Dette forskningsprojekt er optaget af at udforske forskeres oplevelser, erfaringer og handlinger forbundet til feltarbejde, fx ved observationer, forskningsinterview og forskningsnotater undervejs i forskningsprocessen inden for den kvalitative forskningstradition. Der rettes et helt specifikt fokus på forskernes arbejde forbundet til såkaldt sensitiv forskning. Begrebet sensitive forskning anvendes med inspiration fra Richards et al. (2015), der argumenterer for, at begrebet knytter an til forskning i emner, som potentielt kan forstås som sensitive, fx seksualitet, alkohol- og stofmisbrug og vold i familien. McCosker et al. (2001) foreslår, at en definition af begrebet sensitive emner også må inddrage konteksten samt kulturelle normer og værdier, og er samtidig inspireret af Lee (1993), der indkredser tre centrale pointer, som kræver opmærksomhed i forhold til sensitive emner: Først forhold, der knytter an til private eller stressfulde begivenheder, fx seksualitet eller død, dernæst forhold, som, hvis de bliver offentlige, kan risikere stigmatisering eller frygt, fx kriminel adfærd, og slutteligt forhold, der er forbundet til politiske handlinger, og hvor forskerne studerer forhold og vilkår, der er præget af kontrovers eller sociale konflikter (Petersen, 2020; Törronen & Petersen, 2021).
At forske i sensitive emner, og særligt når forskningen retter sig mod sårbare og udsatte grupper i samfundet, kalder på særlige og specifikke etisk-metodologiske refleksioner i forskerens praksis. Etisk-metodologiske refleksioner, der forløber hele vejen igennem forskningsprocessen, fx fra forskningsprojektets opstart, formulering af forskningsspørgsmål, inddragelse af informanter, valg af forskningsmetoder til formidling af forskningsprojektets resultater.
Forskningslitteraturen inden for etik og etisk-metodologiske overvejelser er omfattende, mens viden om forskerens egne refleksioner over oplevelser, erfaringer og handlinger forbundet til sensitiv forskning fortsat kalder på yderligere udforskning. En udforskning der argumenterer for at medtage refleksioner over forskerens oplevelser, erfaringer og handlinger som tæt forbundet til forskningsprocessen såvel som til etiske overvejelser og dilemmaer undervejs i forskningsarbejdet.
Formålet med forskningsprojektet er at udforske følgende:
Forskningsprojektet er placeret inden for den kvalitative forskningstradition, og der foretages semistrukturerede kvalitative forskningsinterview med forskere på universitetsniveau (herunder både ph.d.-studerende, post.doc og seniorforskere), der alle arbejder inden for området knyttet til sensitiv forskning – særlig rettet mod sårbare og udsatte grupper i samfundet.
Januar 2023 – januar 2024
Alle informanter, der har medvirket i forskningsprojektet, er anonymiseret efter gældende retningslinjer.
Forskningsprojektet er anmeldt til Aarhus Universitet/Datatilsynet og følger Aarhus Universitets retningslinjer for god forskningspraksis (Ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed (au.dk)) samt Datatilsynets retningslinjer for etisk ansvarlig forskning. Projektet er anmeldt til datatilsynet/Fortegnelsen ved Aarhus Universitet og lovgrundlaget for forskningsprojektets behandlinger af oplysninger hører under databeskyttelseslovens paragraf 10, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og/eller artikel 9, stk 2, litra j).
Ligeledes følger forskningsprojektet de formelle retningslinjer for sikker opbevaring og forsvarlig håndtering af data/GPDR (Beskyttelse af personoplysninger (GDPR) (au.dk)).
Alle formelle dokumenter samt projektbeskrivelse journaliseres i programmet Workzone efter Aarhus Universitets retningslinjer for korrekt journaliseringspraksis (Journalvejledning (au.dk)).
