Forskning om begravelser, gravsteder, kirkegårde mellem kirke, religion og samfund i Danmark
Forskningsprojektet ”Død, minde og religion” vil undersøge de brede tendenser og træk i Danmark angående begravelser, gravsteder og andre praksisser for død og minde, og hvordan de eventuelt er i forandring. Projektet har fokus på praksisser der udfoldes, efter at nogen er død, snarere end dem der går forud for dødsfald; og på de sociale, kulturelle og samfundsmæssige måder at forholde sig til død på snarere end de psykologiske og emotionelle sider.
Et særtræk i Danmark og de øvrige nordiske lande er, at majoritetsreligionen stadig har en fremtrædende rolle vedrørende det at håndtere død og afdøde. Folkekirken er begravelsesmyndighed for alle indbyggere uafhængigt af kirkemedlemskab, flertallet af kirkegårde administreres af de lokale menighedsråd, og det store flertal af dødsfald bliver stadig markeret med en begravelses-/bisættelsesceremoni ledet af en præst i folkekirken. Samtidig bliver en stigende andel af alle dødsfald markeret med ceremonier, hvor der ikke medvirker en præst, eller måske uden nogen form for ceremoni overhovedet. Og for mange af de begravelseshandlinger der sker i regi af folkekirken, gælder der, at efterladte og andre deltagere også fylder dem med et eget indhold og tillægger dem en anden betydning end folkekirkens ”officielle” forståelse. På lignende vis bliver også folkekirkens hegemoni udfordret på gravstedsfeltet: En stigende andel ønsker askespredning fremfor et gravsted på en kirkegård, og der er flere skovbegravelsespladser under planlægning. Også andre professionsgrupper end præster er involveret og med til at påvirke og bestemme, hvordan ”man” i Danmark gør, når en afdød stedes til hvile, såsom bedemænd, kirkegårdspersonale og krematorieansatte.
Praksisser i Danmark, der er knyttet til det at tage afsked og stede afdøde til hvile, kan ikke forstås uden at tage højde for religion og religiøsitet generelt - og folkekirken som majoritetsreligion og -institution specielt - som én blandt flere faktorer, både individuelt, samfundsmæssigt og kulturelt. Projektet ”Død, minde og religion” vil undersøge denne type praksisser, med særlig henblik på hvordan de udformes i snitfladerne mellem folkekirken og de andre samfundsmæssige og kulturelle aktører og faktorer den omgives af og er blandet sammen med – og hvilke forestillinger omkring død og de døde der opstår, formes og udtrykkes gennem dem.
Vi undersøger erfaringer med og syn på begravelses- og bisættelseshandlinger både i befolkningen og blandt præster; hvordan begravelses- og bisættelsesceremonier formes konkret gennem forskellige måder at sammenstille elementer fra folkekirkens institution og ordninger, kulturelle traditioner og personlige præferencer og udtryk; og hvordan det individuelle og personlige forbindes med mere overordnede og omfattende fortællinger eller trossystemer, både i møde mellem præster og efterladte og i selve begravelseshandlingen.
Videre undersøger vi brug af og holdninger til både gravsteder, gravpladser og kirkegårde. Hvordan bruger folk kirkegårde og gravsteder, og hvordan vil de gerne selv stedes til hvile, når den tid kommer? Passer det, at stadig flere gerne vil stedes til hvile på andre måder end i ”traditionelle” gravsteder på en kirkegård, og hvad er det i så fald der foretrækkes? Og hvordan bliver gravstedspraksisser også påvirket og erfaret af forskellig professionsgrupper?
Vi ser på, hvilke forestillinger om død og de døde der formes og kommer til udtryk gennem denne type praksisser, og hvilke forestillinger der findes i befolkningen om dette. Vi ser desuden på, hvordan forhold til og forståelse af død også bliver tematiseret gennem nye kirkelige praksisser i snitfladen mellem traditionelle kirkelige og nye – både religiøse og populærkulturelle – udtryk.
Metoder i forskning omkring begravelser, gravsteder, kirke og religion
I projektet anvender vi flere forskellige metoder: spørgeskemaundersøgelser både til befolkning og til særlige grupper, såsom præster og kirkegårdspersonale, personlige interviews, observationer af begravelser / bisættelser og på kirkegårde og analyse af dokumenter. På den måde vil vi både kunne sige noget om omfang og udbredelse af og statistiske sammenhænge mellem de forskellige praksisser og faktorer, og noget om deres betydning, nuancer og mere detaljerede forskelle og sammenhænge.
