Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projektbeskrivelse

DIGITALT BØRNELIV UNDER CORONA-KRISEN


Da skoler og dagtilbud lukkede i midten af marts 2020 måtte de fleste børn og unge, sammen med deres hjemmearbejdende forældre, blive hjemme og indrette deres hverdagsliv på de nye betingelser. Det betyder blandt andet, at vedligeholdelse af sociale relationer i omfattende grad har været afhængig af adgang til og brug af digitale medier.

Dette projekt undersøger, hvilke muligheder og problemstillinger det har givet anledning til, og hvordan børn selv har oplevet disse. Det vil dermed supplere eksisterende viden om børns liv med medier og bidrage med nye perspektiver vedrørende a) de digitale mediers betydning for børns sociale relationer og b) metodiske udfordringer og potentialer vedr. brugen af digitale værktøjer i kvalitative brugerundersøgelser.

EU Kommissionens Joint Research Center (JRC)1 har igangsat et tværeuropæisk projekt, der skal undersøge børns digitale liv under disse omstændigheder. De deltagende lande finansierer selv deres del af den kvalitative del af undersøgelsen, og det er således dataindsamlingen i det danske ‘ben’, der hermed ansøges om finansiering af. Den kvalitative del af undersøgelsen følges op med et survey, der delvis finansieres af JRC.

HVAD HAR CORONA-KRISEN BETYDET FOR BØRNS DIGITALE LIV?

Formålet med dette projekt er at undersøge, hvad corona-krisen og den deraf følgende nedlukning af det danske samfund betyder for børns digitale liv. Undersøgelsen skal ved hjælp af kvalitative metoder tegne et billede af, hvordan børn i alderen 0-13 år bruger digitale medier, og hvilken betydning denne brug har for deres hverdagsliv, deres sociale relationer og deres fritidsinteresser under de specielle livsomstændigheder, der har kendetegnet foråret 2020.

Undersøgelsen har fokus på børns sociale relationer - og dermed også på børns relationer til klassekammerater (og for de yngstes vedkommende kammerater fra dagtilbuddet) samt til lærere og pædagoger m.fl. Hertil kommer et fokus på børns øvrige sociale relationer; til venner uden for skolen, til bedsteforældre og øvrige familiemedlemmer, samt familiens (husstandens) interne relationer, daglige praksisser og aktiviteter med og omkring digitale medier.

HVAD KOMMER DER TIL AT SKE MED BØRNS DIGITALE LIV NU?

På ansøgningstidspunktet er mange børn på vej tilbage i dagtilbud og skole. Det vil formentlig få betydning for de data, der kan indsamles i dette projekt, som i nogen grad vil blive baseret på retrospektive refleksioner. Børnenes digitale liv vil dog fortsat se ud til at blive påvirket, da fritidsaktiviteter fortsat er lukkede og det sociale liv på mange måder fortsat er begrænset. Ligeledes er der en del børn, der endnu ikke kan eller må komme i dagtilbud og skole, og det vil være relevant at forsøge at få deres perspektiver repræsenteret i undersøgelsen.  

METODE

Undersøgelsen har børn i alderen 1-13 år i fokus. Det er åbenlyst, at det er en målgruppe med meget forskellige forudsætninger for at medvirke i forskning, og undersøgelsen vil derfor gøre brug af en række forskellige metodiske greb og vil inddrage børnenes forældre i varierende omfang.

Den primære dataindsamlingsmetode i undersøgelsen vil være kvalitative interviews med børn og forældre. Interviewene vil blive udført digitalt ved hjælp af videochat-platforme (fx Skype). Som støtte for interviewene vil de deltagende børn - evt. med hjælp fra deres forældre - blive bedt om at udfylde et opgaveark med forskellige spørgsmål vedr. deres brug af digitale medier under nedlukningen, deres kommunikation med venner og familie og deres oplevelse af dette. Opgavearket kan printes eller vil blive tilsendt forældrene og børnene vil kunne tegne og skrive på det.

Der er stor forskel på hvordan et interview via videosamtale vil kunne gennemføres alt efter hvilken alder informanten har, hvilke erfaringer vedkommende har med at gøre brug af teknologien, og hvilke teknologier, der er til rådighed. Dertil kommer en række vante faktorer som handler om at “bryde isen” med informanten - skabe tillid, tryghed og talevillighed - hvilket også beror på forældrenes rolle i interaktionerne. Her må udvises fleksibilitet og indlevelse. Begge de deltagende forskere har stor erfaring med interviews med mindre børn og har bl.a. i fællesskab publiceret et bogkapitel om kvalitative metoder i undersøgelser af småbørns mediebrug.

OMFANG

Der gennemføres interviews med 20 børn og deres familier. Familierne rekrutteres, så de repræsenterer forskellige aldre, køn, socioøkonomisk baggrund og familiesammensætning.