DPU

Aarhus Universitets segl

Brobygning og Fællesskabende Praksis

Brobygning og Fællesskabende Praksis    

  • Hvordan kan inkluderende fællesskabende praksis forebygge marginalisering og overskride tendenser til etnisk og social polarisering?    

Om Brobygning og fællesskabende praksis


Projektet sætter fokus på, hvordan inkluderende fællesskabende praksisser kan forebygge marginalisering og overskride aktuelle samfundsmæssige tendenser til etnisk og social polarisering.

Projektets mål er at udvikle teori om og metoder til brobygning, fællesskabende praksis og meningsfulde dokumentationsmetoder.

Projektet udvikler og udforsker prototyper på helhedsorienterede indsatser, herunder hvordan det forebyggende arbejde organiseres, så der bygges bro på tværs af civile samfundsorganisationer og kommunale systemer.

Projektet er finansieret af Velux Fonden  

Samarbejdspartnere


Et forskerteam fra DPU, Aarhus Universitet, udfører praksisforskning i samarbejde med to forskellige helhedsorienterede forebyggende praksisser:

Projekt Aktive Drenge arbejder med en helhedsorienteret gruppemetode ”tæt på familien”, hvor omdrejningspunktet er ’fælles tredje’-projekter, fx Nørrebroløbet i lokalmiljøet, på indre Nørrebro.

Projekt Street-Lab, som er en del af den sociokulturelle landsby, skaber inkluderende grænsefællesskaber, der engagerer børn, unge, deres familier og frivillige i alle aldre i sociokulturelle aktiviteter, mens udsathed sættes ’i parentes’, i Hillerød.