Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Formål

Nærværende projekt sigter mod at bidrage med viden om enlige, ældre mænds behov og hverdagsliv, og med udvikling af interventionsformer, hvis formål først og fremmest er at tilføre ressourcefattige enlige ældre mænd større livskvalitet. Målet er at udvikle interventionsmodeller i samarbejde med endnu ikke udvalgte kommuner og i samarbejde med de mænd, som er omdrejningspunktet i projektet. Centralt i denne sammenhæng står begreberne meningsfuldhed, respekt og værdighed.

Afledt heraf har projektet yderligere følgende formål:

  • At afdække, hvilke forventninger enlige ældre mænd har til deres alderdom, hvad de opfatter som det gode liv og den gode alderdom, og hvordan dette hænger sammen med deres aktuelle liv og med deres sundhedsopfattelse og deres brug af sundhedssystemet og af kommunale tilbud om f.eks. sociale oplevelser og samvær.

  • At undersøge hvilke muligheder danske professionelle social- og sundhedspraktikere har for at forbedre mændenes livskvalitet og helbred.

Formålet er således at belyse sammenhænge mellem livsomstændigheder og forestillinger om det gode liv på den ene side og sundhedsadfærd og trivsel på den anden hos enlige, ældre mænd, herunder hvordan mændenes rekonstruktioner af deres maskulinitet indgår i disse sammenhænge, og hvordan dette positionerer den ældre mand i forhold til sundhedssystemet. Derigennem vil vi få et mere nuanceret udgangspunkt for at forholde os til de tilbud, som det kommunale system yder til denne gruppe. Det er en del af projektets formål at afklare, hvad der overhovedet er et realistisk og meningsfuldt tilbud til en gruppe mænd, der måske ikke har den store mulighed for at lave markante omvæltninger i deres måde at leve på eller har forudsætninger for at tage imod det offentliges tilbud. Sandsynligvis vil resultaterne af undersøgelsen blive dobbelt: 1. udpege sundhedsmæssigt mindre ambitiøse, men livskvalitetsmæssigt mere ambitiøse måder at forbedre tilværelsen på og 2. udpege forebyggelsesmæssige tiltag, før det er for sent, og som i særlig grad kan nå denne risikogruppe.

Hypoteser:

  • Enlige, ældre mænd opleves som en udsat gruppe af sundhedspersonalet

  • Sundhedsadfærd spiller kun en mindre rolle i de enlige, ældre mænds forestillinger om
det gode liv i alderdommen.

  • Enlige, lavt uddannede ældre mænd er ensomme.

  • De nuværende sociale og sundhedsmæssige tilbud er af en karakter, der karambolerer
med mændenes forestillinger om såvel den gode alderdom som maskulinitet.

  • Det offentlige tilbud om forebyggende hjemmebesøg til 75+ årige kommer for sent i
forhold til de enlige, uuddannede, ældre mænds behov.

  • Såvel sundhedspersonale som de enlige, ældre mænd selv oplever et behov for nye,
særligt målrettede tilbud til denne gruppe af mænd.

  • Ved at fokusere mere på at øge livskvalitet og mindre på at ændre sundhedsadfærd vil
mændene i højere grad kunne engageres i forebyggende og socialt stimulerende aktiviteter.