Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Resuméer - MUDS 18

Nedenfor ses de foreløbigt indsendte resuméer. De er sorteret alfabetisk efter oplægsholderens fornavn.

Andrzej Szubert, Adam Mickiewicz universitetet i Poznań

I det Herrens år – et eksempel på orddannelse, inkongruens eller måske noget helt andet?

Konstruktioner som i det Herrens år eller et lettelsens suk afviger fra de grammatiske regler, der gælder for attributter i sætningen. Man kunne betragte disse to udtryk som ”forstenede” og leksikaliserede, men der findes mange eksempler, der viser, at det drejer sig om en regelmæssig konstruktion. Nogle eksempler af typen som fx en lovens håndhæver, et magtens tomrum kunne tyde på at det kunne dreje sig om et adjektivisk suffiks (-ens) på lignende måde som i tilfælde af livsens eller dødsens (-sens), men der findes andre, der afkræfter tesen. I oplægget vil jeg gerne præsentere konstruktionen og diskutere dens grammatiske, orddannelsesmæssige og semantiske aspekter.

Anna Bothe Jespersen & Míša Hejná

Hvordan får vi danskerne til at tale dansk med os? En analyse af sprogskift i interaktioner mellem danskere og udlændinge.

Dette foredrag undersøger et sprogligt problem i kommunikationen mellem første- og andetsprogstalere (L1 og L2-talere). I samtaler indledt af L2-talere på dansk bliver samtalesproget ofte ændret af L1-talerne til engelsk. Selvom vi ved dette fænomen (’det sproglige sammenstød’) eksisterer, ved vi endnu ikke hvilke faktorer der kunne have en indflydelse på, hvorvidt de danske L1-talere skifter over til engelsk. Dette vil blive forsøgt afdækket her. Vores undersøgelse bygger på to spørgeskemaer, der er sendt ud til danskere (139 svar) og herboende udlændinge (418 svar). Desuden inddrager vi data fra en spørgeundersøgelse (et ’Rapid Anonymous Survey’, RAS) foretaget af artiklens andenforfatter, som selv er L2-taler. Regressionsanalyser viser at vores danske respondenter rapporterer flere sproglige sammenstød jo færre andetsprog de taler, jo mere de starter samtaler med udlændinge på engelsk, og hvis de er kvinder. Udlændingene oplever flere sammenstød hvis de rutinemæssigt bruger dansk i få sociale sammenhænge, hvis de selv er kvinder, og hvis de har et lavere sprogligt niveau af dansk. Vores RAS-studie viser at samtaler, der foregår på universiteter og i hovedstadsområdet også oftere medfører et sprogligt sammenstød. Vi konkluderer at samtalens socio-pragmatiske kontekst, og især samtalepartnernes køn, lader til at have en klar effekt.

Anna Sofie Hartling & Thomas Widmann

Den første ortografiske rettesnor for dansk – fra læsebog til ordbog

Ove Mallings Store og gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere fra 1777 var den første autoriserede ortografiske rettesnor for dansk, men det var en læsebog, ikke en ordbog. Det gør det vanskeligt at sammenligne hans ortografi med efterfølgende retskrivningsordbøger.

I dette nyligt påbegyndte projekt laver vi en komplet ordbog ud af ordstoffet i Mallings læsebog (vi nærmer os p.t. slutningen af bogstavet A). Det giver os mulighed for at tilføje den til Dansk Sprognævns side Retskrivningsordbøger gennem tiden på rohist.dsn.dk, hvor den naturligt hører hjemme. Dermed vil både fag- og lægfolk med få klik kunne tilgå det ortografiske materiale, herunder variation og inkonsekvenser, og på en overskuelig og systematisk måde kunne danne sig et overblik over forskelle til og ligheder med nyere tids dansk retskrivning.

Vi vil her diskutere 1) udfordringer ved og løsninger til at ”ordbogificere” en prosatekst, 2) den her anvendte bottom up-tilgang og eksisterende top down-undersøgelser af Mallings ortografi og 3) fordele og ulemper ved at have en læsebog som ortografisk rettesnor fremfor en ordbog.

Baggrundslitteratur

Forordn. 11.5.1775. Forordning. Angaaende Skoele-Væsenets Forbedring ved de publiqve Latinske Skoeler. (Christian 7.s latinskoleforordning af 11.5.1775; udarbejdet af Ove Høegh-Guldberg).

Hansen, Erik. 1992. Efterskrift, i: Store & gode Handlinger af Danske, Norske og Holstenere samledes ved Ole Malling. Udgivet af Erik Hansen. København: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og Gyldendal, 567-589.

Jacobsen, Henrik Galberg. 2010. Ret og skrift. Officiel dansk retskrivning fra 1739-2005. Bd. 1 og 2. Dansk Sprognævns skrifter 42. Syddansk Universitetsforlag.

Jacobsen, Henrik Galberg. 2006. RO 1777. Om retskrivningen i Ove Mallings Store og gode Handlinger – den første danske retskrivningsordbog, i: Anita Ågerup Jervelund, Marianne Rathje & Jørgen Schack (red.), Vi skriver dig til. Festskrift til Vibeke Sandersen i anledning af 70-års-dagen. Dansk Sprognævns skrifter 36. København: Dansk Sprognævn, 35-57.

Karker, Allan. 1993. Dansk i tusind år. Et omrids af sprogets historie. Modersmål-Selskabets Årbog 1993. C. A. Reitzel. [S. 213ff +238]

Sandersen, Vibeke. 2003. ”Jeg skriver dig til for at lade dig vide”. Skrivefærdighed og skriftsprog hos menige danske soldater i treårskrigen 1848-50. Bd. 1 og 2. C.A. Reitzel. [Bd.1, s. 94, 188]

Skautrup, Peter. 1944-1968. Det danske sprogs historie. Bd. 1-4. [bd.3 s. 173-180]

Astrid Ag, Københavns Universitet

Forældreinvolvering med sociale medier

I SoMeFamily-projektet undersøger vi sociale mediers kommunikative funktioner i familien. Vi belyser dette gennem etnografiske observationer og mikroanalyser af familiemedlemmers hverdagssprogbrug på og omkring sociale medier. Gennem analyser af hvordan de unge og deres familier bruger og taler om sociale medier, undersøger projektet bl.a. hvordan sociale medier påvirker familiesocialisering. I dette oplæg kigger jeg mere specifikt på hvordan forældre via sociale medier er involveret i deres teenagebørns hverdagsliv. Både inden for familieforskning og i den bredere offentlighed er der stort fokus på forældres øgede involvering i deres børns liv. Den næsten konstante tilgængelighed som mobiltelefoner og sociale medier giver, hvor forældre og børn kan være i kontakt med hinanden selvom de fysisk er hver for sig, bliver ofte nævnt som en forstærkende faktor for udviklingen i forældrerollen. Vi ved dog ikke meget om hvordan familiernes digitalt medierede interaktioner ser ud. Det kigger jeg nærmere på i dette oplæg hvor jeg med udgangspunkt i sproglig etnografi undersøger hvordan forældreinvolvering udøves på sociale medier og hvilken rolle de unge spiller i forældreinvolveringspraksisserne. Projektets data består af feltdagbøger, interviews samt en bred vifte af lydoptagelser og data fra sociale medier indsamlet blandt to københavnske gymnasieklasser samt 14 af de unges familier.

Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen & Pia Quist Københavns Universitet

Omegnsdialekterne i de københavnske lyduniverser 1600-1950

Sprogets udtryk og lyd har altid været en essentiel og integreret del af Københavns lyduniverser. Eksempelvis har sproget bidraget til at forme og nedbryde grænser mellem by og land, når fiskere og bønder fra omegnen kom til byen med både deres varer og deres dialekt. På trods heraf har Køben-havn som sted generelt ikke haft dialektforskernes interesse. I de senere år har den sociolingvistiske forskning og forskningen i dialekter dog udviklet sig kraftigt, og den traditionelle ’arbejdsdeling’ mellem dialektologien og sociolingvistikken er opløst. Projektet Omegnsdialekterne i de københavnske lyduniverser 1600-1950, som indgår i forskningsprojektet Lyden af Hovedstaden, og hvis formål, me-toder og foreløbige resultater vi agter at præsentere på MUDS 18, skriver sig fint i denne nye tradition. Den københavnske sociolingvistik og dialektforsknings voksende interesse for stedet er nemlig et centralt udgangspunkt for projektets samtænkning af lyd-, by- og sprogforskning. Gennem analyse af primært billedmateriale og kildemateriale fra Københavns Museum samt båndede og skriftlige dialektoptegnelser fra Center for Dialektforsknings arkiv kortlægger projektet for første gang:

1) Omegnsdialekternes sprog- og kulturhistorie med hovedfokus på dialekterne på Amager og i Skovshoved i slutningen af 1800-tallet: Igennem en diakron og synkron analyse af henholdsvis amager- og skovshoveddialekt set i kulturhistorisk lys agter vi at afdække, hvordan tidligere former af dialekterne må have lydt, og hvordan dialekterne har udviklet sig fra 1600-tallet og frem. Desuden vil vi sammenligne de to dialekter med nabodialekterne østpå (skånsk og born-holmsk) og vestpå (sjællandsk og københavnsk) for at kortlægge deres kontaktflader og pla-cering i det større dialektbillede. Ved præsentationen på MUDS 18 giver vi eksempler på nogle af de tidligst fundne dialekttræk (i Sokkelund Herreds tingbøger) fra København og omegn.

2) Disse dialekters overraskende langsomme forsvinden frem til 1970’erne: Amagerbønder, skovserkoner og skippere og fiskere fra Amager og Skovshoved har udgjort en integreret del af Københavns historie så langt tilbage, vi kan se i kilderne. Selvom områdernes bønder og fiskere på alle markedsdage tog til København for at afsætte deres varer, adskilte deres sprog sig fra samtidens københavneres igennem hele perioden. I projektet vil vi kombinere indsigter fra andre Lyden af Hovedstaden-delprojekter med studier af kilder og erindringer, der kan kva-lificere omegnsdialekternes tilstedeværelse på byens pladser og særligt for sidste del af 1800-tallet og 1900-tallet skabe datasæt, der kan understøtte tolkningen af dialekternes præg på konkrete københavnske byrums lydunivers, herunder Gammel Strand, Højbro Plads og Grønt-torvet på Israels Plads. På den måde håber vi at kunne finde svar på, hvilke sociale og kultur-historiske processer der var med til at holde dialekterne i live, og hvilken rolle såvel kontakt og gensidig påvirkning mellem dialekterne på tværs af Øresund som fiskerkonernes og bøndernes behov for en lokal identitet kan have spillet.

Camilla Søballe Horslund, Rasmus Puggaard & Henrik Jørgensen, Aarhus Universitet & Leiden Universitet.

En alternativ, fonetisk baseret fonemanalyse af det danske konsonantsystem

Standardanalysen af det danske konsonantsystem (se f.eks. Rischel 1970, Basbøll 2005, Grønnum 2005) er en god diakron beskrivelse, men vi mener at det er en mangelful synkron beskrivelse grundet en række seriøse problemer. For det første er analysen baseret på historisk variation der ikke længere forekommer i inputtet, primært pga. tabet af det bløde g, den velare approksimant [ɣ ̞] (Brink & Lund 2018). For det andet beskæftiger analysen sig ikke med hovedparten af det danske ordforråd, da den er baseret på morfologiske alternationer i en lille del af det danske ordforråd, nemlig uregelmæssige verber (f.eks. ba[ɪ̯] – ba[k]te) og låneord (f.eks. filolo[Ø] – filolo[k]i), som vi antager læres på et tidspunkt hvor det fonologiske system allerede er på plads, givet at forskning viser at 75% af danske børn har tilegnet sig alle konsonantallofoner i en alder af fem et halvt år (Heger 1979). Der er desuden en række systemiske problemer forbundet med standardanalysen. Det foreslåede system har ingen bi-unik relation mellem fonemer og allofoner, hvilket resulterer i et stort antal neutraliseringer der ikke kan opløses. Et udlyds [ɪ̯] kan repræsentere to forskellige konsonantfonemer (/ɡ, j/), mens et udlyds [ʊ̯] kan repræsentere tre forskellige konsonantfonemer (/b, ɡ, v/), hvilket betyder at [ɪ̯] og [ʊ̯] kan repræsentere det samme fonem (/ɡ/). Grundet manglende alternationer for et stort antal leksemer er det ganske enkelt umuligt at afklare deres fonemiske form, hvilket står i modsætning til den udbredte antagelse om at sprogbrugere lagrer fonemiske former i deres leksikon (se f.eks. Hayes 2009; Gussenhoven & Jacobs 2017). Et andet systemisk problem er de manglende fonetiske fællestræk mellem forskellige allofoner af samme fonem. For eksempel har de forskellige realiseringer af /ɡ/, dvs. [k, ɪ̯, ʊ̯, Ø], ikke et eneste fonetisk fællestræk. Da leksikalske repræsentationer nødvendigvis må bygges nedefra og op ud fra det data der er tilgængelig i sproginputtet, er dette et kæmpestort problem for tilegnelsen, idet det fonetiske input på ingen måde peger på at disse lyde har noget tilfælles.

Vi foreslår derfor et alternativt fonologisk system inspireret af Ács & Jørgensen (2016), som foreslog et forskelligt sæt fonemer i forlyd og udlyd, hvorved systemet opnår en bi-unik relation mellem allofoner og fonemer, idet hvert fonem har én enkelt realisering. Deres analyse flytter kompleksiteten fra fonologien til morfologien med det argument at kompleksiteten er bedre placeret inden for det morfologiske domæne end inden for det fonologiske. Vi er enige i denne tankegang, men vi foreslår at hverken det fonologiske domæne eller det morfologiske domæne behøver at kunne forklare denne kompleksitet der stammer fra uregelmæssige alternationer. Vi foreslår i stedet at flytte belastningen af disse uregelmæssige verber samt alternationer i låneord til det leksikalske domæne, da vi forventer at disse alternationer læres udenad på individuel basis. Vi foreslår at beholde det samme sæt fonemer i forlyd og udlyd med defektiv distribution af en enkelt klusil /ɡ/, som kun forekommer i forlyd. [ɪ̯] og [ʊ̯] anses altid som allofoner af de fonemer hvis forlydsrealisering de minder mest om, dvs. henholdsvis /j/ og /ʋ/. Vores analyse har en række fordele sammenlignet med standardanalysen. For det første har den i det store hele en bi-unik relation mellem fonemer og allofoner, hvorved den ikke resulterer i statiske neutraliseringer, hvilket gør det muligt at afklare den fonemiske form for alle leksemer. For det andet deler alle allofoner af samme fonem mindst ét fonetisk fællestræk, hvorved forbindelsen mellem dem er mulig at opfange fra inputtet. For det tredje kræver vores analyse ikke at børn baserer deres fonologiske system på uregelmæssige verber og låneord de sandsynligvis ikke lærer i den tidlige barndom.

Litteratur

Ács, Péter & Henrik Jørgensen. 2016. ”Hvorfor er dansk vanskeligt? Danske konsonantsegmenters to ansigter”. Skandinavisztikaj Füzetek 10: 89-100.

Basbøll, Hans. 2005. The phonology of Danish. Oxford: Oxford University Press.

Brink, Lars & Jørn Lund. 2018. Yngre nydansk. I Ebba Hjort, Henrik Galberg Jacobsen, Bent Jørgensen, Birgitte Jacobsen, Merete Korvenius Jørgensen & Laurids Kristian Fahl (Red.) Dansk Sproghistorie 2: Ord for Ord. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.

Grønnum, Nina. 2005. Fonetik og fonologi. Almen og dansk. Copenhagen: Akademisk forlag. 3. udgave.

Gussenhoven, Carlos & Haike Jacobs. 2017. Understanding Phonology. Oxon og New York: Roudtledge. 4. udgave.

Hayes, Bruce. 2009. Introductory Phonology. Malden, Massachusetts, Oxford og West Sussex: Wiley-Blackwell

Heger, Steffen. 1979. ”Den fonetiske udvikling hos børn”. I Mogens Jansen & Jørn Lund (Red.), Børnenes sprog - sprogene omkring børn, 13-67. København: Hans Reitzel.

Rischel, Jørgen. 1970. “Consonant gradation: A problem in Danish phonolgy and morphology”. I Benediktsson (Red.), The Nordic Languages and Modern Linguistics, 460-480, Reykjavík: Vísindafélag Íslendinga.

Tine Lykkegaard, kandidatstuderende Lingvistik, Aarhus Universitet; Ditte Zachariassen, ph.d.-studerende Lingvistik, Aarhus Universitet

’Lak’ og ’eow’ – nye(re) interjektioner i aarhusiansk

Sprogbrug i et flersprogligt miljø involverer ofte låneord, som kan være med til at nye betydningsdannelser opstår. Ordene ‘lak’ og ‘eow’ er hyppigt forekommende i såkaldte ‘multietnolekter’ i Danmark (Quist 2008:47, Skovse 2018:94, Zachariassen 2019:326), og beskrives typisk som låneord fra henholdsvis kurdisk og arabisk. Med en kvalitativ tilgang ser vi nærmere på hvordan de to ord anvendes i Aarhus i dag: Deres fonologiske realisering, syntaktiske forhold og interaktionelle funktioner beskrives på baggrund af et datasæt af optagelser af naturlig interaktion i Aarhus Vest og Aarhus Syd. Vi finder at begge ord fungerer som interjektioner, som har det formål at tiltrække eller fokusere opmærksomhed fra lytteren, dog med visse interaktionelle forskelle mellem de to. ‘Eow’ bruges primært til at skabe kontakt til andre eller opmærksomhed omkring det der siges og kan bruges flere gange i træk for intensivering af opmærksomhed. ‘Lak’ er tidligere beskrevet som en negation, der forstærker en pointe eller skærper lytterens opmærksomhed (Borup og Sufi 2014: 71). Vi vil argumentere for at ‘lak’ ikke kan være en negation, men at den har en opmærksomhedsskærpende funktion ligesom en interjektion, samtidig med at den kan vise talerens holdning til det sagte og dermed har ‘lak’ en epistemisk funktion. ’Eow’ og ‘lak’ kan desuden kombineres og forstærke hinanden.

Referencer

Borup, Tobias Cadin og Ali Sufi. 2014. Gade/dansk ordbog: en håndbog i ghettodansk: ordet på gaden. København: People’s Press.

Quist, Pia. 2008. Sociolinguistic approaches to multiethnolect: Language variety and stylistic practice. International Journal of Bilingualism, issue 12 vol. 1-2. Pp. 43-61

Skovse, Astrid Ravn. 2018. Udgangspunkter og orienteringspunkter. Ph.d.-afhandling. København: Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet.

Zachariassen, Ditte. 2019. Nye sprogvarianter – en aarhusiansk bydialekt. I Adamsen og Ipsen (ed.) Dialekter i rigt mål. Modersmaal-Selskabets årbøger. Pp. 311-328

Ehm Hjorth Miltersen

Pronomenet de som 3. person ental

Som opfølgning på mit oplæg på MUDS 17, præsenteres her et mere dybdegående, grammatisk studie af de (dem, deres) brugt som 3. person entalspronomen, som vist i de nedenstående eksempler:

  1. Og så kan man lige aftale med en eller anden at de henter den for én sån at man ikke skal op ad trappen
  2. Jeg troede en anden person var dig og så fulgte jeg efter dem i stedet for
  3. Det er også deres job. De [er] gårdvagt.

Til trods for at denne brug højst sandsynligt ikke er et nyt fænomen, er den ikke hidtil blevet videnskabeligt beskrevet. På baggrund af en analyse af 104 forekomster af entals-de i løbet af cirka 3 timers optagelser af naturligt forekommende samtale, konkluderes det at talere kan bruge entals-de til at opnå forskellige samtalemæssige mål. Entals-de kan både bruges som generisk og som specificerende pronomen, og talere i mit data bruger det både til at indeksere referentens køn og til at undgå samme. I dette oplæg vil jeg præsentere nogle grammatiske karakteristika ved entals-de samt eksempler på dets brug.

Heidi McGhee, Aarhus Universitet

Glossematikken i Aarhus

Aarhus’ bidrag til glossematikken bestod i Jens Holts indsats som den første ansatte professor i sammenlignende sprogvidenskab på Aarhus Universitet. Hvilken rolle Holt nøjagtigt har spillet i glossematikkens udbredelse, er vi i færd med at forstå nærmere i Projekt Infrastrukturalisme. Oplægget vil tage udgangspunkt i brevvekslinger mellem Holt og Louis Hjelmslev og det overordnede formål med glossematikken. Derudover fokuserer oplægget på, i hvilken grad Holts arbejde har været afhængigt af Hjelmslevs sprogteoretiske definitioner inden for glossematikkens terminologi. 

Formålet med glossematikken har altid været at gøre sprogvidenskaben til en autonom og eksakt videnskab. Med ”Ferdinand de Saussures strukturalisme som inspirationsgrundlag for glossematikken” (Gregersen 1991: 145) tager Hjelmslev sit afsæt fra denne teori for at videnskabeliggøre sproget gennem en empirisk ontologisk optik. I Outline of Glossematics (Hjelmslev og Uldall 1957) kan vi læse om de filosofiske overvejelser ved at videnskabeliggøre studiet af sproget samt eksempler på at skabe generel og tilgængelig simplicitet ved at bruge algebra som teoretisk fundament.

I arkiverne fra Det Kongelige Bibliotek i København og Det Universitetshistoriske Arkiv i Aarhus finder vi breve mellem Holt og Hjelmslev fra 1938 til 1965. I begyndelsen af deres brevveksling kan vi læse, at deres korrespondance overvejende omhandlede emner af praktisk karakter som eksempelvis eksamensformer. Langsomt drejede deres korrespondance sig over på at få mere glossematisk relateret indhold. Den glossematiske sprogteori indebar en ny terminologi og en algebraisk måde at analysere og håndtere sprog på, som Holt havde interesse i at anvende til sin egen forskning.

I 1946 udgav Holt sin bog om Rationel Semantik (Pleremik), som omhandler klassificeringerne af et plerem på et givent sprog. Han brugte det danske sprog som empirisk materiale og behandlede sit materiale med det glossematiske perspektiv. I årene op til udgivelsen af denne bog, har vi mulighed for at følge den faglige udvikling mellem Holt og Hjelmslev gennem brevvekslingerne. Her kan vi se, at der var et stort behov for Hjelmslevs kyndige vejledning for at sikre, at Holt anvendte begreberne korrekt, og at definitionerne blev afgrænset præcist.

Litteratur

-       Gregersen, Frans. 1991. Sociolingvistikkens (u)mulighed I-II. København: Tiderne Skifter.

-       Hjelmslev, Louis og Hans Jørgen Uldall. 1957. Outline of Glossematics. A Study in the Methodology of the Humanities with Special Reference to Linguistics. Travaux du Cercle Linguistique de Copenhague, Vol. X. København: Nordisk Sprog- og Kulturforlag.

-       Holt, Jens. 1946. Rationel Semantik (Pleremik). Acta Jutlandica XVIII. København: Universitetsforlaget i Aarhus.

-       Utrykt materiale fra Det Kongelige Bibliotek i København og Det Universitetshistoriske Arkiv i Aarhus. Jens Holt og Louis Hjelmslev korrespondancen.  

-       Jens Holt (5.12.1904-18.9.1973)

https://auhist.au.dk/showroom/oversigter/nekrologer/jensholt5.12.1904-18.9.1973/

Caroline Boolsen & Henrik Jørgensen

Infrastrukturalisme – Studér strukturalismen på nettet

I dette foredrag vil vi fremlægge hvor langt det Carlsberg-finansierede projekt ”Infrastrukturalisme” indtil videre er nået. Projektets formål er at gøre korrespondancen mellem Louis Hjelmslev og hans bedste samarbejdspartnere tilgængelig i en netbaseret udgave. Projektet er en del af en større bestræbelse på at gøre den danske strukturalismes arbejde synligt. For tiden er en hel del af de trykte værker ved at blive gjort tilgængelige i netversioner, og samtidig er Una Canger og Lorenzo Cigana ved at lægge sidste hånd på editionen af Hjelmslevs berømte forelæsningsrække fra 1942-3 om sprogteori, blandt venner kendt som ”Toppen og Bolden”. Ideen med vores projekt er at få skabt et netsted der gør det muligt at se alle disse bidrag til den danske strukturalismes historie i sammenhæng.

I den første del af vores foredrag vil vi gerne gå dybere ind i motivationen for at gennemføre projektet. Den danske version af strukturalismen er karakteriseret ved nogle særlige måder at tænke sproglige elementer på. Den trækker også nogle klare grænser omkring hvad der er ’sprog’ og hvad der ikke er ’sprog’. Meget af dette vil mange i dag være tilbøjelige til at vurdere helt anderledes, men beskæftigelsen med den klassiske strukturelle tilgang er alligevel af værdi ved at gøre det muligt at definere bestemte aspekter af analysen klarere. Samtidig rejser strukturalismens grænsedragninger interessante metavidenskabelige problemer om sprogforskningens forhold til det filosofiske grundlag.

I den anden del af foredraget vil vi gå ind på de interessante materialfilologiske problemer, som brevene i sig selv rejser. Selv om teksterne kun er ca. 70-80 år gamle, er der mange interessante problemer ved at etablere en elektronisk søgbar tekst på grundlag af dem.

Inger Schoonderbeek Hansen & Yonatan Goldshtein, Aarhus Universitet

Er København (virkelig) eneste sproglige normcenter?

De seneste årtier er interessen for det lokale blevet større og større, inkl. for lokale eller regionale sprog. Den hegemoniske status København længe har haft, synes at være blevet mindre fremtrædende, i hvert fald i nogle områder i Danmark (jf. Maegaard & Quist 2019). Det er ikke nyt, og heller ikke specifikt dansk, at det nationale har måttet vige dets prominente plads, for samtidig har globaliseringen og folks globale orientering fyldt godt op i hverdagen (jf. Robertson 1995, Coupland 2009). I vores oplæg stiller vi skarpt på dele af denne rollefordeling og udfordrer Københavns hegemoniske status, ikke mindst som sprogligt normcenter. En måde at undersøge det på er ved at udføre sprogholdningseksperimenter der stiller skarpt på et områdes sprogideologi. Der er en lang tradition for sprogholdningsundersøgelser, og resultaterne er ret så konsistente (jf. Kristiansen 1991, Kristiansen 2009). Nyere sprogholdningseksperimenter har imidlertid vist, at det danske sproglandskan ikke er så ensartet som tidligere antaget, men tværtimod er resultatet kompleks sociolingvistisk forandring (jf. Maegaard & Quist 2019) Især i de jyske undersøgelsessteder er observationerne interessante: Hvor københavnsk normalt vurderes højest, vurderes det lokale i flere tilfælde højere. Lignende resultater når vi frem til i vores undersøgelse af sprogideologi i Salling, Midtvestjylland (jf. Schoonderbeek 1995), dog i noget mere udpræget grad end tidligere vist: De lokale og regionale stemmer vurderes konsistent højere end de københavnske. I vores oplæg vil vi komme ind på rammerne for undersøgelsen, undersøgelsens resultater, eksperimentets metodologiske valg, og hvilke undersøgelser yderligere kræves.

Litteratur

Coupland, Nikolas (2009) Dialects, standards and social change. In Marie Maegaard, Frans Gregersen, Pia Quist & J. Normann Jørgensen (ed.), Language attitudes, standardization and language change – perspectives on themes raised by Tore Kristiansen on the occasion of his 60th birthday. Oslo: Novus Forlag, pp. 27–49.

Kristiansen, Tore (1991). Sproglige normidealer på Næstvedegnen: kvantitative sprogholdningsundersøgelser. PhD thesis, University of Copenhagen.

Kristiansen, Tore (2009b). The macro-level social meanings of late-modern Danish accents. Acta Linguistica Hafniensia, pp. 167-192.

Maegaard, Marie & Quist, Pia (2019). Perception, Recognition, and Indexicality. Experimental Investigations of Variation in Northern Jutland, Southern Jutland, and in Bornholm. In Maegaard, Marie, Malene Monka, Kristine Køhler Mortensen & Andreas Candefors Stæhr (ed.), Standardization as Sociolinguistic Change. A Transversal Study of Three Traditional Dialect Areas. New York: Routledge, pp. 145-168.

Robertson, Roland (1995). Glocalization: Time–Space and Homogeneity–Heterogeneity. In Mike Featherstone, Scott Lash & Roland Robertson (ed.), Global Modernities. London, Thousand Oaks, New Delhi: Sage Publications, pp. 25–44.

Schoonderbeek, Inger (1995). Jow, vi taler stadig dialekt! – om sprogbrug og sprogholdninger i Salling. Ord & Sag 15, pp. 16–21.

Julie Søndergård Jensen, Københavns Universitet

At være eller ikke at være: brugen af er i dansk talesprog

”At være eller ikke at være” er det store essentielle spørgsmål, Hamlet stiller sig selv i sin monolog i stykket Hamlet af William Shakespeare fra starten af 1600-tallet. Det er dog også et sprogvidenskabeligt spørgsmål, der rejser sig i forskningen af kopulaverbet. Jeg har i min forskning undersøgt brugen af kopulaverbet at være i præsens, dvs. er. Ved første øjekast virker kopula helt simpelt, og som Regina Pustet beskriver det i bogen Copulas (2003:1): “There seems to be nothing particularly exciting about copulas”. Kopula kan hurtigt blive overset. Leksikalt fylder kopula nemlig ikke meget: Det er et lille ord men med store konnotationer. Der er med andre ord mere til kopula, end hvad vi ser ved første øjekast.

I skriftsproget er det grammatisk ukorrekt at udelade et verballed, heriblandt også er. Dette forekommer anderledes for talesproget, her viser det sig, at er kan – og ofte bliver - udelades uden samtaleorganisatoriske problematikker (Kragelund 2015; Pustes 2003; Stassen 2013) . Dette forklares af fænomenet: kopuladrop. Fænomenet er beslægtet med andre former for reduktioner (se fx Kristensen et al. 2017; Pharao et al. 2017; Schachtenhaufen 2013).

Gennem den interaktionelle lingvistik (Couper-Kuhlen & Selting 2017; Steensig 2001) undersøger jeg med eksempler fra samtalebanken (https://samtalebank.talkbank.org) samtaledeltageres brug af kopula, både udtalt og ’dropppet’. I min eksempelsamling finder jeg 437 eksempler, hvoraf 219 tilfælde er et kopuladrop. Der viser sig altså en tydelig tendens til at udelade kopula mere end at medtage et kopula (se også Kragelund 2015). Jeg diskuterer derfor, hvorfor fænomenet har fået navnet ’kopuladrop’, da der misvisende ikke synes at være noget, der er blevet ’droppet’. Det skal dog vise sig, at en udeladelse af kopula findes i kontrast til et udtalt kopula. Er kan dermed sagtens udelades, men ikke undværes. Brugen af kopula i dansk talesprog kan dermed opstilles på nedenstående spektrum (se også: Samtalegrammatik.dk 2013):

horisontal model med fire kategorier. fra venstre: Betonet Kopula (markeret tilstede); Ubetonet kopula (Umarkeret tilstede); Kontraktion (Inkorporeret); Fuldt drop (Fraværende)

Jeg har i min eksempelsamling fundet, at kopula indtræder i flere forskellige ytringssammenhænge, hvorved de har forskellige funktioner og udtryk. Heriblandt som vurderinger, som interrogativer og som bekræftende ytringer. Det er disse interaktionelle sammenhænge, der vil være omdrejningspunkt for mit oplæg, da disse vha. konversationsanalysens næranalytisk tilgang danner et empirisk grundlag for brugen af kopula er. Oplægget giver dermed et indblik i den interaktionelle forståelse af, hvordan kopulaets semantik og pragmatik ændres efter hvilke miljøer, det indgår i eller undlades fra. 

Referencer:

Couper-Kuhlen, E. & Selting, M. (2017). Interactional linguistics. Studying language in social interaction. Cambridge University Press.

Kragelund, M. (2015). Når ’er’ ikke er der – en morfologisk undersøgelse af et dansk talesprogsfænomen. Skrifter om Samtalegrammatik. 2(5). 1-18.

Pustet, R. (2003). Copulas – Universals in the Categorization of the Lexicon. Oxford: Oxford University Press.

SamtaleBanken. U.å. https://samtalebank.talkbank.org tilgået 24. august 2020.

Samtalegrammatik.dk. 2013. Kopuladrop. URL: https://samtalegrammatik.dk/opslag/artikel/kopuladrop/ tilgået 24. august 2020.

Schachtenhaufen, Ruben. 2013. Fonetisk reduktion i dansk. Ph.d afhandling, København: Copenhagen Business School.

Stassen, L. 2013. Zero copula for predicate nominals. In M. Dryer & M. Haspelmath (eds.), The World Atlas of Language Structures Online (WALS). Leipzig: Max Planck Institute for Evolutionary Anthropology.

Steensig, J. (2001). Sprog i virkeligheden. Bidrag til en interaktionel lingvistik. Aarhus universitetsforlag.

Kristensen, L. B., Schachtenhaufen, R. og Boye K.. (2017). Reduktion i udtalen af grammatiske vs. leksikalske ord. MUDS – Møderne om Udforskningen af Dansk Sprog, 16. 187-207.

Pharao, N., Ridder Malmstedt, M., & Veng, S. (2017). Hvor svært er det lige? En undersøgelse af genkendelsen af ord med reducerede segmenter. NyS52-53, 259-288. https://doi.org/10.7146/nys.v1i52-53.26359