Forskningsprojektet udforsker den kontaktflade mellem folkekirken og dens medlemmer, som kommer til udtryk i bisættelser og begravelser – dvs. der hvor menneskers hverdagstro og erfaringer af livsafslutning, død, sorg og minder interagerer med kirkens praksis, og hvor der skabes et betydningsfællesskab. Projektet tager udgangspunkt i den verbale og kropslige kommunikation, som sker mellem præsten og de pårørende op til og omkring bisættelses- og begravelseshandlinger, og ser på hvordan relationen styrkes, svækkes og forandres, hvad der ønskes og håbes på. På baggrund af forskningsprojektets indsamlede empiriske data skal projektet give en pastoralteologisk analyse af den begravelsessituation, som langt størstedelen af alle danskere i løbet af deres liv bliver involveret i. Gennem et konstruktivt teologisk og kulturteoretisk perspektiv og ved hjælp psykoanalytisk teori, sjælesorgsteori og filosofi vil projektet pege på kommunikationsformer, der styrker meningsfællesskabet mellem præster og kirkebrugere i begravelses- og bisættelsessituationer.