DPU

Aarhus Universitets segl

Fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder

Fritids- og ungdomsklubbers betydning for børn
og unges fællesskaber i udsatte boligområder

  • Pædagogiske fællesskaber til forebyggelse af bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger

Kort om projektet


Projektet undersøger børn og unges opvækst og hverdagsliv i udsatte boligområder med et eksplicit fokus på nogle børns bevægelser ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger. Sammen med pædagoger, børn, unge og forældre i en række udvalgte fritids- og ungdomsklubber, fysisk beliggende i udsatte boligområder i Danmark, udforskes hvordan fritids- og ungdomsklubspædagogikken og pædagogerne gennem stærke fællesskaber kan medvirke til at forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.

Samarbejdspartnere


Institutioner, væresteder og indsatser for børn i tre forskellige boligområder deltager i forskningsprojektet. I de udvalgte institutioner, væresteder og indsatser inddrages både ledere og pædagoger aktivt i forskningsprojektet og er med til at udforske, hvilke pædagogiske indsatser der skaber og udvikler fællesskaber for børn, unge og forældre, der forebygger kriminalitet.

Projektet er finansieret af BUPLs forskningsfond og forløber i perioden september 2018-september 2019.