I aktionsforskningsprocessen er vi delt op i forskellige grupper (inquiry streams), og grupperne sammensættes på ny efter hver workshop, hvor vi alle samles. I den første periode (cyklus 1-3), var grupperne sammensat efter alderstrin: en gruppe med indskoling, en med mellemtrinnet og en med udskolingen. Her fandt vi, at der var lidt forskelligartede, men alligevel beslægtede udfordringer, som vi ønskede at beskæftige os med i de forskellige grupper.

På tværs af grupperne var der et stærkt fokus på mundtlighed og på at engagere eleverne i mundtlig kommunikation på fremmedsprog. Eleverne bød på forskellige måder ind på, hvad de anså for vigtigt for deres lyst til at tale engelsk og tysk, og de input brugte vi i undervisningsplanlægningen til at tilrettelægge undervisning med mundtlighedspotentialer. 

På vores anden fælles workshop udvekslede vi erfaringer fra de forskellige spor og diskuterede, hvordan og om disse udviklingsprocesser kan bidrage til at skabe bæredygtighed. Der viste sig både potentialer i form af gode erfaringer med nyskabende undervisning, og udfordringer og frustrationer, primært forbundet til tidsaspekterne i processen: hvordan gennemføre prøvehandlinger i en bestemt klasse eller et fag, hvis alle de relevante lektioner bliver aflyst pga. andre begivenheder i kalenderen? Og hvordan udvikle i fællesskab, når alle deltagerne i fællesskabet også indgår i andre fællesskaber (fx naturfagsfestival, læsedag, udflugt, co-teaching i bestemte klasser osv.). De systemiske aspekter trådte altså tydeligt frem.

I anden udviklingsperiode arbejdede vi i fagspecifikke grupper med de emner, der særligt optog lærerne inden for hver gruppe. For tyskgruppen var det motivation, for engelskgruppen samarbejde og fordybelse og for danskgruppen meningsfuldhed i danskundervisningen.

Den tredje fælles workshop brugte vi til at fordybe os i elevinddragelsen og de særlige udfordringer, der havde udkrystalliseret sig i løbet af processerne og vores interviews med deltagerne. Lærerne planlagde undervisning til egne klasser i samarbejde med elever fra klasserne, som de sidenhen gennemførte i praksis. Det gav mange uventede resultater, herunder stolthed og ejerskab fra de elever, der havde været med i planlægningen.

Nu er vi gået ind i den sidste aktionsforskningsfase, hvor vi er opdelt i tre grupper, der arbejder med hvert sit fokus: synlighed for sprogfagene, AI i sprogundervisningen og tværsproglighed. Stay tuned for mere om de tre spor.