: Richard Mortensen-stuen (Fredrik Nielsens Vej 2-4, 1422-122) | Ordstyrer: Inger Schoonderbeek Hansen
Det er uklart hvordan det bløde d udtales. Lyden transskriberes typisk med symbolet [ð], som angiver en stemt dental frikativ, selvom der er konsensus i litteraturen om at det faktisk er en halvvokal. På det seneste har det bløde d spillet en stor rolle i debatten om hvad der er den mest optimale måde at transskribere dansk fonetisk, i hvilken forbindelse Schachtenhaufen (2023) har foreslået notationen [ɤ].
Denne præsentation behandler udtalen af det bløde d både akustisk og artikulatorisk. Undersøgelsen har indtil videre fire deltagere. Vi har undersøgt tungens stilling og bevægelse i løbet af det bløde d ved hjælp af elektromagnetisk artikulografi (EMA), hvor sensorer placeres på taleres tunger og disse sensorers placeringer spores i tre dimensioner mens talerne læser en række konstruerede sætninger højt. Samtidig optages lyd i høj kvalitet. Hidtige resultater viser at hele tungen ligger meget lavt i munden i løbet af det bløde d, at tungespidsen er fremskudt men uden at nærme sig alveolarranden, og at tungens sider bøjes opad. Selvom det bløde d akustisk minder om en mellemhøj bagtungevokal, udtales lyden altså ikke sådan, hvilket taler imod notationen [ɤ].
Litteratur
Schachtenhaufen, Ruben. 2023. Utilpasset IPA. Danske Studier 2023, 21–63.
Sprogforskningen har (haft) en tendens til at overse kroppen og behandle sprog som et autonomt system. Vi mangler en forståelse af, hvordan kropslige processer forbundet med følelser påvirker sociale mønstre i sprogbrug. Derfor undersøger vi de fonetiske konsekvenser af følelsestilstande, og tester, om udtryk for forskellige slags affekt resulterer i systematiske og forudsigelige akustiske resultater, som igen forbindes med socialt betydningsfuld udtalevariation. I eksperimentet bliver deltagerne parret med en confederate, som uden deltagernes vidende er blevet hyret til at variere graden af samarbejdsadfærd i udførelsen af opgaven. Derved kan vi inducere forskellige følelsesmæssige reaktioner hos deltagerne, og undersøge konsekvenserne for ansigtsbevægelser og udtale. Her sætter vi fokus på resultater for de danske deltagere. Foreløbige analyser viser variationsmønstre i fortungevokaler som en funktion af følelser, men også variation der ikke entydigt kan forbindes direkte til ændringer i ansigtsudtryk. Vi vil diskutere, hvordan disse resultater bidrager til vores forståelse af kroppens rolle i sproglig variation.
Torsdag | Mødelokale 1 (M1, Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Eva Skafte Jensen
I foredraget sammenligner jeg distributionen af kasusformer i 3p.pl. (de – dem) i konstruktionen {pronomen + relativsætning} i dansk, norsk (bokmål) og svensk. To nye undersøgelser af pronominalkasus i subjekt og som styrelse for præpositionen til/till i norsk og svensk samt udvalgte resultater fra tre tidligere undersøgelser af konstruktionen i dansk udgør grundlaget for sammenligningen. Reglerne for valg af kasus som de er fremlagt i standardgrammatikkerne, diskuteres, og jeg vurderer at de heri fremsatte forklaringer på brugen af nominativ for oblik er utilstrækkelige. Den såkaldte artikelanalyse afvises, og i stedet argumenterer jeg for at nominativ for oblik i styrelser bedst forklares som tilfælde af invers kasusattraktion. Invers kasusattraktion gør sig gældende når korrelatet til et relativpronomen taget relativpronomenets kasus frem for den kasus som ellers ventes af korrelatet. I subjekt er der i norsk og svensk dog ikke grund til at antage andet end hovedreglen, og i dansk forklares oblik for nominativ bedre af andre regler end af invers kasusattraktion.
Sproglige trusler er defineret ved at forsøge at skræmme deres modtager med henvisning til en fremtidig skade som afsender tager ansvar for (Fraser 1998; REF). Vi ser stor sproglig variation i hvordan de definitoriske elementer af en trussel kommer til udtryk, således at fx arten af skade kan være helt implicit (fx Muschalik 2018; Christensen og Bojsen-Møller 2019). Selvom afsenders rolle i trusler er afgørende (både som den der ytrer dem, og den der tager ansvar for skaden), har der foreløbig været meget lidt forskning i hvordan afsender repræsenterer sig selv i trusselsbeskeder. For at komme det nærmere, har vi undersøgt hvilke diskursfunktioner der forekommer i et udtræk af førstepersons pronomener fra et korpus af 580 autentiske danske trusselsbeskeder (N=1255). Sættet af diskursfunktioner har vi udviklet på baggrund af et mindre, tilfældigt udvalgt datasæt samt tidligere studier. Undersøgelsen viser at langt den hyppigste diskursfunktion i trusselsbeskeder i dansk, udover decideret at true, er at retfærdiggøre truslen. I dette oplæg vil vi fokusere på hvordan vi har udviklet kodningsmanualen til undersøgelsen, dvs. hvilke overvejelser vi har haft om hvordan tekstens jeg eller vi’s diskursive opførsel skal kategoriseres, og herunder om hvordan retfærdiggørelser skal forstås.
Referencer
Christensen, T.K. (2019) Indirect threats as an illegal speech act. In K. Ramshøj, H. Jørgensen and J. Wood (Eds) The Sign of the V: Papers in Honour of Sten Vikner 113--130. Aarhus: AU Library Scholarly Publishing Services. https://doi.org/10.7146/aul.348.92
Christensen, T.K. & M. Bojsen-Møller (2019) Sproglige virkemidler i indirekte trusler [Linguistic features of indirect threats]. In Y. Goldshtein, I. S. Hansen and T. T. Hougaard (Eds) 17. Møde om Udforskningen af Dansk Sprog [17th Meeting on the Investigation of Danish Language] 207--226.
Fraser, B. (1998) Threatening revisited. Forensic Linguistics 5(2): 159--173. https://doi.org/10.1558/sll.1998.5.2.159
Muschalik, J. (2018) Threatening in English: A Mixed Method Approach. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. https://doi.org/10.1075/pbns.284
Torsdag | LOKALEÆNDRING: Richard Mortensen-stuen (Fredrik Nielsens Vej 2-4, 1422-122) | Ordstyrer: Kristoffer Friis Bøegh
Danmark er sandsynligvis et af de mest standardiserede lande i Europa, og dialektale forskelle er minimale i dag. Adskillige årtiers eksperimentelle sociolingvistiske studier har vist, at unge mennesker over hele Danmark foretrækker den københavnske standard frem for andre danske varianter. I de senere år har forskere sat spørgsmålstegn ved metodologien i eksperimenterne, især da resultaterne har været så ens, og nogle studier har let ændret på opsætningen for at tilpasse sig det sociolingvistiske miljø, hvor testene blev udført. Resultaterne er med til at nuancere kompleksiteten i det danske sociolingvistiske landskab.
Vi vil gerne præsentere foreløbige resultater fra en SLIC-task, en kliktest i real-tid, som er ny i en dansk kontekst af perceptuel dialektologi. 237 respondenter har vurderet 6 stemmer i fire forskellige kontekster; en lokal, en hyggelig, en seriøs og en neutral kontekst. Med det undersøger vi blandt andet om kontekst har en betydning i forhold til hvilke træk derfor lyttere er mest fremtrædende i fynsk tale, og om kontekst og sted har en betydning i forhold til hvor lyttere geografisk placerer talere.
Stedet har altid spillet en central rolle i dialektforskning. Tidligere dialektforskning har behandlet sted som afgørende for sprogbrug i den forstand, at den byggede på antagelser om – og også viste – at folk fra forskellige stedet taler forskelligt. Nyere sociodialektologi har imidlertid vist, at sprogbrugere kan have forskellig tilknytning til forskellige steder, og at disse tilknytninger betyder noget for, hvordan de taler. Den generelle observation er, at sprogbrugere med stærk tilknytning til et sted bruger flere træk, der associeres med stedet, end dem med svagere tilknytning gør.
Dette er grundlæggende en kvantitativ observation og tre væsentligt spørgsmål for dialektforskningen må derfor være, hvordan vi kan sætte tal på:
Stedstilknytningens styrke
Omfanget af lokalt sprogbrug
Og sammenhængen mellem de to
Flere nyere studier (fx Monka et al. 2020; Carmichael 2023) har håndteret dette på følgende måde: Sprogbrugere gives en række point på baggrund af nogle spørgsmål, der vurderes som relevante for deres stedstilknytning. Disse point lægges sammen, hvilket giver en overordnet, lokalt relevant skala for graden af stedstilknytning. Omfanget af lokalt sprogbrug kvantificeres ofte ved at opgøre i procent, hvor mange lokale versus ikke-lokale tilfælde af bestemte træk der optræder i sprogbrugerens tale. Efterfølgende bruges målet for sprogbrugeres stedstilknytning som uafhængig variabel i en række regressionsmodeller hver med en procentuel opgørelse af et bestemt lokalt træk som afhængig variabel.
I dette oplæg identificeres to problemer med denne tilgang. For det første antager de tidligere studier, at informanternes stedstilknytning uproblematisk kan gengives i ét tal. For det andet undersøges enkelte sproglige træk i isolation, selvom vi ved fra tidligere studier, at mening skabes i kombinationen af træk (fx Eckert 2008 og Pharao et al. 2014).
I oplægget viser vi med udgangspunkt i 28 unge sønderjyders sprogbrug i samtale med hhv. en standard- og dialekttalende interviewer (Monka og Hovmark 2016), hvordan redskaber fra den eksplorative dataanalyse (Husson et al. 2017) kan bruges til at kvantificere styrken af sammenhængen mellem forskellige variable. Konkret finder vi, at de unges stedstilknytning indeholder flere dimensioner, som må forstås uafhængigt af hinanden, og ikke uproblematisk kan sammenlægges i ét mål. I forhold til sprogbrugen viser vi, hvordan vi med to mål kan generalisere over hhv. alle målte sproglige træk og graden af kodeskift. På den måde kan vores analyse give et mere solidt indblik i sammenhængen mellem stedstilknytning og sprogbrug.
Referencer
Carmichael, Katie. 2023. Locating place in variationist sociolinguistics: Making the case for ethnographically informed multidimensional place orientation metrics. Journal of Linguistic Geography 11(2): 65-77.
Eckert, Penelope. 2008. Variation and the Indexical Field. Journal of Sociolinguistics. 12(4): 453-476.
Husson, François, Sebastian Lê & Jérôme Pagès. 2017. Exploratory Multivariate Analysis by Example Using R. Chapman & Hall
Monka, Malene, Pia Quist, & Astrid Ravn Skovse. 2020. Place attachment and linguistic variation: A quantitative analysis of language and local attachment in a rural village and an urban social housing area. Language in Society 49(2): 173-205.
Monka, Malene & Henrik Hovmark. 2016. Sprogbrug blandt unge i Bylderup anno 2015. Danske Talesprog. 16:73-114
Pharao, Nicolai, Marie Maegaard, Janus Spindler Møller & Tore Kristiansen. 2014. Indexical Meanings of [S+] among Copenhagen Youth: Social Perception of a Phonetic Variant in Different Linguistic Contexts. Language in Society 43: 1-31.
Torsdag | Mødelokale 1 (M1, Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Anna Sofie Hartling
I de seneste år er der skrevet meget om kasusvariation i nyere dansk, men det er vist ikke lykkedes nogen at tegne et sammenhængende billede af de strukturer der ligger bag variationen. Det vil jeg så prøve.
Kasusstrukturer som kendt fra ældre nordisk og moderne tysk er bygget indeksikalsk op. Kasusformen er indeks for valensbæreren (verbalstamme, adjektivstamme eller adverbialstamme), det vil sige at man skal til valensbæreren for at finde ud af om en fx dativform er Recipient (argument 3) eller Eksperient (argument 2).
I nutidigt dansk er kasus symbolsk, med fast indholdsform: anaforisk subjekt (nominativ) i modsætning til alle andre 1.grads funktioner (der er i oblik form).
Jeg vil argumentere for at de klassiske problemer med oblik form i subjekter alle sammen kan forstås som en ændring af indeksikaliteten til en relation internt i nominale led, altså til funktioner mellem 2.grads led. Eksempler er:
(1) Ole og mig er blevet noget ældre
(2) Hende den lille rødhårede pige venter på Søren Brun
(3) Jeg tror ham derovre pusher
Oblik form er indeks for en ledstørrelse (kursiveret) der er nødvendig for at bestemme nominalets referent.
Derimod er problemet hun er mindre end mig/jeg et rent problem på 1.grads niveau og dermed et symbolsk semiotisk valg.
I (1) fungerer eftertænksom (sammen med de andre ord i paratagmet) som et frit prædikativ, dvs. ad-nominalt som en karakteristik af referenten læseren, og det kongruerer med denne referent ved at stå i fælleskøn singularis. I (2) fungerer eftertænksomt adverbielt; det karakteriserer verbalhandlingen, altså måden noget bliver sagt på.
(1) [om en journalist der er dygtig til at skrive portrætter] .. kunsten først at analysere og derefter at beskrive et menneske, så læseren sidder oprørt, rørt, eftertænksom og beriget tilbage.
(2) »Han fik os til at vågne op», siger hun eftertænksomt.
Frie prædikativer har en være-relation til en referent; mådesadverbialer har en gøre-relation til verbalhandlingen. I en sætning som den i overskriften er det dog svært at se en gøre-relation, en være-relation er langt mere oplagt. Ikke desto mindre finder man let temmelig mange autentiske sætninger hvor ordformen ensomt ikke kongruerer med en referent, jf. overskriften.
I mit oplæg vil jeg præsentere forskellige forslag til hvordan -t-former som den nævnte kan analyseres, dels en morfologisk, dels en informationsstrukturel. Analyserne er baseret på indsigter i værkerne på nedenfor.
Hansen, E. & L. Heltoft (2011). Grammatik over det danske sprog. København & Odense: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab & Syddansk Universitetsforlag.
Jensen, E. S. (2010). Selv-studier. Ny forskning i grammatik 17, 47-65.
Jensen, E.S. & J. Schack (2023). Ubøjede adverbier uden og med -t og historien bag. Ny forskning i grammatik 30, 57-73.
Nølke, H. (1996). Det attributive adjektivs stilling på fransk. Ny forskning i grammatik 3, 49-83.
Togeby, O. (1993). Praxt. Århus: Aarhus universitetsforlag.
Den argentinadanske del af Corpus of American Danish (en del af LANCHART) viser udeladelse af subjektspronomener, hvor danmarksdansk kræver et subjektspronomen, fx dér kunne de ikke tale andet [end dansk] deromkring da Ø begyndte at gå i skole. Den afvigende udeladelse af subjektspronomener har et beskedent omfang (46 forekomster) både i forhold til korpussets størrelse og i forhold til 342 forekomster af standardsvarende udeladelse af subjektspronomener. Argentinadanskernes dominante sprog er spansk. Udeladelsen er derfor ikke overraskende som et resultat af sprogkontakt. Forekomsterne er dog principielt interessante, fordi talrige studier viser arvesprogstaleres tilbøjelighed til at ’overproducere’ pronomener frem for at udelade dem (fx i spansk som arvesprog). Analysen af det argentinadanske datasæt ift. sproglige aspekter viser både en udvidelse af standarddanske normer og en overførsel af spanske syntaktiske normer. Resultaterne lægger op til en præcisering af de kommunikative kontekster i danmarksdansk, hvor udeladelse af subjektspronomen er acceptabelt.
Torsdag | LOKALEÆNDRING: Richard Mortensen-stuen (Fredrik Nielsens Vej 2-4, 1422-122) | Ordstyrer: Rasmus Puggaard-Rode
Dette studie undersøger fonetisk tilpasning i interaktioner mellem talere i Jelling og Hjørring. Mens de sidste årtiers studier har afdækket de større mønstre og processer i sprogforandring, samt hvordan disse afspejler sig i individers sprog og sprogholdninger, har der ikke været megen fokus på hvordan sproget forandrer sig direkte i interaktioner mellem talere, og om disse afspejler overordnede mønstre.
Med udgangspunkt i akkommodationsstudier anvender dette studie to mål til at undersøge akkommodation på ord-niveau; et akustisk og et perceptuelt. Det akustiske mål bruger såkaldte amplitude envelopes (Lewandowski, 2012) til at sammenligne den akustiske lighed mellem to lyde, mens det perceptuelle mål består af lyttervurderinger af ligheden mellem udtalerne indsamlet vha. et AXB-studie (n=68) (Goldinger, 1998). Ordene der sammenlignes, er fra en map task udviklet til undersøgelsen. Øvelsen består af to kortsæt og en ordliste der oplæses før og efter øvelsen. Deltagerne (n=14) er lærerstuderende på University Colleges i Hjørring og Jelling som har deltaget i optagelser umiddelbart efter studiestart og igen et år efter.
Resultaterne af den akustiske undersøgelse viser at talerne generelt er mere ens når de taler sammen, end når de læser op, men der findes kun tegn på konvergens hos et talerpar. Den perceptuelle undersøgelse viser at lyttere generelt vurderer talerne som mere ens efter endt interaktion, og at de mandlige talere oftere vurderes at tilpasse sig deres partner end de kvindelige. Der er desuden individuelle og regionale forskelle på hvem der vurderes at tilpasse sig. Resultaterne peger på at lyttere vurderer lydlig lighed på andre parametre end hvad et mål som amplitude envelopes (og andre akustiske mål) kan indfange.
Sammenhængen mellem forekomsten af det prosodiske fænomen stød og placeringen af den betonede stavelse i et ord er længe blevet påpeget i fremstillinger om stødet og dets distribution (Hansen 1943, Andersen 1958, Jacobsen 1985, Basbøll 2005, Itô & Mester 2015, Goldshtein 2023). Basbøll (2005) sammenfatter en del af sit ikke-stød princip (for monomorfematiske ord) til at næstsidste stavelse ikke har stød, hvorimod andre stavelser med betoning (næst-næstsidste eller sidste) har stød, hvis stavelsens lydstruktur tillader det (dvs. har en lang vokal eller en kort vokal fulgt at en sonor konsonant).
I dette oplæg præsenteres et nyt studie (Høeg, i tryk), hvor formålet er at undersøge hvordan talere generaliserer forekomsten af stød i relation til betoningens placering i monomorfematiske nonsensord. Basbølls (2005) ikke-stød princip omformuleres til tre prædiktioner, som bliver testet: nonsensord med betoning på sidste stavelse vil blive udtalt med stød, nonsensord med betoning på næstsidste stavelse vil blive udtalt uden stød og nonsensord med betoning på næst-næstsidste stavelse vil blive udtalt med stød. De tre prædiktioner bliver testet på totalt 336 forskellige nonsensord, som bliver læst højt af 10 talere fra København. En af talerne blev ekskluderet fra resultatet.
Resultatet stemmer overens med prædiktionen for nonsensordene med betoning på sidste stavelse, hvor 97 % blev udtalt med stød, samt for nonsensordene med betoning på næstsidste stavelse, hvor 89 % blev udtalt uden stød. For nonsensordene med betoning på næstsidste stavelse har talerne dog også en tendens til at udtale nonsensord som slutter på -el med stød.
Resultatet stemmer ikke overens med prædiktionen for nonsensordene med betoning på næst-næstsidste stavelse. Kun 30 % af disse nonsensord udtales med stød. Talerne i dette studie generaliserer altså ikke sammenhængen mellem betoning på næst-næstsidste stavelse og stød til ukendte ord.
Litteratur
Andersen, Poul. 1958. Fonemsystemet i Østfynsk. København: Schultz.
Basbøll, Hans, 2005: The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.
Goldshtein, Yonatan. 2023. Outline of a Prosodic Theory of Stød. PhD, Aarhus universitet.
Hansen, Aage. 1943. Stødet i dansk. København: Munksgaard.
Høeg, Annika. I tryk. Stød and Stress Location in Danish: A Nonce Word Study. I: Nordic Journal of Linguistics.
Itô, Junko & Armin Mester. 2015. The perfect prosodic word in Danish. I: Nordic Journal of Linguistics 38.1, 5–36. doi: 10.1017/S0332586515000049.
Jacobsen, Per Schelde. 1985. A Treatise on the Danish ”Stød”. PhD, City University of New York.
I en periode fra 1957 og frem til ca. 1984 blev der under det daværende Institut for Navneforskning på Københavns Universitet med mellemrum foretaget optagelser af stednavnes udtale med lokalkendte personer med lokalt præget udtale i store dele af landet. Samlingen omfatter omkring 365 timers optagelse med omkring 350 talere fordelt på 189 spolebånd og 173 kassettebånd.
Formålet med optagelserne var at optage og dermed bevare autentiske lokale udtaler af stednavne, men efterhånden som først spolebåndoptagere og siden kassettebåndoptagere gik ud af almindelig brug har optagelserne i mange år i praksis ikke være tilgængelige.
For at puste nyt liv i samlingen blev det besluttet at digitalisere optagelserne. Den proces er ved at være afsluttet og dermed er grunden lagt for at gøre denne samling af historiske optagelser af stednavne til et nyttigt aktiv i den videre forskning i danske stednavnes tolkning, og i formidlingen af navnenes udtale.
I foredraget vil vi præsentere samlingen og dens tilblivelseshistorie, beskrive processen med at digitalisere materialet og illustrere hvordan materialet kan gøres mere tilgængeligt bla. ved hjælp af transskriptioner genereret med Whisper.
Torsdag | Mødelokale 1 (M1, Fredrik Nielsens Vej 4, 1427-149) | Ordstyrer: Sten Vikner
Negative polarity items (NPIer) er ord eller vendinger der tilsyneladende kun er grammatiske i sætninger med negativ grammatisk polaritet. NPIer skal være korrekt licenserede (dvs. 'tilladte') af et andet element i sætningen for at NPI'en er gyldig, og sætningen er acceptabel. Jeg præsenterer en undersøgelse af illusoriske NPI-licenseringer i dansk og engelsk. Illusoriske NPIer opstår når en ellers utilgængelig NPI-licensgiver fejlagtigt ser ud til at licensere en NPI, hvilket øger acceptabiliteten af ellers ugrammatiske sætninger. Baseret på tidligere forskning af den tyske NPI jemals (Da. nogensinde) undersøger jeg om danske og engelske NPIer udviser lignende effekter. På baggrund af 30 danske og 38 engelske deltagere undersøgte jeg illusorisk licensering på to punkter: a) acceptabilitetsvurderinger og b) stigningen i reaktionstid, når deltagerne læste og processerede en illusorisk NPI. Resultaterne viste en illusorisk effekt for begge punkter for dansk, men ikke for engelsk. I en sammenlignende analyse foreslår jeg, at strukturen af stimuli har en større negativ effekt på hvordan de engelske deltagere vurderer de komplekse sætninger i studiet.
Når ord lånes ind i et andet sprog, tilpasses deres fonologiske struktur typisk til importsproget, men nogle gange tilpasses bestemte fonologiske aspekter af låneord ikke, selvom disse er i strid med importsprogets fonologi. Sådan en mangel på tilpasning er stærkt udbredt i dansk indlån af mange engelske ord. For eksempel bryder ord som app, snack, gangster, team, groove, whiskey og hash på forskellige måder med den fonologiske struktur i hjemlige danske ord.
Jeg præsenterer mine første spæde spadestik i bestræbelsen på at undersøge hvilken rolle engelske indlån som app, snack, team, groove, whiskey og hash spiller i dansk fonologi. Tilhører de samme fonologiske system som hjemlige danske ord eller bør de tilskrives en særskilt låneordsfonologi? Ved hjælp af data fra Global Anglicism Database Network, har jeg konstrueret en liste over de engelske indlån der indeholder de relevante fonologiske strukturer. Derefter har jeg udtrukket frekvenserne på disse ord i daTenTen20. Med udgangspunkt i disse tal, diskuterer jeg hvor meget disse strukturer fylder i dansk fonologi, og hvad man kan uddrage af den slags frekvensbetragtninger.
Torsdag | LOKALEÆNDRING: Richard Mortensen-stuen (Fredrik Nielsens Vej 2-4, 1422-122) | Ordstyrer: Yonatan Goldshtein
Dansk i Sydslesvig er mangfoldigt, da det ikke kun omfatter standarddansk, men også kontaktvarieteten sydslesvigdansk. Hidtil er sydslesvigdansk kun blevet dokumenteret anekdotisk (Kühl 2015). Min ph.d.-afhandling (Goll u.u.) er den første indsamling af repræsentative indirekte sprogdata gennem to undersøgelser med hhv. 144 og 100 informanter, baseret på en modificeret dialektologisk metode inspireret af tyske dialektstudier som fx Syntax hessischer Dialekte. Mine data viser, hvilke (morfo)syntaktiske træk, som er blevet beskrevet som typiske for sydslesvigdansk (fx Pedersen 2000), informanter forventer, at andre talere af sydslesvigdansk producerer. Disse strukturer beskrives ved hjælp af Diasystematisk Konstruktionsgrammatik (DCxG; Höder 2012, 2018), som muliggør modelleringer af kognitivt plausible flersprogede konstruktionsnetværk.
I mit oplæg vil jeg (i) give indsigt i den modificerede dialektologiske metode, som potentielt kan overføres til andre lingvistiske studier, og (ii) demonstrere, hvordan flersprogede sprogdata kan modelleres kognitivt plausibelt med DCxG.
Litteratur
Goll, Sabrina. Under udgivelse. Südschleswigdänisch. Eine strukurelle Bestandsaufnahme aus dialektologischer Perspektive. Kiel: Universitätsverlag Kiel.
Höder, Steffen. 2012. Multilingual constructions: a diasystematic approach to common structures. I Kurt Braunmüller & Christoph Gabriel (red.), Multilingual individuals and multilingual societies (Hamburg studies on multilingualism 13), 241–257. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Höder, Steffen. 2018. Grammar is community-specific: Background and basic concepts of Diasystematic Construction Grammar. I Hans C. Boas & Steffen Höder (red.), Constructions in Contact: Constructional perspectives on contact phenomena in Germanic languages (Constructional Approaches to Language 24), 37–70. Amsterdam, Philadelphia: John Benjamins Publishing Company.
Kühl, Karoline H. 2015. South Schleswig Danish: Caught between privileges and disregard. I Rudolf Muhr & Dawn Marley (red.), Pluricentric Languages: New Perspectives in Theory and Description (Oesterreichisches Deutsch – Sprache der Gegenwart), 243–256. Wien: Peter Lang.
Pedersen, Karen M. 2000. Dansk sprog i Sydslesvig: Det danske sprogs status inden for det danske mindretal i Sydslesvig. Aabenraa: Institut for grænseregionsforskning.
Når der i uddannelsesforskning diskuteres hvilken rolle sprog spiller for ulige adgang til positioner som gode elever, er der ofte fokus på at elever kan have et andet sprog med hjemmefra end det der forventes af lærerne i skolen. I nyere didaktisk gymnasieforskning er det blandt andet blevet fremhævet af Ulriksen et al. (2007, 2009) at elever hvis forældre ikke har gået i gymnasiet kan have svært ved at forstå det faglige og ’førfaglige’ sprog der bruges af de akademisk uddannede lærere, og at sproget derfor kan udgøre en barriere for at klare sig godt i gymnasiet for disse elever.
I dette oplæg ser jeg nærmere på artikulerede og praktiserede sprogideologier hos lærere og elever på et sjællandsk gymnasium. Dataene stammer fra et større etnografisk feltarbejde hvor jeg har fulgt elever og lærere i og uden for undervisningen, foretaget interview og indsamlet optagelser af særligt klasserumsinteraktioner. På baggrund af analyser af metasproglige kommentarer i interview og klasserumsinteraktioner viser jeg hvordan sprogideologier og -praksisser ikke kun skaber en barriere fordi nogle elever ikke forstår eller kan reproducere lærernes ’akademiske sprog’. Særligt elevernes autenticitetsideologier kan være med til at skabe barrierer for deres egne og deres klassekammeraters muligheder for at tale på den måde der forventes eller anerkendes af lærerne og derigennem konstruere positioner som gode elever (Larsen 2022; Larsen 2024).
Larsen, A. (2022). Ideologies of language and authenticity in the construction of educational identities. Working Papers in Urban Language & Literacies (305)
Larsen, A. (2024). Speaking like a ‘good student’: Norms and deviations in contemporary upper secondary education in Denmark. In P. Quist & N. Pharao (eds.) Language outside the norm in Journal of Nordic Linguistics. Cambridge University Press
Ulriksen, L., Murning, S., & Ebbensgaard, A. B. (2009). Når gymnasiet er en fremmed verden: Eleverfaringer - social baggrund - fagligt udbytte. Samfundslitteratur.
Ulriksen, L., Murning, S., Ebbensgaard, A. B., & Simonsen, B. (2007). Fra gymnasiefremmed til student – større fagligt udbytte for elever fra gymnasiefremmede miljøer. Gymnasieskolernes Lærerforening.
Torsdag | Vandrehallen, 1410, Nordre Ringgade 4 | 16:30 -17:30
I denne artikel præsenteres et forslag til, hvordan man etisk kan undersøge ændringer i taleproduktion forårsaget af alkoholindtagelse. Studiet undersøger palatalisering af konsonanter i tale med to forskellige cases: Én ved brug af en podcast-julefrokost og den anden med en facebook-julekalender, hvor værterne drikker 24 øl i streg. Vi har været i stand til at beskrive de fonologiske og auditive træk ved palatalisering og måle stigningen af palatalisering i udtale ved stigende promiller.
Vi har brugt Curlingklubbens podcast til en kvalitativ analyse. Her argumenteres der for, at tungestyringen nedsættes under påvirkning af alkohol, og vi mener, at det derfor er mere sandsynligt for talere at producere palatalisering. Derudover har vi brugt Bjorholms Corner Julekalender til en kvantitativ undersøgelse, hvor vi fandt at stigningen i palatalisering har en vis overensstemmelse med alkoholindtaget hos én taler. De mest påvirkede fonemer var /l/ /g/ /k/ og /t/. Denne artikel bidrager til vores forståelse af den indflydelse som alkohol har på menneskelig tale, ved brug af offentligt tilgængelige optagelser af berusede talere.
Et vigtigt mål med undervisningen i gymnasiets danskfag er at forberede til videregående uddannelse ved at sikre, at elevernes skrivefærdigheder udvikles til et passende niveau. Et væsentligt element er i denne sammenhæng er, at eleven udvikler en selvstændig akademisk stemme, hvilket bl.a. vil sige evnen til på skrift at repræsentere sig selv som reflekteret og troværdig. I dette bidrag kaster vi et longitudinalt kvantitativt blik på et korpus af gymnmasiestile. Vi følger en klasse over tre år fra eleverne begynder i 1.g til de afslutter 3.g, og vi undersøger med udgangspunkt i et pragmatisk funktionelt syn på kommunikativ kompetence, hvordan en række sproglige træk, der normalt forbindes med akademisk stemme, bl.a. stance og engement, udvikler sig over tid. Undersøgelsen er eksplorativ i den forstand, at vi sigter mod afdække udviklingstendenser i korpusset snarere end af efterprøve specifikke hypoteser.
Hvorfor snakker unge fynsk, når de lige så godt kunne lade være? Hvad får de ud af det? Og er det forskelligt fra den ene sociale gruppe til den anden, hvilke sociale funktioner og betydninger brug af regional dialekt har?
Med min poster vil jeg vise hvilke sociale meninger brug af fynsk indekserer blandt unge fynboer, og samtidig vise en tematisk analyse af unge fynboers kodeskift til fynsk. Analysen viser hvilke emner, der er kompatible – og hvilke der bestemt ikke er kompatible - med at snakke fynsk for de unge fynboer. Analysen er baseret på 6 unge fynboer fra forskellige sociale grupper, som jeg har fulgt i et etnografisk feltarbejde. Jeg har indsamlet auditive data i form af interviews, optagelser af skolearbejde og selvoptagelser, som indgår i denne undersøgelse for alle informanter. Posteren lægger desuden op til at diskutere i hvilken grad unge fynboers indekser og systematiske kodeskift hænger sammen med fiktionelle fremstillinger af fynboer.
Posteren har også været vist til ICLaVE12 i Wien i sommeren 2024, hvor den vandt en tredjeplads for bedste poster.
Denne poster præsenterer resultaterne fra en perceptuel-dialektologisk undersøgelse på fire lokationer i Danmark – byerne Aalborg, Aarhus, København og Odense, med universitetsstuderende som respondenter. Undersøgelsen er baseret på data indsamlet i forbindelse med en sociolingvistisk korttegningsopgave, som er designet til at afdække sprogbrugeres opfattelser af geografisk og socialt betinget variation på makroplan i det nutidige Danmark. Vi præsenterer en række GIS-visualiseringer, der opsummerer de overordnede mønstre i materialet fra et hhv. øst- og vestdansk perspektiv. Vi undersøger og diskuterer også metasproglige beskrivelser samt holdningskommentarer fra respondenterne. Ydermere sammenligner vi med resultater fra traditionel dialektgeografi.
I kommunal sagsbehandling med unge indgår meget skriftligt arbejde, herunder formelle dokumenter som handleplaner og ungefaglige undersøgelser. Teksterne danner grundlag for beslutninger om støttende indsatser, og de udgør en væsentlig del af kernen i det tværfaglige samarbejde om den unge. Det er arbejdsdokumenter og altså, i udgangspunktet, tekster og kommunikation om den unge som kan være præget af fagtermer og strategisk sprogbrug. Men det er samtidig tekster som den unge, og den unges familie, også ofte selv læser og så vidt muligt inddrages i udarbejdelsen af.
Det er altså en teksttype som er kompleks på alle kommunikationssituationens niveauer. Med min poster vil jeg illustrere denne kompleksitet – og dermed også hvorfor det kan være vanskeligt for sagsbehandlere at omsætte sprogpolitiske værdier og skriveguiders retningslinjer til tekster der på en og samme tid skal fungere som koordinering mellem fagprofessionelle og invitere til samarbejde og inddragelse af den unge.
Arbejdet med kommunale sagsbehandlingstekster er en del af mit ph.d.-projekt Kommunal interaktion med og om unge i sårbare positioner – om institutionel tale og tekst som er finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond.
Spørgekonstruktioner af typen Hvem er dets poster? lader til at være ganske almindelige i talesprog for mange danske sprogbrugere. En syntaktisk analyse af dem er dog ikke helt ligetil. Hverken det eller [Hvem er det] kan tolkes som posterens ejermand, og den possessive endelse -s hæftes her altså ikke på possessoren, som vi forventer det fra possessive konstruktioner generelt. Den mest oplagte analyse finder vi i generativ grammatik, hvor konstruktionen beskrives som et eksempel på possessorekstraktion (PE), hvor possessoren hvem er ekstraheret fra sin basisposition i nominalsyntagmet, dvs. fra [hvem-s poster], og flyttet forrest i sætningen. På grund af denne flytning optræder det possessive -s ikke på en plads vi ville forvente. Denne spørgekonstruktion beskrives ikke i danske grammatikker, men hævdes derimod at være umulig på de germanske sprog generelt (f.eks. Gavruseva 2000; Alexiadou et al. 2007), dog ”marginalt mulig” på engelsk og fastlandsskandinavisk (Delsing 1998). Davis (2021) beskriver PE på engelsk, og med udgangspunkt i pilotstudiet Dahl (2023) vil jeg i mit ph.d.-projekt undersøge dansk PE nærmere, deriblandt om det er begrænset til strukturen Hvem er det __s (NP)?
Litteraturhenvisninger
Alexiadou, Artemis, Liliane Haegeman and Melita Stavrou. 2007. Noun Phrase in the Generative Perspective. Berlin, New York: De Gruyter Mouton. https://doi.org/10.1515/9783110207491.
Dahl, Maria Mørch. 2023. “Possessor Extraction in English and Danish.” Leviathan: Interdisciplinary Journal in English (9): 18-45. https://doi.org/10.7146/lev92023136542.
Davis, Colin P. 2021. “Possessor Extraction in Colloquial English: Evidence for Successive Cyclicity and Cyclic Linearization.” Linguistic Inquiry, 52 (2): 291-332. https://doi.org/10.1162/ling_a_00369.
Delsing, Lars-Olof. 1998. “Possession in Germanic.” Possessors, Predicates and Movement in the Determiner Phrase, edited by Artemis Alexiadou and Chris Wilder. Amsterdam, Philadelphia. John Benjamins Publishing Company. https://doi.org/10.1075/la.22.05del.
Gavruseva, Elena. 2000. “On the Syntax of Possessor Extraction.” Lingua 110 (10): 743-772. https://doi.org/10.1016/S0024-3841(00)00015-2.
Posteren præsenterer netværket New Trends in Nordic Socio-onomastics som blev etableret i 2018-2019 gennem et workshopprogram støttet af The Joint Committee for Nordic Research Councils in the Humanities and Social Sciences (NOS-HS). Målet var at stimulere innovativ forskningsudvikling inden for det socioonomastiske område ved at sætte nordiske forskere i stand til at mødes, deltage i diskussioner, udforske nye teoretiske og metodiske værktøjer og identificere nye problemområder, der egner sig til fremtidige fælles nordiske projekter. På posteren præsenteres de igangsættende workshops og de efterfølgende aktiviteter og resultater i netværket, som blandt andet omfatter en hjemmeside med en aktiv blog hvor netværksmedlemmerne poster indlæg ca. hver 2. uge, (www.nordicsocioonomastics.org) og et internationalt socioonomastisk tidsskrift, Nordic Journal of Socio-Onomastics (NoSo) (https://publicera.kb.se/noso).
Posteren er på engelsk da den er lavet i regi af netværket.
De sidste studier om tonale accenter i Østønderjylland blev lavet i 1948 i Felsted (Bjerrum, 1948). Vores plakat præsenterer resultaterne fra vores bachelorprojekt, der undersøgte, om talerne af østsønderjysk stadig bruger tonale accenter i dag.
Analysen fokuserer på 16 minimale par af enstavelsesord fra en ordfremkaldelsesopgave, der blev gennemført af 7 deltagere fra Felsted. Ordparrene adskilles kun ved tonal accent. De tonale accenter var hørbare hos alle talere og synlige i den akustiske analyse, udført med Praat (Boersma & Weenink, 2023).
Vokalens maksimale tonehøjde i accent 1 er højere end i accent 2, hvilket også beskrives i Bjerrum (1948). Tonetoppen i vokalen kommer senere i accent 1 end i accent 2, og der er kun én top i hver accent, mens accent 2 i Bjerrums (1948) data er totoppet. Der er ingen vokal- eller sonorantforlængelse i accent 2, i modsætning til Bjerrum (1948).
Der lader til at være sket en ændring i de tonale accenter i Felstedmål mellem Bjerrums undersøgelse i 1948 og vores undersøgelse i 2023. Disse resultater danner grundlag for fremtidige undersøgelser af tonale accenter i Østsønderjylland.
Litteratur
Bjerrum, M. (1948). Felstedmaalets Tonale Accenter. Aarhus Universitetsforlag.
Boersma, P., & Weenink, D. (2023). Praat: Doing phonetics by computer
(Version 6.4.01) [Computer software]. www.praat.org
Tv-reklamer anvender forskellige salgsstrategier, hvoraf en kunne kaldes valg af ”sproglig tone”. Ud over tilrettelæggelse af den indholdsmæssige argumentation for det produkt man ønsker at sælge, tænkes også i sprogets formalitetsgrad, abstraktionsniveau, henvendelsesformer etc. Som en del af disse strategiske beslutninger indgår sandsynligvis spørgsmålet om hvorvidt der skal bruges dialekt. Det er i hvert fald et sprogligt træk der går igen i mange af de tv-reklamer vi kan genkalde os. Dialekten kan både bruges som et komisk, humoristisk element, som hos Scanlines måger Kaj og Bøje, eller som et autenticitets- og troværdighedstræk, fx Lars Larsens jyske intonation, men hvilke dialektale træk er fremherskende generelt? Er det intonation, talemåder, letgenkendelige ”dialektord” eller udtalevarianter der dominerer, og er der forskel på hvordan de forskellige dialekter bruges i reklamen? Ved at analysere dialektale træk i udvalgte danske tv-reklamer siden 1988 vil vi dels undersøge hvilke træk der går igen i brugen af dialekt, dels diskutere om reklamernes brug af dialekt måske i stedet kunne kaldes ”reklamedialekt” fordi dialekttrækkene bruges sporadisk og i tillempet form.
Gennem en sprogetnografisk tilgang undersøger dette casestudie hverdagssproget på Rødding Højskole.
Rødding Højskole er del af den danske folkehøjskoletradition og projektets mål er at undersøge meningsskabelse i denne kontekst.
Gennem et socialt literacy begreb undersøges tekst, tegn og ord på Rødding Højskole ved hjælp af indeksikalitet og diskurs, som beskrevet af Ahearn, Blommaert og Tusting.
Analysen fokuserer på tre empiriske nedslag: Memes, situeret lokal sprogbrug og diskursive praksisser. Studiet finder at de disse er stærke værktøjer til at skabe et kohærent fællesskab og en stærk identitet for Rødding Højskole, der samtidig er indlejret i ideologi, historie, magtstrukturer og tradition.
Det er en udfordring at opnå gode resultater, når man anvender digitale værktøjer i arbejdet med historisk dansk, især hvis de tekster, man arbejder med, befinder sig inden for et nichepræget sprogligt domæne. Men kan vi gøre noget for at lette arbejdet og mindske udfordringerne, når vi benytter digitale værktøjer på historiske tekster og specialiserede sprogdomæner? Og kan vi lære noget helt generelt om sproget i arbejdet med digitale værktøjer på sådanne domæner?
Jeg vil præsentere en poster om sprogets emotionelle værdi og en historisk udvikling heraf ved at præsentere et studie i sentiment analysis på danske salmer i perioden 1798-1873. Sentiment analysis er et digitalt værktøj der vurderer, hvor positivt eller negativt ladede ord, sætninger, afsnit eller hele tekster, er. Studiet undersøger ikke blot værktøjets præcision på historisk dansk og lyrik, men giver os et indblik i, hvordan sprogets emotionelle udtryk har ændret sig over tid samt. Desuden giver studiet os også indblik i salmernes generelle sentiment-strukturer på kompositionelt niveau for de enkelte salmer. Blandt resultaterne ser vi f.eks. særlige mønstre i værdiladningen af salmer, som gør sig gældende for salmer helt generelt. Studiet bidrager derudover til en forskningsdebat om brugen af emotionelt sprog i litterære tekster. De sproglige indsigter fra salmerne kan udvide vores forståelse af poetisk sprog sammenlignet med litterær prosa; resultaterne er markant forskellige fra lignende studier af litterær prosa, hvilket understøtter, at læsere oplever prosa og poesi på to fundamentalt forskellige måder.
