Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Profil

TAKE PART – Forskningsnetværk om kulturel deltagelse

TAKE PART er et netværk for forskere og kulturaktører, som er engagerede i udforskningen af samtidskulturens deltagelsesformer. Idealet om at gøre borgere og brugere til “deltagere” spiller aktuelt en meget vigtig rolle i kunst, i kulturinstitutioner og i samfundet generelt. I netværket undersøger og sammenligner vi de forskellige deltagelsesformer. Vi udforsker, hvordan deltagelseskulturens forskellige former og motivationer støder sammen, og hvorvidt/hvordan kunstnerisk, social og politisk deltagelse interagerer. Centrale spørgsmål er, om og hvordan

  • der i den kunstneriske og kulturelle deltagelse skabes nye (forestillinger om) fællesskaber
  • denne deltagelse påvirkes af velfærdsstatens svindende politiske og institutionelle legitimitet
  • kulturlivet kan fungere som en arena, hvor deltagerne får indflydelse på emner af betydning for deres liv og hverdag
  • vi kan undersøge effekter og værdier af de forskellige deltagelsesformer

I netværket styrker vi udforskningen af disse spørgsmål ved at fremme udvekslingen mellem forskellige forskningsmiljøer samt mellem teoretisk og praksisrettet forskning. Netværket har lidt over 80 medlemmer fra syv universiteter og 25 kultur(forsknings)institutioner.

Hvorfor er kulturel deltagelse vigtig?

”Deltagelse” er overalt. Idealet om at gøre borgere, brugere og publikum til “deltagere” spiller en stadig vigtigere rolle, og bruger-/borgerinddragelse optræder i alt fra byplanlægning og produktudvikling over vidensproduktion, deleøkonomier og socialt arbejde til kunst- og medieproduktion. Digitale medieteknologier har demokratiseret vilkårene for produktion, transformation og cirkulation af kulturel betydning, og borgere, brugere og publikum er i stigende grad blevet til produsers og prosumers.

I samtidskunsten er der under overskrifter som “relationel” eller “social” æstetik, “dialogisk”, “kollaborativ” eller “participatorisk” kunst sket en revitalisering og udforskning af forestillingen om, at man via det æstetiske kan udvikle nye kommunikations-, socialitets- og deltagelsesformer. Dette sker ofte i et kritisk vokabular, hvor kunst skal modvirke fremmedgørelse, neoliberalisme, isolation m.m., og hvor (erfaring med) deltagelse i kollaborative, kreative processer kobles til en mere demokratisk og mindre hierarkisk samfundsform.

I kunstinstitutioner eksperimenteres der med nye former for borger- og publikumsinddragelse: På etablerede teatre laves der borgerscener, på museer inddrages gæsterne i forskellige former for co-creation, og stort set alle kulturinstitutioner laver særlige klubber og tiltag med henblik på at inddrage brugerne mere. Dette er samtidig et stærkt kulturpolitisk krav. Kulturpolitisk er deltagelsesagendaen et svar på de voksende problemer med politisk og institutionel legitimitet, som manifesterer sig i dalende tillid til og deltagelse i traditionelle organisationer. Med ideen om deltagelse som en vej til brugerdreven innovation og social integration knyttes kulturpolitikken til økonomisk politik og socialpolitik.

I det samfundsmæssige liv synes stadig mere at afhænge af civile borgeres og organisationers aktive deltagelse. Borgerinddragelse i frivilligt socialt arbejde fremstår indimellem som den eneste løsning på de problemer, offentlige myndigheder og institutioner har med at garantere den fælles velfærd. Mens (tilliden til) velfærdsstaten svinder, og den neoliberale konkurrencestat vokser, opfordres alle “medborgere” til at påtage sig et ansvar for opgaver, der tidligere lå i offentligt regi. Der er her sket en historisk forskydning fra et krav om at kunne deltage til forventningen om, at man skal deltage.                       Deltagelseskravet kommer imidlertid også nedefra, hvor en stigende mistillid til de klassiske politiske institutioner fører til civile forsøg på at løse aktuelle politiske udfordringer på nye og mere aktivistiske måder (fx i folkelige bevægelser i forbindelse med modtagelse af flygtninge). Mange borgere forventer, at de bliver hørt og inddraget i beslutningsprocesser, og at deres bidrag gør en synlig forskel. Institutioner og myndigheder, der ignorerer dette, fravælges ofte til fordel for organiseringer med mere individuelle udtryksformer og handlingsrum.

Hvad vil TAKE PART?

Udforskningen af, hvordan de forskellige former for, krav om og forventninger til deltagelsen udfolder sig, er påbegyndt i spredte danske og internationale forskningsmiljøer. Vi mangler dog et mere integreret og kontinuerligt samarbejde mellem de forskellige forskningsmiljøer, herunder mellem universiteterne og de kulturaktører og kulturforskningsinstitutioner, som konkret arbejder med at skabe nye deltagelsesbaserede oplevelses-, kommunikations- og beslutningsformer. Især mangler vi udforskning af, hvordan deltagelseskulturens forskellige former, krav og forventninger støder sammen, og hvordan kunstnerisk, social og politisk deltagelse mødes og evt. transformeres i mødet.

TAKE PART vil etablere et nationalt og internationalt netværk for at afhjælpe denne mangel. Vi forstår og vil undersøge deltagelse både i et (sociologisk) identitetsperspektiv (deltagelse som tilhør til et bestemt fællesskab), og i et (politisk) rettighedsperspektiv (deltagelse som relateret til demokrati, magt og medbestemmelse). Pointen i denne dobbelthed er:

     a) at mange konkrete deltagelsesfænomener med fordel kan analyseres mht. balancen mellem og potentielt konfliktuelle opfattelser af fællesskab og medbestemmelse,

     b) at begge kan give intense oplevelser og myndiggørende deltagelseserfaringer, og

     c) at forskelle og konflikter mellem de to betydninger af (og forventninger til) deltagelse ofte er underbelyst såvel i de mange lovprisninger af borger-/brugerinddragelse som i deltagelsesforskningen.

I én forskningstradition undersøger man deltagelse i kreative og stærkt identitetsdannende fællesskaber (fx fankulturer) og fokuserer på de positive potentialer i disse. I en anden tradition fokuserer man på ulige magt- og ejerskabsforhold i deltagelse – forstået som medbestemmelse i beslutningstagning – og er langt mere kritisk over for den florerende deltagelses- og delingsideologi.

I netværket stiller vi skarpt på glidningerne og de mulige sammenhænge mellem disse to betydninger af deltagelse. Specielt undersøger vi, om og hvordan der i kunst og kultur kan skabes deltagelsesformer, der åbner for nye (forestillinger om) relationer og fællesskaber – deltagelsesformer, som ikke fyldestgørende kan forstås hverken i et sociologisk identitetsperspektiv eller i et politisk rettighedsperspektiv. Vi undersøger de komplekse transformationer og forbindelser mellem kulturel produsage, demokratisk medborgerskab, kollektiv produktion af identiteter og nye forestillingsrum. Dermed interesserer vi os både for intensitet og medbestemmelse, erfaring og ejerskab,  belonging og empowerment.

Vi hævder ikke, at deltagelse altid er det rigtige svar i en given kontekst. Tvært imod undersøger vi, hvornår og hvordan deltagelsen fungerer for institutionerne og for deltagerne. Mere specifikt undersøger vi, i hvilket omfang og på hvilke niveauer:

     a) den kunstneriske og kulturelle deltagelse er med til at skabe fælles sociale identiteter, nye forestillingsrum samt socialt og politisk engagement,

     b) denne deltagelse påvirkes af velfærdsstatens svindende politiske og institutionelle legitimitet,

     c) kulturlivet selv opleves som en arena, hvor deltagerne kommer til orde og får medbestemmelse over emner, som er relevante for deres liv og hverdag.

Sidst, men ikke mindst undersøger vi,

     d) hvordan vi kan evaluere og måle effekter og værdier af de forskellige deltagelsesformer. En væsentlig ambition med netværket er således at fremme og systematisere afprøvningen, sammenligningen og udviklingen af metoder til at evaluere deltagelse.

Arbejdsplan

Forskningsrådet for Kommunikation og Kultur støtter TAKE PART 2016-2018. I denne periode afholder vi tre netværksseminarer og en afsluttende international konference. Temaet for første seminar i december 2016 er ”Kulturel deltagelse – i teori og praksis”. Arbejdstitler for de efterfølgende er ”Participatory art(institutions)” (forår 2017), ”Post-welfare participation in art and everyday life” (efterår 2017), ”Forms and metrics of participation” (forår 2018).

I tilknytning til de fire arrangementer inviterer vi internationale samarbejdspartnere, som ud over at bidrage til seminarer/konference også kan indgå i dermed forbundne ph.d.-kurser/masterclasses. Derudover vil vi søge at få nogle af de internationale partnere tilknyttet som gæsteprofessorer. Vi vil koordinere deltagelsen i relevante internationale konferencer og kontinuerligt arbejde på at styrke det europæiske samarbejde.

Netværkets forskning vil blive gjort tilgængelig via TAKE PARTs hjemmeside, via artikler i relevante internationale tidsskrifter og via to bøger på hhv. dansk og engelsk. Bidragene til disse vil blive kvalificeret via workshops på netværksseminarerne. I den danske bog vil vi fokusere på eksemplariske analyser af deltagelseskultur, og i den engelske på spørgsmålet om, hvordan vi kan undersøge, evaluere og måle effekter og værdier af forskellige deltagelsesformer.

Hvem er vi?

TAKE PART har godt 80 medlemmer fra syv universiteter og 25 kultur(forsknings)institutioner. Dets aktiviteter vil blive koordineret af Birgit Eriksson, lektor på Aarhus Universitet, og en styregruppe, som ud over Birgit Eriksson består af Anne Scott Sørensen (SDU), Bjarki Valtýsson (KU), Kristine Samson (RUC), Carsten Stage (AU), Mette Houlberg Rung (Statens Museum for Kunst) og Nina Gram (Det Kgl. Teater).

Netværket er hjemmehørende på Aarhus Universitet, hvor der er et stærkt forskningsmiljø omkring deltagelse (bl.a. en forskningsgruppe om Participatory Culture,  og tidsskriftet, Conjunctions: Transdisciplinary Journal of Cultural Participation). Netværkets styrke er udvekslingen mellem forskellige forskningsmiljøer og -traditioner samt mellem teoretisk og praksisrettet forskning. Ved at gå på tværs af universiteter og kultur(forsknings)institutionerne kombinerer vi forskning i og erfaring/eksperimenter med konkrete deltagelsescases. Mange af netværkets deltagere samarbejder desuden med offentlige myndigheder, hvilket vi vil bygge videre på, så vi kan udvide og styrke den tværdisciplinære, -institutionelle og -sektorielle forskning i deltagelsens former, potentialer og udfordringer. Vi håber dermed, at mange forskellige aktører som fx kommuner, skoler, biblioteker og andre kulturinstitutioner vil få glæde af arbejdet i TAKE PART.