DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Har jeres skole deltaget i TIMSS 2019?

Hvis jeres skole var udvalgt, som en af de 220 skoler der blev udtrukket til at deltage i forskningsprojektet TIMSS, har I været med til at bidrage med værdifuld viden om matematik- og natur/teknologi-undervisningen i 4.klasse i den danske grundskole.

Tusind tak!


Med jeres deltagelse har I været med til at give de bedste forudsætninger for at skabe forandringer eller opretholde de virksomme tiltag, som påvirker elevernes læringsudbytte og undervisningskvaliteten i grundskolen. Derudover har I også bidraget til at give et godt grundlag for at vurdere, hvad der bør gøres for at udvikle undervisningen i matematik og natur/teknologi, samt bidraget til at støtte lærere, skoleledelser og politiske beslutningstagere i forbindelse med rammerne for matematik- og natur/teknologi.

Når vi har udarbejdet den danske TIMSS rapport i udgangen af 2020, vil vi også udarbejde en målrettet skolerapport til netop jeres skole. I den skolerapport vil I på en række udvalgte områder få mulighed for at se jeres skoles resultater og forholde disse til de nationale resultater. Skolerapporten bliver kun sendt til jeres skole, og er kun til jeres orientering. I vil modtage begge rapporter samlet i løbet af vinteren 2021.

TIMSS har ikke til hensigt at bedømme jeres skole, skoleleders eller jeres elevers individuelle præstationer. De indsamlede data giver os mulighed for at tage temperaturen på undervisningen i naturfagene og give undervisningsfaglig, ledelsesmæssig og politisk relevant information uden at afsløre identiteten af respondenterne. Der bliver ikke offentliggjort data, hvor enkelte elever, lærere eller skoler kan identificeres i den nationale rapport.

Endnu en gang tak for jeres deltagelse og bidrag. Vi ser frem til at præsentere resultaterne i løbet af skoleåret 20/21.