At se supermarkedet og detailbranchen som et fagområde, samlet om samme opgave, men løst på mange forskellige måder, udgør rammen om projektet 'Supermarkedet - mennesker, kultur, fortid & fremtid'. Alt, vi studerer i nutiden, trækker på et vist historisk perspektiv, fordi det historiske har indflydelse på, hvordan tingene former sig i dag. Men vi kigger også på forestillinger om fremtiden, hvor ikke kun nye teknologiske løsninger, men også nye medarbejdergrupper og nye kundekrav allerede kan skimtes i horisonten.
Som andre professionelle fagområder udgør detailbranchen et særligt fagområde.
Traditionelle professioner som læger og jurister er tæt knyttet til Staten og har opnået særlige privilegier blandt andet på grund af dette. Nyere fagområder som arkitekter og ingeniører arbejder med særlige genstande og metoder og ofte på tværs af flere fag. Detailbranchen kan man også se som et særligt fagområde, der både arbejder med særlige genstande (at købe og sælge varer) og dette inden for deres særlige organisation.
Inden for fagområdet findes der mange forskellige jobfunktioner. Lige fra yngste servicemedarbejder til den ansvarlige for hele kæder, og på tværs findes specialer, både inden for de enkelte butikker og i støttefunktioner, som tager sig eksempelvis af distribution og markedsføring. Men fagområdet har også en opgave, man er fælles om: at forsyne og sælge varer til almindelige kunders hverdagsbehov.
Medarbejderne udgør et helt centralt element i detailbranchen. Fra historisk at have været selvlærte eller udlært i familien, til faglærte butiksfolk eller medhjælpere - to grupper, som i dag udgør hovedparten af de ansatte - går mange andre også ind og ud af branchen: skoleelever, studenter på sabbatår, folk med et tidligere arbejdsliv i helt andre brancher. I dag er der en stigende antal medarbejdere med længere uddannelser, dog især i støttefunktioner, hvor de tager sig af planlægning, indkøb, marketing og HR.
Forskellige dele af branchen løser opgaven med at købe og sælge varer forskelligt forskelligt: fra den lidt upersonlige, men effektive discountbutik til den lokale købmand, som kender de fleste af kunderne personligt. Og fra supermarkedet med det omhyggeligt sammensatte vareudbud til onlinevarehuset, som leverer alt direkte til døren.
Som andre fagområder eksisterer detailbranchen heller ikke i sin egen, lukkede verden. Fagområdet er afhængigt lovgivning og regler for bl.a. penge- og kontanthåndtering, arbejdsmiljø, samt regler for miljø, affald og fødevaresikkerhed. Men også af regler om mere lokale forhold: geografi, lokalplaner og udbygning af veje og parkeringsmuligheder. Endelig er der naturligvis den daglige omgang med kundernes krav og forventninger.
Dette projekt undersøger hvilke uddannelser og hvilke erhvervskarrierer ansatte i detailbranchen egentlig har. Er baggrunden den traditionelle, som beskrevet ovenfor? Har man måske været selvstændig og er efterfølgende gået ind i detailbranchen? Har man en helt anden type uddannelse og har efter en vis karriere der, valgt detailbranchen?
Ganske mange mennesker skifter karriere i løbet af deres voksenliv, hvilket sker i alle brancher: håndværkeren bliver pædagog, eller akademikeren bliver selvstændig kunstner. Hvordan ser dette spørgsmål ud set i forhold til detailbranchen? Hvor går medarbejdere, der tidligere har arbejdet i branchen, hen, hvis de forladet området?
Mere generelt drejer projektet som om at undersøge, hvordan erhvervs-, akademi- og voksenuddannelser bliver brugt gennem det individuelle arbejdsliv.
Detailbrancen har flere uddannelsesveje og mange forskellige uddannelsesspor.
Det mest almindelige er, at man er man udlært salgsassistent, som en EUD-uddannelse på 3 år. EUD-forløbene starter med et grundforløb, som er en basisuddannelse, og et hovedforløb, som er specialiseret. Fra 2014 har man alternativt kunne en EUX, hvor man samtidig med erhvervsuddannelsen også kunne tage en studentereksamen. Dette forløb tager samlet 5 år.
Der er også mange, der starter i detailhandlen efter studentereksamen. De kan vælge en kortere salgsassistentuddannelse, eller starte på en lederuddannelse. Lederuddannelserne ligger overvejende inden for voksenuddannelsessystemet, AMU, og er organiseret således at man gennem en periode på 1/2 - 1 år dels arbejder i butikken, dels er på kursus.
Efter EUD'en kan man efter nogle års praktisk erfaring gå videre og vælge en kortere, videregående uddannelse som en erhvervsakademiuddannelse på fuld tid eller en akademiuddannelser på deltid.
Endelig kan man - typisk hvis man ønsker et lederjob - gå videre med med en diplomuddannelse (HD) eller en masteruddannelse (fx MBA). Udenlandske lederuddannelser inden for business er også populære.
Fælles for uddannelserne inden for detailbranchen er, at de er udviklet i organisationer, der befinder sig uden for det traditionelle uddannelsessystem. Arbejdsmarkedets parter og faglige sammenslutninger er mere involverede end man er indenfor samfundets øvrige uddannelsesområder (fx sundhed, naturvidenskab og teknologi, samfundsvidenskab). Dette medvirker til, at uddannelserne får en helt særlig toning, som afspejler branchens selvforståelse.
Projektet undersøger hvordan unge gennem job i detailbranchen former deres forståelse at det 'at arbejde'. Vi undersøger også, hvad arbejde konkret betyder for den enkeltes identitet i forhold til venner, familie og det omgivende samfund. Endelig ser vi på hvordan jobbet i detailbranchen i de unges øjne danner et afsæt for overvejelser om det videre arbejdsliv..
Detailbranchen er en 'ung' branche og mange ansatte er enten teenagere eller unge voksne. Nogen har valgt detailbranchen som karrierevej og er i gang med en EUD eller med en lederuddannelse. Mens andre endnu ikke ved, hvad de vil videre i voksenlivet. Under alle omstændigheder er detailbranchen er der, hvor mange gør sig de første erfaringer med arbejdsmarkedet.
Branchen har generelt udfordringer. Både med at tiltrække arbejdskraft og at holde på især de unge ansatte. Samtidig viser undersøgelser fra udlandet, at der på de enkelte arbejdspladser kan være udfordringer med et gammeldags hierarki i butikkkerne og med arbejdstider. Derudover er karrieremulighederne ikke altid tydelige.
Undersøgelser viser også, at detailbranchen kan være et godt sted at gøre sig de første arbejdeerfaringer: Man kan lære en masse om samarbejde men også at stå på egne ben. Man får hurtigt på et ansvar og kan på den måde få en platform for det videre voksenlig.
The Hidden Career Paths of Ethnic Minority Youth er et Ph.d.-projekt finansieret af Aarhus Universitet. Projektet skal, med udgangspunkt i detailbranchen, udvide vores forståelse af alternative uddannelses- og karriereveje – med fokus på unges karrierevalg i spændet mellem etablerede og fremspirende uddannelsessystemer. Projektets fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund skyldes, at de er højt repræsenteret i netop detailbranchen, samt at der ikke eksisterer meget forskning om de unge med etnisk minoritetsbaggrund, der vælger uddannelses- og karriereveje udenfor de traditionelle og etablerede uddannelsessystemer.
Projektet trækker på sociologiske teorier om habitus, intersektionalitet og biografisk metode, og er funderet i det professionssociologiske område inden for pædagogisk sociologi.
Projektet løber fra 1.9.2024 til 31.8.2027.
Projektet undersøger, hvordan er den erfarne medarbejder blevet til den, han eller hun er og hvordan udviklingen i samfundet påvirker forholdet til arbejdet og til kolleger. Projektet ser også på, hvordan den erfarne medarbejder ser sin rolle i forhold til arbejdspladsens fællesskab og til forbrugerne i forhold til de varer og øvrige service, arbejdspladsen tilbyder?
Som en erfaren medarbejder, bestyrer eller ejer i detailbranchen - hvordan er man blevet den, man er? Hvor henter man sin inspiration fra, og hvordan ved man, hvad der er det rette at gøre i de forskellige stutationer? Altså: hvordan er man en 'rigtig købmand'?
At vide, hvordan man som medarbejder gør det rigtige, hviler typisk både på konkret viden om de ting, man arbejder med, ligesom det hviler på praktisk erfaring og en evne til at kunne se tingene i et større perspektiv. Hvordan har man som erfaren medarbejder lært det? For de fleste vil det et spørgsmål om uddannelse/skole, en periode som lærling eller ung medarbejder, og så flere år som legitim deltager i medarbejder-fællesskabet. Forhold som samarbejde og fælles mål på en arbejdsplads er overordnet med til skabe en følelse af tilhørsforhold. Inspirationen hertil kan komme fra det umiddelbare kulturelle miljø på arbejdspladsen, hvor fællesskab, delte erfaringer og anerkendelse motiverer medarbejdere. Eller man har andre oplevelser med sig, f.eks. mødet med chef eller en kollega, som man så op til eller på anden måde blev inspireret af.
På enhver arbejdsplads er forhold som samarbejde og fælles mål med til skabe en følelse af tilhørsforhold. Inspiration kan komme fra arbejdspladsens eget miljø, hvor fællesskab, at delte erfaringer og anerkendelse motiverer gruppen af medarbejdere. Måske har man haft oplevelser, hvor man har også mødt andre - en chef eller kollegaer - som man på en eller anden måde ser op til og måske ligefrem beundrer. Eller man vil gerne give sin egen viden og indsigt videre til de yngre generationer.
Branchens vilkår forandrer sig, hvilket den erfarne medarbejder ofte selv har været vidne til. Detailhandlens rolle i samfundet hviler på en lang, historisk kæde af handel og kommercielle aktiviteter, som har været central for samfundets udvikling. I dag foregår skiftene hurtigt og den enkelte medarbejder må forholde sig til nye forhold i branchen såsom fremkomsten af e-handel og den øgede samfundsinteresse med fokus på bæredygtighed. Hvordan forstår den erfarne medarbejder sig i forhold til at kunne forme fremtiden for handel, som afspejler bredere samfundsændringer.
I dette projekt undersøger vi hvilke kvalifikationer, man skal have for at kunne arbejde i detailbranchen i dag. Vores umiddelbare bud er, at kvalifikationerne er mere sammensatte, end mange umiddelbart tror, og at den enkelte medarbejder trækker på mange forskellige typer kvalifikationer. Vi sætter kvalifikationer ind i en bredere ramme og undersøger også, hvad 'arbejde' i detailbranchen egentligt vil sige? Arbejde er et grundliggende, menneskeligt vilkår, og faktisk kan vi slet ikke lade være. En del af dette arbejde kan forstås som 'lønarbejde', mens andet ikke eller sjældent er betalt - fx 'husmoderens' arbejde i hjemmet.
Vi undersøger også forskellene på 'skills', som er den betegnelse, man typisk bruger i de engelsktalende lande og kvalifikationer. Og på kvalifikationer og kompetencer, hvor kompetencer er at kunne sætte kvalifikationer i spil i en konkret sammenhæng inden for en given kultur- og værdiramme - fx i detailbranchen. umiddelbart af den uformelle type.
Endelig undersøger vi hvordan kvalifikationsbehovet vil se ud i fremtiden, især under påvirksning af kundeforventninger og ny teknologi.
Hvad skal man kunne for at arbejde inden for detailbranchen? Behovet for kvalifikationer inden for branchen har ændret sig gennem årene, og vil fortsat ændre sig.
Som tiden går, ændrer behovene sig for hvad man skal kunne. Indtil 1960'erne var det fint at have taget en uddannelse inden for et fagområde, og derfra var det et spørgsmål om at få mere erfaring. Man kunne arbejde sig op i hierarkiet, eventuelt tage et par kurser om aftenen. Men efterhånden var det ikke længere tilstrækkeligt og behovet for at kunne lære nyt steg.
Da købmandshandelen gik i retning af de første selvbetjeningsbutikker, måtte man lære at færdigpakke sine varer før en kunde spurgte efter at købe. Da reklamen vandt frem, måtte man lære at male skilte og annoncere. Da bogholderiet i butikkerne begyndte at anvende hulkort, blev grundlaget for EAN-systemet lagt. Dette blev fundamentet for styring af indkøb, lager og prissætning efterfølgende.
I dag er flertallet af de helt manuelle arbejdsprocesser helt eller delvist erstattet af teknologi. I stedet skal man i stigende grad kunne håndtere individuelle kunders behov og konflikter, kunne rådgive om sine varer i forhold til emner fra allergier til bæredygtighed og skabe en 'indkøbsoplevelse' for kunden.
Spørgsmålet om kvalifikationer begyndte at dukke op i 1960'erne hvor man begyndte at koble uddannelse og arbejdsmarked sammen. Fra 1990'erne har alle typer uddannelser lige fra lærlingen til universitetskandidaten væres beskrevet gennem kvalifikationer. Man er selvfølgelig - og heldigvis - også blevet opmærksom på, at kvalifikationer ikke alene er det stof, man lærer. Mange kvalifikationer er uformelle - fx at komme kommunikere og samarbejde. Ikke alt læres på skolebænken eller i et praktisk arbejde. Man kan også opnå kvalifikationer informelt, fx gennem fritidsinteresser eller frivilligt arbejde.
Projektet undersøger supermarkedet som et ikke-sted og studerer hvorledes medarbejdere og kunder agerer her.
Når et sted mangler historisk og social mening, og ikke har synderlige relationer til det omgivende samfund, kan det forstås som et "ikke-sted". Eksempler på ikke-steder er lufthavne, motorveje, hotelkæder, indkøbscentre og supermarkeder. Ikke-steder er kendetegnede ved at være anonyme steder, hvor man ikke opholder sig unødigt, hurtigt passerer igennem, og de er typiske i den moderne verdens storbyer.
Almindeligvis forbinder vi et 'sted' med et område, som omfatter menneskelige relationer: vi kan knytte vores identitet til stedet og har minder fra det. Tænk blot på is-kiosken fra barndommens strandture, skolegården eller steder hvor man fik det første kys. Ikke-steder er omvendt de steder, som ikke har noget socialt knyttet til.
Medarbejdere og kunder i supermarkeder kan få en oplevelse af at befinde sig på et ikke-sted. Det er svært at få kontakt med hinanden, og stederne indbyder ikke til at skabe relationer eller blot til samtale. Kommunikationen foregår primært som instrukser gennem skilte og skærme. Dette kan gøre en supermarked vanskeligt at arbejde i: for medarbejderne påvirkes den interne tone og arbejdspladskulturen lider skade. En stor del af kunderne vil helst ikke være der og vil hurtigt ud. Kunder - og undertiden også medarbejdere - passer ikke specielt godt på stedet og de ting, der befinder sig der.
Det er dog vigtigt at sige, at det, der for den ene er et ikke-sted, kan være et sted for den anden - det afhænger af, hvilke relationer, vi har - eller ikke har - til stedet.
