Forskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og SEGES vil med dette projekt skabe grundlag for nye nationale emissionsfaktorer for lattergas fra kvælstofgødning og sædskifter. Det skal danne grundlag for at opgøre effekten af strategier for reduktion af drivhusgasudledning i landbruget. 

Lattergas har stor betydning for det samlede klimaaftryk fra dansk landbrug. Det dannes ved omsætning af kvælstof, og cirka halvdelen af landbrugets drivhusgasudledning skyldes lattergas. En emissionsfaktor er et udtryk for, hvor stor en andel af det kvælstof, som tilføres jorden med handelsgødning, husdyrgødning eller planterester, der forventes at blive til lattergas. Hvis de  emissionsfaktorer, som anvendes i det danske klimaregnskab, ikke er repræsentative for danske forhold, vil det forhindre en effektiv indsats for at reducere udledningen af lattergas.

Forbedrede nationale emissionsfaktorer
Bag den aktuelle opgørelse af Danmarks udledning af lattergas ligger standard-emissionsfaktorer fra FN’s klimapanel (IPCC). De er baseret på studier fra forskellige dele af verden og repræsenterer ikke nødvendigvis Danmarks klima og jordtyper særlig godt. Dette projekt vil estimere nationale emissionsfaktorer for lattergas for udvalgte gødningsmaterialer og sædskifter, der repræsenterer planteproduktionen under danske forhold. Projektet skal føre til en forbedret national opgørelse, men vil også levere det nødvendige grundlag for at måle, hvor stor en effekt de forskellige reduktionsstrategier rent faktisk har.

Der gennemføres en systematisk overvågning af lattergasudledningen fra hele sædskifter igennem to år med det formål at dokumentere den årlige emission under varierende forhold. Moniteringen gennemføres derfor på fire forskellige lokaliteter i parcelforsøg. I alle sædskifter har hver afgrøde en høstparcel og et ”værkstedareal” med miniplots, hvor kampagner kan gennemføres med eksempelvis forskellige gødningsniveauer eller typer af gødning, herunder også biogasbehandlet gylle.

Ny viden om lattergasemission
Måleprogrammet med en række afgrøder på fire lokaliteter i to år giver mulighed for at dokumentere lattergasemissionen under meget varierende forhold og vejrlig. Og netop vejret er en af de faktorer, som kan påvirke emissionsfaktorer for lattergas. Igennem kampagner med automatiske kamre vil der blive indsamlet mere detaljerede målinger af korttidsvariationen. Ved at beskrive både geografiske, dyrkningsmæssige og klimarelaterede kilder til variation, håber forskerne at kunne bidrage til en bedre forudsigelse af de årlige emissioner af lattergas.