Kreolsprog er sprog, der i de fleste tilfælde opstod som konsekvens af den europæiske kolonisering, ofte på øer. Ordforrådet stammer typisk fra kolonisprogets sprog (f.eks. nederlandsk, engelsk, fransk, spansk eller portugisisk), mens det grammatiske system blev udviklet lokalt, ofte af slavegjorte. Ifølge kvantitative undersøgelser, omkring 80 % af et kreolsprogs grammatik er innoveret.
Hovedformålet med projektet er at løse en langvarig debat angående kreolsprog: hvordan opstod disse sprog, og hvordan udviklede de sig efterfølgende? Forskere har undersøgt hvor meget af et kreolsprogs grammatik der kan spores tilbage til hhv. de europæiske kildesprog (kendt som lexifier-sprog) og de slavegjorte gruppers sprog (substrat-sprog). Ifølge visse forskere sker kreoliseringsprocessen som en gradvis udvikling fra lexifier til det kreolske sprog, en proces, der strækker sig over en periode på omkring et hundrede år, jf. f.eks. Robert Chaudenson, Salikoko Mufwene og Jacques Arends. På den anden side findes der forskere, der mener, at kreolsprog udvikler sig og stabiliserer sig hurtigt, højst indenfor nogle få årtier, f.eks. Derek Bickerton, Philip Baker og John McWhorter.
Nogle forskere har hævdet, at tidlige skriftlige dokumenter ikke afspejler de slavegjortes egentlige sprog, men nærmere afspejler kolonisternes sprogbrug – og dermed en mere europæiseret version af det kreolske sprog. Projektet vil bidrage signifikant til at løse disse væsentlige spørgsmål. Mere end noget andet tidligere projekt vil det kaste nyt lys over striden om gradvis versus pludselig opståen, om påvirkningen fra hhv. de slavegjortes og kolonisternes sprog, om den diakrone udvikling og om sammenhængen mellem demografi og kreolisering.
Situationen i det daværende Dansk Vestindien er enestående. For det første findes der usædvanligt detaljerede oplysninger om demografien for de allerførste europæiske og afrikanske befolkninger – idet størstedelen af materialerne fra det Dansk Vestindien er blevet bevaret og digitaliseret. For det andet er mængden af sprogligt materiale usædvanligt stor og spænder over en bred tidsramme, der dækker en periode på 250 år (Van Rossem & Van der Voort 1996), således at sprogets udvikling kan gøres til genstand for detaljeret udforskning. For det tredje blev adskillige religiøse tekster oversat til det lokale kreolske sprog af forskellige religiøse grupper på øerne, hvilket muliggør en triangulering af sprogændringer med afsæt i dette materiale. Mellem 1765 og 1834 trykte de tyske mæhriske brødre og lutheranerne fra Danmark cirka 5.400 sider med religiøst og uddannelsesmæssigt materiale på nederlandsk-kreol (også kaldt for carriols).
Sekulære tekster er også tilgængelige, og de giver en særlig indsigt i de slavegjortes tilværelse. Der findes et korpus på 150 upublicerede breve skrevet af kristne slavegjorte, hvoraf nogle blev forfattet så tidligt som i 1730'erne (Stein 1996a, 2014), ca. 50 år efter grundlæggelsen af kolonien på Skt. Thomas, hvilket giver et sjældent indblik i brugen af det kreolske sprog som modersmål.
Sprogforskere har fokuseret på carriols’ grammatik i det 20. århundrede, på sprogdokumentation, men ikke på sprogets udvikling, bortset fra nogle få undtagelser som værker af Thomas Stolz og Pieter Muysken. Nye digitale analysemetoder gør det nu muligt at spore ændringer i sproget og udforske dets oprindelse på baggrund af de forskellige datasæt, der er tilgængelige.
Dette projekt udgør den første omfattende undersøgelse af tilblivelsen og udviklingen over tid
af et nyt sprog, der opstod i det tidligere Dansk Vestindien. Digitale analysemetoder gør det nu muligt at rekonstruere tilblivelsen og udviklingen af det kreolske sprog, der opstod i det tidligere Dansk Vestindien (dagens amerikanske Jomfruøer). Ved at anvende forskellige digitale metoder vil projektet syntetisere demografiske data med sproglige data i forbindelse med udforskningen af tilblivelsen af et nyt sprog. Projektet vil sætte en ny dagsorden for forskning af tilblivelsen af nye sprog og disses efterfølgende udvikling. Dette kan muliggøres takket være en enestående dokumentation af demografiske, sociale og sproglige forhold på Skt. Thomas, Jomfruøerne.
Projektet består af tre dele.
Et nøje udvalg af sproglige træk, helst stabile træk, bruges med det formål at sammenligne de tre kildegrupper. Mange sproglige træk for snesevis af relevante afrikanske sprog er allerede blevet indsamlet, og anvendt i værker af Kristoffer Friis Bøegh og kollegaer, og af Aymeric Daval-Markussen. Data vedrørende relevante kreolske træk vil dække hele perioden fra 1730'erne til 1920'erne. Ved hjælp af demografiske og sproglige data, tekster fra forskellige tidsperioder, der dækker senere udviklinger af det kreolske sprog under påvirkning af nye kohorter af slavegjorte, samt kolonister og missionærer, kan carriols' udvikling nu spores tilbage fra praktisk talt de oprindelige stadier til de sidste stadier af sprogets historie, igennem eksempelvis tab og tilføjelser af sproglige lydændringer, variable ordstillinger og mangfoldige orddannelsesmekanismer.
Følgelig repræsenterer dette projekt den mest ambitiøse empiriske undersøgelse indenfor dette felt nogensinde, hvor faktiske demografiske data snarere end estimerede simuleringer korreleres med sproglige data, som igen spores gennem tiden takket være den unikke tilgængelige dokumentation.
