Projektet udforsker - teoretisk, empirisk og samfundsmæssigt - hvordan inkluderende fællesskabende praksis kan forebygge marginalisering og overskride aktuelle samfundsmæssige tendenser til etnisk og social polarisering. Projektet kombinerer praksisforskning, teori- og metodeudvikling og skabelse af meningsfulde dokumentationsformer i samarbejdet med to brobyggende og fællesskabende praksisser:
I samarbejdet udforsker vi, hvordan kommunale kriminalpræventive aktører i samarbejde med andre kan være med til at udvikle metoder til brobygning og helhedsorienteret forebyggelse. Brobygning forstås som etablering af gensidigt engagerede og tillidsfulde relationer mellem det etablerede system og forskellige grupper af udsatte børn, unge og voksne. Helhedsorienteret forebyggelse knyttes i dette projekt til brobygning og fællesskabende praksis. Til forskel fra Socialstyrelsens seneste helhedsorienterede indsatser i bandeforebyggelsei, arbejder vi i dette projekt med en helhedsorientering, hvor det som del af den fællesskabende praksis er åbent, bevægeligt og ikke nødvendigvis italesat, hvilke sociale problemer, det er der forebygges og/eller overskrides. I nogle tilfælde er det at forebygge og delvist overskride problemer med ensomhed, udenforskab, psykisk sårbarhed og vrede. I andre tilfælde er projekterne med til at forebygge unges kriminalitet, radikalisering og bandeinvolvering. For mange af de involverede er den engagerede deltagelse primært motiveret af, at deltagelsen i fællesskabet giver stor mening i hverdagen. Vi understreger det delvise i overskridelsen af marginalisering, fordi der er tale om processuel og kompleks overskridelse: en zig-zag-agtig proces, hvor de problemer, der overskrides, kan skifte form og indhold undervejs, og det er sjældent, de endegyldigt overskridesii.
Projektets konkrete helhedsorienterede indsatser, Aktive Drenge (AD) og Street-Lab som del af den sociokulturelle landsby (SL), er forskellige i deres kommunale forankring: AD har en stærkere forvaltningsmæssig forankring, hvor SL er mere bredt forankret i og på tværs af foreninger, private og kommunale aktører. SL er kun indirekte forankret i socialforvaltningen gennem SSP. Fælles for projektets praksisser er to grundlæggende tilgange: A) Der arbejdes med at bygge bro og skabe nye forbindelser - ikke ved at udpege, diagnosticere og behandle dem som ‘målgrupper’, men ved at møde udsatte mennesker ’på neutral grund og i bevægelse’. Sammen med dem skabes nye aktiviteter, nye fællesskaber, nye identiteter og nye erfaringer, og dermed opnås bedre kontakt og tillid i samarbejdet. B) Ved at dokumentere erfaringer og skabe nye selvfremstillinger af (udsatte) borgeres engagement og produktion af aktiviteter, fx på de sociale medier, ændres omverdenens syn på de (udsatte) borgere i en overskridende retning.