COVID-19 pandemien har sendt chokbølger gennem det danske samfund og landet står, i lighed med andre lande, i en situation, der er uden historisk fortilfælde. Mange er bange for og usikre på, hvad fremtiden vil bringe ikke kun sundhedsmæssigt og økonomisk, men også socialt og kulturelt – for krisen risikerer at ændre den måde, vi mennesker er sammen på. Også danske daginstitutioner er berørte af situationen, og størstedelen af landets dagtilbud for 0-6-årige børn har siden 16. marts 2020 været lukket som følge af COVID-19 pandemien og risikoen for smittespredning. Nogle dagtilbud har fungeret som nødpasning bl.a. for børn, hvis forældre arbejder i sundhedssektoren. Denne nødpasningsordning har nu varet i cirka en måned, men statsminister Mette Fredriksen meddelte på pressemødet den 6. april, at fra og med 15. april skal der sked en gradvis og kontrolleret genåbning af alle dagtilbud. Denne udmelding har både vakt bekymring og diskussion, for hvordan skal denne gradvise genåbning finde sted? For at beskytte mod smittespredning af COVID-19 er der til genåbningen af dagtilbud bl.a. knyttet en række sundhedsfaglige retningslinjer og anbefalinger, som dagtilbuddene skal implementere i samarbejde med kommunale embedsfolk og politikere. Hvordan disse retningslinjer og anbefalinger omsættes til institutionelle og pædagogiske indsatser, der både støtter og hjælper børn i deres trivsel og udvikling, såvel som hjælper forældre, der skal tilbage på arbejdsmarkedet, er i centrum for dette forskningsprojekt. Uomtvisteligt er det, at danske dagtilbud, ligesom alle andre institutioner i velfærdsstaten, står i en ukendt og usikker situation. Vi ønsker derfor med dette projekt at skabe viden om, hvordan pædagogiske prioriteringer og dilemmaer opleves i lyset af COVID-19 pandemien, og hvordan vante normer og kulturer ændres og udvikles i denne vanskelige og uforudsigelige tid. Vi er også optaget af, hvilken betydning krisen får for 0-6-årige børn, herunder også for børn og forældre i sårbare og udsatte livsforhold. Ved bl.a. at sætte fokus på, hvordan COVID-19 krisen potentielt kan ændre de relationelle betingelser og måder, voksne og børn er sammen i danske dagtilbud, ønsker vi at bidrage med viden, som kan medvirke til at reducere coronakrisens belastninger, særligt knyttet til små børn, forældre og pædagoger. Formålet med dette forskningsprojekt er således at kortlægge og udforske, hvordan ledere og pædagogisk personale i 150 udvalgte danske dagtilbud for 0-6-årige børn løfter den store samfundsmæssige udfordring at håndtere COVID-19 pandemien i Danmark. Med afsæt i ovenstående er forskningsprojektet centreret omkring fire forskningsspørgsmål:
Den danske dagtilbudstradition er præget af en form for social helhedstænkning, hvor børn uafhængig af social baggrund har mulighed for at deltage. Denne sociale helhedstænkning er ganske unik for Danmark og de øvrige nordiske lande. Konkret betyder dette, at stort set alle små børn i Danmark er i dagtilbud, inden skolestart påbegyndes. Hertil er det centralt at pointere, at danske dagtilbud varetager mange og samtidige samfundsmæssige funktioner i velfærdsstaten knyttet til børn og forældres hverdagsliv:
Dette forskningsprojekt hviler på denne tilgang til den nordiske dagtilbudspædagogik, hvor det teoretiske fokus særligt er på betydningen af børns dannelse, socialisering og leg som fundament for barnets trivsel og udvikling og rækker samtidig ud mod den sociale helhedstænkning, at alle børn skal have lige muligheder for trivsel og udvikling i den danske (og nordiske) velfærdsstat. Pædagoger i dagtilbud har en lang faglig tradition for at arbejde med pædagogiske indsatser, der på forskellige måder skaber muligheder for børns hverdag i forhold til leg, trivsel, deltagelse i fællesskaber med andre børn og voksne samt betydningen af et grundlæggende fokus på omsorg og nære voksen-barn relationer, som afgørende for barnets trivsel i dagtilbuddets hverdag.
