Formålet med dette forskningsprojekt er at sætte fokus på børn og unges opvækst og hverdagsliv i udsatte boligområder, herunder at sætte et eksplicit fokus på børns bevægelser ind i kriminelle og voldelige bandegrupperinger. Projektet er empirisk forankret inden for den kvalitative forskningstradition og udforsker sammen med pædagoger, børn, unge og forældre i en række udvalgte fritids- og ungdomsklubber, fysisk beliggende i udsatte boligområder i Danmark, hvordan fritids- og ungdomsklubspædagogikken og pædagogerne kan medvirke til – gennem stærke fællesskaber – at forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.
Fra både den nordiske og den internationale forskning om børn og unge i kriminelle og voldelige bandegrupperinger ved vi, at denne gruppe ofte er vokset op i udsatte boligområder, de såkaldte ghettoområder. Ghettoer, som inden for især den sociologiske forskning, er indkredset som boligområder for fattige borgere i samfundet ofte med etnisk minoritetsbaggrund og samtidig fysiske symboler for segregerede, socialt ekskluderede og marginaliserede grupper. International forskning har ligeledes indkredset, hvordan en opvækst i udsatte boligområder har betydning for børn og unges generelle opvækstmuligheder, bl.a. hvorledes opvæksten i udsatte boligområder kan medføre en øget risiko for udvikling af kriminalitet samt sociale, emotionelle og læringsmæssige vanskeligheder.
Dette forskningsprojekt hviler på antagelsen om, at fritids- og ungdomsklubspædagogikken rummer store muligheder for at støtte børn og unges trivsel og udvikling, inklusion i fællesskaber såvel som muligheder for at arbejde forebyggende i forhold til børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.
Projektet fokuserer på to centrale og forbundne områder, der savnes i den eksisterende forskning, særligt i en dansk sammenhæng. Det ene område omfatter en manglende viden i relation til pædagogers indsatser og betydning for børns bevægelser ind i bander – den såkaldte præbandefase, der er karakteriseret ved børns bevægelser rundt i det lokale (udsatte)boligområde med løs tilknytning til skole og begyndende kriminalitetsadfærd allerede i alderen 10-13 år. Det andet område knytter an til en manglende viden om fritids- og ungdomsklubbers forskellige pædagogiske tiltag, samarbejde med en lang række andre fagprofessioner, inddragelse af forældre såvel som fritids- og ungdomsklubbernes konkrete pædagogiske tiltag og betydning i børn og unges hverdagsliv.
Hvilke muligheder rummer pædagogiske indsatser i fritids- og ungdomsklubber i udsatte boligområder, for at forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger?
Projektets overordnede forskningsspørgsmål udfoldes i tre samtidigt forbundne spørgsmål, der udforskes undervejs i projektforløbet:
Med afsæt i ovenstående forventer det samlede forskningsprojekts resultater at udvikle ny tværdisciplinær forskningsbaseret viden om fritids- og ungdomsklubbers indsats og betydning for børn og unges hverdagsliv og fællesskaber – og hvordan indsatserne medvirker til at forebygge bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger – en viden der ikke tidligere er indfanget i dansk sammenhæng
Projektet er overordnet placeret inden for den sociale forskning med børn og unge, er tværdisciplinært og fordeler sig hen over både det pædagogiske, det psykologiske og det antropologiske forskningsfelt. Forskningsprojektet udgår fra og søger samtidig at bidrage til et voksende forskningsfelt inden for den sociale forskning med børn og unge, hvor børns hverdagsliv, udvikling og læring studeres med afsæt i de pædagogiske kontekster, hvor hverdagslivet leves, og hvor pædagoger og pædagogiske indsatser udgør en både grundlæggende og integreret del af børn og unges opvækst og trivsel i det moderne velfærdssamfund.
Projektet tager teoretisk afsæt i en forståelse, hvor udvikling anskues som et dialektisk samspil mellem børnene, de unge og deres omgivelser, og hvor børnene og de unges motiver, følelser og handlinger foregår i et samspil og med mulighed for at komme til deltagelse i hverdagslivet, således som det er betonet inden for den kulturhistoriske tradition. Samtidig anlægges et såkaldt professionsperspektiv, der åbner mulighed for at udforske pædagogers faglighed, pædagogiske kompetencer og handlinger som situeret og integreret i den specifikke pædagogiske praksis.
Disse forbundne perspektiver åbner mulighed for at udforske børn og unges levede liv i samspil med de institutionelle kontekster, der udgør en stor del af barndoms- og ungdomslivet i udsatte boligområder, men også til at udvikle viden om, hvordan pædagogerne får betydning for børnene og de unges hverdagsliv. Begrebet medforsker medvirker til at indramme det særlige eller det specifikke aspekt ved praksisforskning. Her betones netop betydningen af, at hverken pædagogerne, børnene, de unge eller forældrene er genstand for forskerens udefrakommende blik, men deltager i forskningsprojektet som medforskere og som aktivt handlende subjekter. Sammenlignet med eksisterende forskning på feltet bidrager praksisforskningsperspektivet med viden fra pædagogerne og børnene/de unge selv, deres oplevelser, erfaringer og handlinger i deres hverdagsliv. Der er således tale om viden, der udvikles indefra og indenfor i den specifikke pædagogiske praksis og ikke løsrevet fra de pædagogiske kontekster og fællesskaber.
Forskningsprojektets metodiske grundlag består af etnografiske feltstudier, individuelle semistrukturerede interviews og fokusgruppeinterviews med pædagoger og ledere, børn og unge og forældre med afsæt i et praksisforskningsperspektiv. Ligeledes inddrages en større spørgeskemaundersøgelse til pædagoger, ledere og relevante samarbejdspartnere med henblik på at indfange, hvilke typer af indsatser der tilrettelægges for børn i alderen 10-18 år i de inddragede boligområder, og hvordan disse indsatser vurderes at hjælpe og forebygge børn og unges bevægelser ind i kriminalitet og bandegrupperinger.
