DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Projektbeskrivelse

Baggrund

I de danske dagtilbud er maden og måltidet et vigtigt omdrejningspunkt i børnenes hverdag og i det pædagogiske og køkkenfaglige arbejde. Konkret får børn, der går i daginstitution, dækket 45-70 % af deres daglige madbehov i daginstitutionen (Iversen & Sabinsky, 2011). Ifølge dagtilbudsloven skal den mad, der tilbydes i institutionerne være sund. Der har ikke tidligere været fokus på rammerne for måltidet, som en betydningsfuld faktor for børns madmod og evt. sundhed. Men i 2018 udgav Fødevarestyrelsen en guide til ’Rammer om det gode måltid’. Guiden er udarbejdet på baggrund af aktionsforskningsprojektet ’Børn, mad og måltider’. Projektet blev gennemført af lektor Ole Henrik Hansen DPU, AU.

Men hvordan omsætter daginstitutionerne disse anbefalinger i praksis? Dette projekt vil undersøge, hvilke ændringer der sker i daginstitutioner som følge af implementering af Fødevarestyrelsens guide og tilhørende materialer vedrørende rammer om det gode måltid.

Projektets fokus

Det skal undersøges, hvordan guide og materialer iværksættes i praksis, herunder hvordan aktører fortolker, operationaliserer, og erfarer på forskellige niveauer i sektoren -nationalt, kommunalt, institutionelt og især på barn/voksen niveau.

Projektet har bl.a. fokus på

  • hvordan de nye materialer vedrørende rammer om det gode måltid i daginstitutionen, kan bidrage til kvaliteten af måltidet i den enkelte institution
  • hvilke udfordringer som implementeringsprocesserne medfører
  • hvilke forandringer de bidrager med
  • hvordan kommuner kan understøtte og styrke arbejdet med gode rammer om måltiderne i daginstitutioner, blandt andet ved brug af Fødevarestyrelsens guide og materialer. Genstandsfeltet er hele 0-6 års området.

Undersøgelse af implementeringsprocesser

Formålet med projektet er at kortlægge, hvordan guide og tilhørende materialer vedrørende rammer om det gode måltid i daginstitutionen implementeres og iværksættes i praksis, og undersøge, hvordan de operationaliseres på længere sigt. Projektet vil rumme overordnede problemstillinger knyttet til både implementeringen og hvilke virkninger/konsekvenser denne har i praksis - både på barneniveau, ledelses- og medarbejderniveau og på organisationsniveau.

Kort sagt skal projektet undersøge

  • hvorvidt guide og materialer bidrager til etablering af gode rammer om måltiderne i daginstitutioner
  • hvilke ændringer som sker i daginstitutioner
  • i hvilken grad disse ændringer hænger sammen med guide og materialer, samt
  • implementeringen af dem
  • hvorvidt de har en effekt på bl.a. børns trivsel, bevidsthed om mad og måltider og deltagelsesmuligheder?

Projektet skal bidrage med et forskningsbaseret afsæt for Fødevarestyrelsens opfølgning på udvikling af guide og materialer om rammer om det gode måltid til daginstitutioner. Projektet skal derudover bidrage med et forskningsbaseret beslutningsgrundlag for videre politikudformning i bl.a. kommuner og daginstitutioner.

Projektdesign - Metode

1. Kortlægning via survey

For at opfange, hvilke ændringer der sker i daginstitutionen, arbejdes med registreringer inden implementering og registreringer i implementeringsprocessen og efter implementeringsprocessen.

Før- og efterregistreringer omfatter alle materialer om det gode måltid i daginstitutioner, og har karakter af graduerede beskrivelser af alle parametre, der berører daginstitutionens måltidspraksis, dog med et særligt blik på barnets oplevelse som en funktion af den aktuelle praksis (før og efter).

Før- og efter målinger foregår ved surveybaserede målinger, hvor vi spørger personalet i udvalgte daginstitutioner. Det undersøges, hvordan pædagogiske visioner vedrørende måltidet iværksættes i praksis, hvordan de nye anbefalinger og materialer fortolkes, operationaliseres, og erfares af aktører på forskellige niveauer i sektoren (nationalt, kommunalt, institutionelt og især på barn/voksen niveau).

I denne del deltager både institutioner, som arbejder med implementering gennem et aktionsforskningsforløb (se del 2), og institutioner der selvstændigt arbejder med implementering af guide og materialer vedrørende rammer om det gode måltid i daginstitutionen (uden at de er en del af aktionsforskningsforløbet).

2. Aktionsforskning

For de institutioner, der deltager i aktionsforskning, foregår implementeringsprocessen i et forløb, hvor forskere i samarbejde med praktikerne i de relevante institutioner implementerer guide og materialer vedrørende rammer det gode måltid i daginstitutionen. I processen udvikles og beskrives implementeringsstrategier, og der opsamles erfaringer.

Denne proces kan se således ud:

  • Forskere og praktikere formulerer ideer / problemformuleringer som relaterer sig til
  • forskningsspørgsmål – se nedenfor,
  • de fastlægger en overordnet plan, de beskriver og beslutter og udfører det første aktionstrin,
  • parallelt hermed gennemføres et undersøgelsestrin med dataindsamling om det første
  • aktionstrin, dets forløb og resultater,
  • med afsæt heri træffer de beslutninger om næste aktionstrin.

Dette indebærer en spiralformet proces bestående af 4 på hinanden gentagende faser:

1. Plan: Planlægning af forandring. Nedskrivning af mål, og tegn på succes. Definering af problemstillinger og status quo. Beskrivelse af nuværende praksis. Aftale om struktur for forandringsproces.

2. Praksis: Den planlagte forandringsproces går i gang. Deltagerne må handle. Og observere. Hertil hører dokumentation. Man udfører første skridt af planen.

3. Refleksion: Refleksion over praksisændringer, og konsekvenser af disse. Bruger mål og tegn fra planen. Lægger frem for deltagere og forskerne stiller kritiske spørgsmål.

4. Ny plan: En gentagelse af fase 1; baseret på de reflekterede erfaringer fra fase 3. Det er forventningen, at der arbejdes i tre laboratorier med særlige genstandsfelter, som udvælges i samarbejde med de deltagende kommuner.

Temaer i aktionsforskningen:

  • Visioner, organiseringer, måltidspædagogik, roller og ansvar
  • Ledelse og samarbejde, forældre
  • Voksen barn samspil, de voksne som forbilleder, omsorg, atmosfære
  • Børns deltagelse, selvhjulpenhed
  • Mikroovergange, korridortid
  • Smag, leg og læring