I disse år er der generelt en stigende bevågenhed omkring ulighed i sundhed og marginaliserede samfundsgrupper. Det er regeringens mål, at der skal gøres en særlig indsats overfor disse med henblik på at reducere den store sygelighed, der følger med marginalisering(http://www.sum.dk/Aktuelt/Publikationer/Ulighed-i-sundhed-kroniske og langvarige sygdomme.aspx).

Selvom levealderen stiger (Christensen, Jeune, Andersen- Ranberg & Vaupel, 2013), er der til stadighed et efterslæb af marginaliserede samfundsgrupper, og det er stigende (Diderichsen, 2013). Ifølge Diderichsen er hovedårsagen stigende indkomstforskelle i samfundet. ’Forum for mænds sundhed’ (2010) påpeger derudover, at det især er mænd, der rammes af denne ulighed. Gennemsnitligt lever danske mænd ifølge Selskab for Mænds Sundhed 3-5 år kortere end kvinder og har flere alvorlige sygdomme.

Bag disse gennemsnit gemmer der sig imidlertid en betragtelig variation. Det ser ud til, at især parametrene uddannelsesniveau, alder og civilstand har indflydelse på denne variation, idet lavt uddannelsesniveau og status som single i særlig grad synes at disponere til en negativ helbredsudvikling over livsløbet og til en kort alderdom på grund af for tidlig død i forhold til, hvad der kunne være tilfældet.

Dette fund er i overensstemmelse med gerontologisk forskning, hvor det længe har været kendt, at kvinder i gennemsnit lever længere end mænd, og at moderne alderdom i høj grad er kønsskæv netop inden for de mindre privilegerede socialgrupper. Lavt uddannede, enlige, ældre mænd tilhører således samfundets mest udsatte befolkningsgrupper, hvad angår trusler imod helbredet og for tidlig død (http://www.sundmand.dk) (Munk, 1999).

Men den høje grad af sygelighed og tidlig død på grund af sygdom er ikke det eneste bidrag til den dårlige statistik for mænd. Ifølge Socialstyrelsens nyeste tal er gamle mænd også den samfundsgruppe, hvor selvmordsraten i Danmark – i modsætning til andre samfundsgrupper – ikke er faldet, men tværtimod stigende (2014). Ældre mænd uden nær kontakt med familien har en generelt øget risiko for selvmord (Madsen, 2014), og ikke mindst ældre enkemænd er i særlig risiko for at begå selvmord i de første seks måneder efter hustruens død (Munk, 2007a).

Endelig fremstår de ufaglærte mænd som en særligt udsat kategori af enlige mænd, og ifølge tænketanken Kraka (http://www.kraka.org) tyder noget på, at anden etnisk baggrund føjer yderligere til den enlige, ufaglærte mands mulige elendigheder. Hvorvidt denne etniske dimension har betydning for den ældre, ufaglærte, enlige mand står hen i det uvisse, men fortsætter den dårlige udvikling, som den Nationale Sundhedsprofil 2013 (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/den-nationale- sundhedsprofil) tyder på, kan man frygte, at enlige, ufaglærte mænd med anden etnisk baggrund kan se frem til en trist og kort alderdom.

Ifølge chefpsykolog og mandeforsker Svend Aage Madsen (2014) er der også en geografisk skævhed i problemet med ressourcefattige enlige mænd med dårligt helbred, idet det først og fremmest synes at være det, man i dag kalder et ’udkantsproblem’. Den demografiske tendens er, at kvinder og ressourcestærke personer flytter til de større byer efter uddannelse og arbejde, og tilbage bliver de mindre velstående ældre samt mænd i alle aldre uden uddannelse.