EDUCHANGE forskningsprojektet søger at skabe et mere retfærdigt samfund ved at bidrage til viden om hvordan vejledning kan medvirke til mere lige uddannelsesmuligheder for alle unge.
På tværs af lande er børn fra lavere socioøkonomiske baggrunde mindre tilbøjelige til at vælge højere uddannelsesniveauer, selvom de præsterer på samme niveau som deres mere privilegerede jævnaldrende i skolen. Adskillige undersøgelser har vist, at en af forklaringerne på, hvorfor studerende fra forskellige sociale baggrunde vælger forskellige uddannelsesveje, er, at studerende fra lavere socioøkonomiske baggrunde kan have misvisende opfattelser af omkostningerne og fordelene ved videregående uddannelse.
EDUCHANGE er et af de første projekter, der gennemfører samtidige felteksperimenter i flere strategisk udvalgte lande (Danmark, Tyskland, Ungarn, Island) med det mål at reducere ulighed ved overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse og ved overgangen til videregående uddannelse.
Ved vellykket gennemførelse vil EDUCHANGE ikke kun markant fremme ulighedsforskningen inden for uddannelse og informere politiske beslutninger i EDUCHANGE-landene og videre – det vil også yde et væsentligt bidrag til den igangværende debat om evidensens rolle i uddannelse og overførbarheden af resultater fra randomiserede eksperimenter.
Forskningen er rettet mod elever i grundskoler lige før deres overgang til ungdomsuddannelse og mod gymnasieelever, der er tæt på at blive færdige.
Kernen i forskningen bygger på et interventionsdesign, hvor tilfældigt udvalgte grupper af elever deltager i informationssessioner og vejledningssessioner, mens andre er en del af kontrolgruppen. På forskellige tidspunkter, før og efter interventionen, besvarer elever, forældre og vejledere spørgeskemaundersøgelser.
Forskningsprojektets resultater vil omfatte:
(a) En mere nuanceret konceptuel forståelse af, hvordan karrierevejledning og informationsformidling kan bidrage til at mindske social ulighed i uddannelsesvalg.
(b) En komparativ undersøgelse af elevers subjektive vurdering af omkostninger, fordele og sandsynligheden for succes samt sociale og psykologiske barrierer, de forbinder med forskellige uddannelsesmuligheder i et komparativt perspektiv.
(c) Den internationale sammenligning af resultaterne vil vise i hvilken grad landekonteksten har indflydelse på hvor vidt information og vejledning kan lykkedes med at mindske social ulighed i uddannelsesvalg.