I årene mellem 1945 og 1975 ændrede den danske folkeskole sig markant. En skole i nationens, religionens og disciplinens tjeneste blev til velfærdsstatens skole med vægt på demokrati og lige muligheder for alle børn.  Det skete i lyset af sociale og demografiske forandringer, den kolde krig, velfærdsstatens og industrisamfundets fremvækst, mobiliseringen af intelligensreserverne og 60’ernes økonomiske boom og kulturelle forandringer. Udviklingen var et resultat af en livlig debat, understøttet af bl.a. oprettelsen af forsøgsskolen i Emdrup i 1948, indsættelse af forsøgsparagraffer i skolelovgivning og læreruddannelse samt etablering af Folkeskolens forsøgsudvalg i 1958, betænkninger og rapporter. Projektets formål er at undersøge hvordan utopier, ideer og visioner om fremtidens gode skole med barnet i centrum og med lige muligheder for alle børn opstod, blev forhandlet, bestridt og måske/måske ikke blev realiseret i skolens hverdagspraksis. Denne viden er ikke indsamlet tidligere. I fire indbyrdes knyttede projekter om skoleforsøg, læreruddannelse, skolebyggeri og alternative skoler vil vi undersøge de utopier, forventninger og lidenskaber, der igennem hverdagens arbejde og eksperimenter gav periodens aktører mod og tro på, at det var muligt at forandre skolen. Ved at gå helt tæt på periodens eksperimenter vil projektet skabe en ny forståelse af skolereformer som komplekse, indviklede – og potentielt også modstridende – hverdagsprocesser, der ikke blot indebærer ændringer af skolens indhold og organisering, men også af de affektive, rumlige og kropslige relationer mellem lærere, forældre og elever.

• Læs mere