Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

TAKE PART – Forskningsnetværk om kulturel deltagelse

TAKE PART er et netværk for forskere og kulturaktører, som  udforsker og arbejder med kulturel deltagelse. Idealet om at gøre borgere og brugere til “deltagere” spiller aktuelt en meget vigtig rolle i kunst, i kulturinstitutioner og i samfundet generelt. I netværket sammenligner vi de forskellige deltagelsesformer. Vi undersøger, hvordan deltagelseskulturens forskellige former og motivationer støder sammen. Og vi udforsker, hvorvidt/hvordan kunstnerisk, social og politisk deltagelse interagerer.

Netværkets centrale spørgsmål er, om og hvordan:

  • der i den kunstneriske og kulturelle deltagelse skabes nye (forestillinger om) fællesskaber.
  • denne deltagelse påvirkes af velfærdsstatens svindende politiske og institutionelle legitimitet.
  • kulturlivet kan fungere som en arena, hvor deltagerne får indflydelse på emner af betydning for deres liv og hverdag.
  • vi kan undersøge effekter og værdier af de forskellige deltagelsesformer.

TAKE PART styrker udforskningen af disse spørgsmål ved at fremme udvekslingen mellem forskellige forskningsmiljøer samt mellem teoretisk og praksisrettet forskning. Netværket har lidt over 80 medlemmer fra syv universiteter og 25 kultur(forsknings)institutioner.

Finansiering

Projektet er finansieret af Det Frie Forskningsråd fra d. 1. august 2016 til d. 31. juli 2018

 

 

Arrangementer

Ingen nyheder i denne liste

Blog

13.12.2016 | Arts

Keynote: Leila Jancovich

Hermed oplægget fra vores keynote, Leila Jancovich, fra vores første seminar i Take Part. Vi beklager lydkvaliteten og lover, at den bliver bedre næste gang!

01.12.2016 | Forskning

Velkommen til Take Parts blog!

Her kan alle netværksdeltagere blogge om alt, der har med kulturel deltagelse at gøre: om nye forskningsprojekter og udgivelser, om aktuelle kulturbegivenheder eller -fænomener, om interessante seminarer og konferencer – egne eller andres.

Viser resultater 28 til 29 ud af 29

Forrige 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10