Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Virksomhedssamarbejde

Samarbejde

  • Løsninger der kan styrke samarbejdsglæde, kreativitet, effektivitet og udsyn.

Om

PINK samarbejder med virksomheder og institutioner om forskningsprojekter i relation til interkulturelle problemstillinger. Vi ønsker at samarbejde om at skabe forskningsresultater af fælles interesse og relateret til organisationens umiddelbare behov. Pt. har vi et særligt fokus på globale teams og global interaktion på arbejdspladsen. I samarbejde med virksomheder udvikler vi løsninger, der kan styrke samarbejdsglæde, kreativitet, effektivitet og udsyn. Vi har en særlig interesse i at inddrage vore studerende i forskningsprojekter og at virksomheder deltager med ’cases’ i vores undervisning.

Eksempler

Samarbejde med konsulentvirksomheden UKON om forskning i globale teams.

Vi samarbejder med UKON om at skabe bedre koncepter for udviklingen af globale ledelsesteams. UKON arbejder efter et unikt koncept til udvikling af danske ledelsesteam. Men stadig flere af de virksomheder, UKON arbejder for, oplever, at deres ledelsesteams er sammensat af personer med meget forskellige kulturelle baggrunde. Sådanne interkulturelle ledelsesteam møder en række særlige udfordringer, når de skal samarbejde og performe. UKON ønsker derfor at videreudvikle sit koncept for ledelsestræning, så det også vil omfatte de særlige udfordringer, som globale teams skal håndtere. Forskningsprojektet skal både afdække de interkulturelle udfordringer, danske virksomheder med globale teams står over for, og de løsninger, som virksomhederne afprøver. Forskningsresultaterne skal underbygge et nyt UKON-koncept for ledelsesudvikling, så det kan omfatte globale teams og til forskningspublikationer om interkulturelle teams.

Samarbejdet er finansieret af midler fra Innovationsfondens pulje, Innobooster samt Aarhus Universitets Forskningsfond.

 

Samarbejde med virksomheden ENNOVA om forskning i trivselsmålinger i Kina.

Vi samarbejder med ENNOVA om at skabe kulturelt tilpassede virksomhedsmålinger i Kina. ENNOVA arbejder med virksomhedsmålinger overalt i verden, men særligt for skandinaviske virksomheder. ENNOVA oplever, at deres kunder i stigende grad efterspørger fx trivselsmålinger i deres globale virksomheder. I denne forbindelse er der behov for at tilpasse spørgeskemaerne til en kulturelt anden sammehæng end den skandinaviske. ENNOVA efterspørger derfor forskningsbaseret viden særligt på Kina om arbejdsmarkedsforhold og interkulturelle problemstillinger for kinesiske medarbejdere i skandinaviske virksomheder. Projektet er foreløbigt gensidigt finansieret.